Forsker-samarbejde på DTU vækker opsigt udenlands

Otte forskellige faggrupper forsøger sammen at opfinde klimavenligt brændstof. Det er usædvanligt.

Hvordan vil du transportere dig rundt i 2050?

Til den tid skal Danmark være et fossil frit samfund. Det vil sige, at vi ikke længere bruger olie, kul og naturgas, der forurener og fører til global opvarmning.

Forskere over hele verden er optaget af at opfinde rent, klimavenligt brændstof. På DTU har man fundet en anderledes måde at forske på, som inspirerer andre lande.

Otte forskellige institutter deler viden

På centret CASE - Catalysis for Substainable Energy - på DTU forsøger forskere at designe billigere og mere effektive katalysatorer til at omforme forskellige former for bæredygtig energi til kemisk energi, der kan lagres. Fx ved at lade Solens energi spalte vand til brint.

Forskningen foregår som et samarbejde mellem otte forskellige institutter. Det skal sikre, at man altid har den rette forsker, der kan være med til at udvikle løsninger til fremtidens bæredygtige energi.

Der er folk, der kan regne på ting, folk, der er gode til at fremstille ting, der er folk, der kan se på atomer, og folk, der kan se, hvorfor en løsning virker. Det betyder, at man kan spare tid, fordi man kan screene ting bedre, forklarer leder af CASE professor Ib Chorkendorff.

Samarbejde giver gevinst

- Ved at fokusere på et enkelt og måske endda simplificeret problem både med teoretiske og eksperimentelle metoder samtidigt og interaktivt kan man nå langt længere, end hvis man angriber problemet hver for sig, siger Ib Chorkendorff.

Før i tiden var udviklingen af katalysatorer mere tilfældig.

Når man lavede en god katalysator, vidste man ikke nødvendigvis, hvad det var der gjorde den god. Og derfor var det også svært at forbedre og udvikle nye katalysatorer. Nu deler man sin viden med andre faggrupper.

- Det er et princip, vi har stor succes med i CASE, siger Ib Chorkendorff til dr.dk/viden.

Katalysator, der spalter vand til brint og oxygen. (© DTU CASE)

Logisk og så alligevel ikke

Det lyder jo helt logisk, at man samarbejder på kryds og tværs. Men forskningsmæssigt er det usædvanligt - i hvert fald set med internationale øjne.

For det er nyt, at man sætter folk sammen på den måde. Tidligere har man siddet mere isoleret i sine faggrupper.

Men den nye arbejdsmetode skyldes også, at forskerne i Danmark ikke er så afhængige af, at de personligt skal have opfundet noget for at få penge.

Der gives penge til enkelte forskere, men ofte er det til forskningsprojekter, hvor flere forskere er involveret.

I USA holder man mere på sin viden

Det er anderledes i fx USA, hvor forskere er nødt til at holde deres nye viden tilbage, så andre ikke løber med deres ideer.

Det handler om, at de får deres forskning publiceret i et tidsskrift først, ellers er svært for dem at få en forskningsmæssig karriere.

Det er med andre ord ikke så nemt at få ideer sammen, når man holder på sit.

Stanford efterligner - med dansk leder i spidsen

Flere steder i udlandet kigger man med interesse på CASE-modellen, oplyser man fra CASE til dr.dk/viden.

På det amerikanske eliteuniversitet Stanford har man allerede adopteret DTU CASE's samarbejdsfilosofi. Det skyldes dog, at modellen CASE er opfundet af professor og kemiingeniør danskeren Jens Nørskov.

Han er i dag leder af centret SUNCAT på Stanford, der også forsker i katalysatorer. Og Nørskov har taget CASE's måde at arbejde på med sig.

I dag samarbejder DTU CASE i øvrigt med Stanford omkring katalysatorer.

Se videoen øverst i artiklen, hvor professor Tejs Vegge fra CASE på DTU fortæller om forskningen i katalysatorer. Videoen blev sendt i DRs Danskernes Akademi søndag den 24. november 2013.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:526e7d41a11f9d1a283e03fe

Facebook
Twitter