Forsker: Vi er udsat for en ureguleret kemi-cocktail

Farerne ved en cocktaileffekt fra hundredevis af kemiske stoffer, der kan fremkalde alt fra kræft til allergi, undervurderes, mener forsker.

23 procent af konventionelle, danske æbler indeholder rester af sprøjtegift, viser en nylig undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening. I sig selv har sprøjtegift formentlig ikke den store indflydelse på vores sundhed, men cocktailen af de mange kemiske stoffer, vi er omgivet af i hverdagen, kan være skadelige for vores sundhed på sigt, mener nogle forskere. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Cirka 20.000.

Så mange kemiske stoffer anslår Miljøstyrelsen, at der er på det danske marked.

Og de findes overalt i din hverdag: I din mad, i dine møbler, i børnenes legetøj og i den luft, du indånder.

Mange af dem er ikke skadelige, og selv de, der er, har isoleret set ikke den store effekt på din sundhed, fordi du indtager dem i så lav en dosis, at kroppen hurtigt nedbryder dem.

Men hvad hvis du tager parabenerne fra din deodorant, ftalaterne fra dine sko, fluorstofferne fra bagepapiret og resterne af sprøjtemidler (pesticider) fra æblet i madpakken og lægger dem sammen?

Ja, så udsættes du for en blanding af kemiske stoffer, som potentielt set kan være farlig og give dig allergi, øge din risiko for få kræft eller forstyrre dine hormoner, så det bliver sværere at få børn.

Cocktaileffekten

  • Kombinationseffekten – også kaldet cocktaileffekten – er al uønsket kemi lagt sammen.
  • Den opstår, når du udsættes for flere forskellige kemiske stoffer fra forskellige steder.
  • Faktisk opstår fx hormonforstyrrende effekter og andre sundhedsrisici sjældent på grund af et enkelt produkt med uønskede kemikalier.
  • Uønsket kemi i dine produkter kan derfor bidrage til en samlet risiko for sundhedseffekter – også selvom det enkelte produkt ikke i sig selv er farligt.
  • Produkter, der kan indeholde uønskede stoffer, er for eksempel: Kosmetik, fødevareemballager, mad og drikke, elektronik, tøj, møbler og byggematerialer.
  • Du kan optage de forskellige kemiske stoffer gennem huden, tarmen og via lungerne.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Øger risiko for kræft og skader på børnehjerner

Blandingen af uønsket kemi kaldes kombinationseffekten eller mere populært - cocktaileffekten - og den korte sandhed er, at videnskaben ikke ved ret meget om, hvordan det påvirker din sundhed på sigt.

Indtil videre er der dog nogle studier, der blandt andet peger i retning af, at cocktaileffekter øger risikoen for kræft og skader børns hjerner.

- Der er en systematisk undervurdering af de risici, der er ved at indtage kemiske stoffer, siger lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Kristian Syberg.

Fakta om RUC-studiet
  • Forskere fra Roskilde Universitet har undersøgt cocktaileffekten af to slags pesticider og stoffer akrylamid, som bl.a. findes i kartofler og kaffe.
  • Hver for sig har stofferne potentielt kræftfremkaldende egenskaber.
  • Forskernes forsøg viste, at stofferne tilsammen forvolder stor skade på DNA - en skade der var langt større end bidraget fra de enkelte stoffer. Med andre ord bliver stofferne langt farligere, når de blandes sammen.

Han har tidligere stået i spidsen for et forskningsprojekt på Roskilde Universitet, der viser, at stoffer, der kan give forstadier til kræft, har langt større skadelig effekt, hvis de blandes sammen.

Laboratorie-viden er ikke lig med virkelighed

Forskerne kan sagtens vurdere, hvordan de enkelte kemiske stoffer påvirker os.

- Der er lavet tests, der viser præcist, hvordan et dyr reagerer, hvis det indtager et bestemt pesticid, siger Kristian Syberg.

Forskerne laver sågar også beregninger af effekterne, når flere forskellige pesticider - eller andre stoffer - blandes sammen.

Men viden fra laboratoriet er svær at oversætte til virkeligheden, hvor vi mennesker dagligt udsættes for hundredvis af forskellige stoffer, lyder det fra Kristian Syberg.

- Lovgivningen er præget af silotænkning: Pesticider reguleres for sig, industrikemikalier reguleres for sig, lægemidler reguleres for sig og så videre. Men kroppen tager altså ikke højde for, hvor de forskellige kemiske stoffer kommer fra, når de blandes, siger han.

Lovgivning bør være skrappere

Hvor meget kemi, vi er omgivet af i hverdagen, kan vi delvist selv kontrollere. Som forbruger kan man fx holde sig til at købe økologiske fødevarer, der er er fri for pesticider og produkter med et Svanemærke, som stiller større krav til kemikalier.

Men i sidste ende er det i høj grad en politisk beslutning, hvor godt vi er beskyttet mod potentielt skadelige kemi-cocktails, mener Kristian Syberg. Han bruger den omdiskuterede plantegift glyphosat som eksempel.

I årevis har videnskaben diskuteret om glyphosat, der er det mest brugte ukrudtsmiddel på verdensplan, er kræftfremkaldende. Forskningen peger i alle retninger, og videnskaben kan ikke give noget klart svar på det.

- Men hvis det om 40 år viser sig, at det er kræftfremkaldende, har vi udsat os selv for en stor risiko, siger Kristian Syberg, og fortsætter:

- Min faglige holdning er, at vi på nuværende tidspunkt er udsat for et “kemikalie-tryk”, som er ureguleret. I lovgivningen er der et forsigtighedsprincip, men vi benytter det ikke. Vi har stoffer, som er potentielt kræftfremkaldende. Vi har stoffer, som er potentielt hormonforstyrrende. Dem bør vi lovgive skrappere imod.