Fødevarestyrelsen advarer mod nanosølv i kosttilskud

Nanosølv kan skade menneskelige celler, viser SDU-forsøg. Nu er folk blevet bekymrede, fordi de spiser kosttilskud med nanosølv.

Frank Kjeldsen, lektor og forskningsleder på SDU, har gennem et EU-støttet forskningsprojekt fundet ud, at nanosølv kan påvirke menneskelige celler på en foruroligende måde. Nu advarer Fødevarestyrelsen også mod at indtage kosttilskud med nanosølv. (Foto: SDU © SDU)

Nanosølv kan påvirke menneskelige celler. Det viser laboratorieforsøg på Syddansk Universitet.Efter at dr.dk/viden i sidste uge skrev om det nye forskningsresultat, har forskningsleder Frank Kjeldsen modtaget flere mails fra bekymrede danskere.De tager kosttilskud med nanosølv, og har spurgt til, om det kan være farligt.- Jeg er ikke læge, så jeg har svaret dem, at de skal kontakte deres læge, siger Frank Kjeldsen fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet til dr.dk/viden.

Ulovligt med nanosølv i kosttilskudHenvendelserne får nu Fødevarestyrelsen til at advare folk imod at indtage kosttilskud med nanosølv.

- Det er ikke lovligt at markedsføre kosttilskud med nanosølv i Danmark. Men vi ved godt, at man kan købe den slags kosttilskud på udenlandske hjemmesider. Og der vil vi klart advare folk mod at købe produkter med nanosølv.Det siger Søren Langkilde, ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen, til dr.dk/viden.Købt i udenlandske netbutikkerMenneskerne har købt kosttilskud med kolloidsølv, det er nanosølv i en opløsning, gennem udenlandske internetbutikker.Kosttilskuddene bliver blandt andet præsenteret som bakteriedræbende, influenzadræbende, hæmmende på udvikling af kræft, og virke mod lavt blodtal og dårlig hud.I EU er det forbudt at markedsføre kosttilskud og fødevarer med sygdomsanprisninger.Kender ikke til koncentrationen af nanosølvEuropas fødevaresikkerhedsorganisation, EFSA, har kigget på sikkerheden omkring nanosølv. Og sagt, at man ikke har nok viden om nanosølv til at kunne konkludere, om det er sikkert.Forskerne i Odense understreger, at de ikke kender til koncentrationen af nanopartikler og størrelsen på partiklerne i de pågældende kosttilskud.Men for et år siden testede forskerne i Odense et kosttilskud med nanosølv, og det indeholdt foruden større partikler også partikler i nanostørrelse.Og hvis kosttilskud ikke er produceret under ordentlige forhold, vil det sandsynligvis indeholde både store partikler og små partikler.Forskningen i Odense har vist, at små partikler kan påvirke menneskelige celler på en bekymrende måde. Men det skal undersøges nærmere.

Advarer mod 'falske' danske hjemmesiderFødevarestyrelsen advarer ind imellem mod farlige kosttilskud, der er købt gennem udenlandske hjemmesider.Flere af hjemmesiderne henvender sig på dansk til danske forbrugere og med priser opført i danske kroner.Derfor kan det være svært for forbrugerne at opdage, at det er en udenlandsk hjemmeside, de er inde på.Tjek om et kosttilskud er lovligtPå Fødevarestyrelsens hjemmeside Alt om Kost kan man gennem et register tjekke, om et kosttilskud er godkendt i Danmark.

Som udgangspunkt bør man være forsigtig med at købe kosttilskud på udenlandske hjemmesider.Og man skal tænke sig godt om, når der er tale om kosttilskud, som kun kan købes på nettet og ikke i fysiske butikker, siger Søren Langkilde.

Facebook
Twitter