Hvis du selv eller dine børn spiller fodbold på kunstgræsbaner, har I sikkert hjembragt mange små stykker sort gummigranulat. Det er fyldmaterialet på de kunstige græstæpper.

Fodboldbanerne er geniale, fordi de gør det muligt at spille fodbold året rundt. Men samtidig spredes mange tons gummigranulat fra kunstgræsbaner til omgivelserne med støvler, vinden, snerydning, vaskemaskinen og kloakken osv.

Gummigranulatet udgør et stigende forureningsproblem i Norge, som har over 1500 kunstgræsbaner. Nu undersøger forskere gummigranulatets miljøpåvirkning nærmere, fx om det afgiver kemikalier.

I Danmark er Miljøstyrelsen med input fra blandt andre DBU på vej med nye retningslinjer for etablering, brug og affaldshåndtering af kunstgræsbaner.

Stort spild af granulat fra kunstgræsbaner

Norge har tidligere undersøgt miljøpåvirkningen fra kunstgræsbaner.

Men der er behov for nye undersøgelser, blandt andet fordi man også oplever problemer med bortskaffelsen af gamle udtjente baner.

Miljøforskningsinstitutionen Framsenteret i Tromsø i Nordnorge står i spidsen for projektet.

Ifølge Framsenteret har udregninger fra det rådgivende ingeniørfirma COWI for det norske miljøministerium vist, at fem procent af gummikuglerne hvert år forsvinder fra banerne.

Eftersom en fodboldbane har mellem 10 og 15 kilo gummigranulat (typisk produceret af gamle bildæk) per kvadratmeter, ligger der rask væk over hundrede ton gummifyld på en bane. Omregnet betyder det, at gummisvindet fra bare én kunstgræsbane udgør mellem tre og fem ton.

Udledning af farvestof og flammehæmmere

Forureningen med mikroplast ledes blandt andet ud i havet og optages af fisk og havdyr.

- Vi ønsker at finde ud af, hvad der sker, når plast havner i havet, og hvordan det tiltrækker sig miljøgifte og påvirker andet under de arktiske forhold, siger miljøforsker Dorte Herzke fra NILU – Norsk institutt for luftforskning på Framsenteret i en nyhed på centrets hjemmeside.

- Alle plasttyper indeholder kemikalier, som de kan udlede, mens de er i havet, fx farvestof, UV-stabilisatorer, flammehæmmere og blødgørere, siger hun.

Det norske forskningsprojekt varer i to år, og forskerne vil også se på, om der er forskel på forureningen mellem by og land. Ligesom de vil undersøge, hvordan mikroplast bliver transporteret med havstrømme fra resten af Europa og andre steder til Nordnorge.

DBU samarbejder med Miljøstyrelsen

På Folkemødet på Bornholm i juni 2016 debatterede miljøorganisationen Plastic Change og Dansk Boldspil-Union, DBU, problemet med mikroplast fra kunstgræsbaner.

Dengang lovede DBU blandt andet på DR Viden, at der ville komme nye retningslinjer for de danske fodboldklubbers brug af kunstgræsbaner.

DBU er i dialog med Plastic Change, og samtidig har DBU givet input til en ny rapport, som Miljøstyrelsen er på vej med om retningslinjer for brug af kunstgræsbaner.

Lige fra overvejelser omkring etablering, den daglige vedligeholdelse og spillernes brug af banerne samt regler for, hvordan man kasserer gamle kunstgræsbaner, så det påvirker miljøet mindst muligt.

DBU: Behov for fælles retningslinjer

Arbejdet er blevet lidt forsinket, men DBU forventer, at der inden for få måneder kommer guidelines til klubberne og kommunerne, fortæller bestyrelsesmedlem i DBU Bjarne Christensen, der også er formand for DBU’s udvalg Græs og Miljø:

- Vi krydser fingre for, at der hurtigst muligt kommer fælles retningslinjer og anbefalinger. For stort set alle klubber er involveret i projekter med kunstgræsbaner.

- Så det vil være godt at have et bud på en fælles vej at gå, så man gør sig de rigtige overvejelser og er opmærksom på de forskellige udfordringer, der kan være ved kunstgræsbaner, siger han.

Materialerne i kunstgræsbaner