Forskere finder store døde zoner i Atlanterhavet

Enorme hvirvelstrømme af iltfattigt vand er opdaget flere steder i Atlanterhavet. Klimaforandringer kan være skyld i stadig flere døde zoner.

Hvirvelstrømme er havenes storme. De bringer koldt vand fra bunden op til overfladen. Forskere har nu observeret døde zoner under hvirvelstrømme ud for Afrikas vestkyst. (Foto: Nasa's Terra Satellit © Nasa Earth Observatory)

Store områder i Atlanterhavet er blottet for liv, viser ny forskning. Døde zoner er nu lokaliseret over hele kloden og kan skyldes klimaforandringerne.

Hvirvelstrømme med iltfattigt vand på op til 150 kilometer i diameter har kvalt dyrelivet i såkaldt døde zoner på åbent hav.

Det er den uhyggelige konklusion i en rapport, som tyske og canadiske forskere har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Biogeosciences.

De døde zoner har en ekstremt lav mængde af ilt i vandet.

Landbrug skaber iltsvind tæt ved land

Iltfattige områder er et kendt fænomen tæt på land, hvor vand fyldt med gødning og andre kemiske næringsstoffer strømmer ud i havet fra jord og marker.

Strømmene af næring er med til at kickstarte voldsom algevækst. Når algerne dør, synker de til bunds og bliver spist af bakterier, som opbruger al ilten i vandet.

Strømme i vandet kan føre det iltfattige vand væk fra kysten, men det er aldrig tidligere observeret, at en død zone opstår på åbent hav.

- De få hvirvelstrømme, vi observerede i detaljer, kan ses som roterende cylindere på 100 til 150 kilometer i diameter, med en højde på flere hundrede meter. De døde zoner er i de øverste 100 meter, siger Johannes Karstensen, der er forsker ved GEOMAR i Kiel og har været med til at udarbejde rapporten, i en pressemeddelelse.

Hvirvelstrømmene understøtter intens algevækst i de øverste 100 meter. Alger der senere synker til bunds og bliver til føde for bakterier.

Syv års målinger

Forskerne har undersøgt havene ved Vestafrika omkring Kap Verde Øerne i de sidste syv år.

De har målt på iltindhold, vandets bevægelser, temperatur og saltindhold.

Forskerne frygter, at de iltfattige hvirvelstrømme kan ramme en af Kap Verde Øerne, med store konsekvenser for dyrelivet.

- De hvirvelstrømme, vi har observeret, er kun 100 kilometer nord for Kap Verde. Det er ikke usandsynligt, at en af hvirvelstrømmene rammer øerne på et tidspunkt. Så bliver kysten oversvømmet med iltfattigt vand, og det kan betyde fiskedød, siger Johannes Karstensen.

Døde zoner spreder sig

Forskere har i årevis advaret mod, at døde zoner, hvor stort set intet liv kan overleve, spreder sig i verdenshavene på grund af klimaforandringerne.

Ifølge Washington Post viste en rapport fra Smithsonian i 2014, at 94 procent af de døde zoner i havene, befinder sig i områder, der vil blive mindst to grader varmere i dette århundrede.

Antallet af døde zoner er steget til over 400, og siden 1960 er antallet fordoblet hvert årti.

Ifølge Videnskab.dk anslåes Østersøen ifølge Verdensnaturfonden til at være det hårdest ramte hav i verden. En undersøgelse i 2008 vurderede, at mere end 42.000 kvadratkilometer, et areal på størrelse med Danmark, er permanent øde og livløst.

Facebook
Twitter