Forskere slår alarm: Klodens dyr udryddes i hobetal

Hvis kloden skal overleve, skal vi gøre noget nu, siger bl.a. WWF - Verdensnaturfonden.

Næsehorn og elefanter er blot nogle af de mange dyr, der er truede af mennesker. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Scanpix)

Der er meget lidt grund til optimisme for kloden og den menneskelige civilisation, hvis man skal tro en ny undersøgelse, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

I usædvanligt kraftige vendinger advarer forskere med professor Gerardo Ceballos fra Universidad Nacional Autónoma de México i spidsen om, at vi overser, at bestandene på de dyr, som vi normalt ikke anser som truede, falder dramatisk.

Ifølge den britiske avis The Guardian kalder forskerne situationen for “biologisk udryddelse”, der repræsenterer et “frygtindgydende angreb på fundamentet for den menneskelige civilisation”.

Truede dyr eller trussel mod dyr?

Arter uddør hurtigere, end de tidligere har gjort i historien, men det sker relativt sjældent, og det kan derfor være en upræcis måde at få indtryk af, hvordan det går med vores klode.

Derfor har forskerne i stedet kigget på tallene i et bredere perspektiv. Nærmere bestemt et udvalg af 27.600 hvirveldyr og en større detaljeret analyse af 177 pattedyr fra årene 1900-2015.

Det var tydeligt, at bestandene af vilde dyr faldt - ikke nødvendigvis overalt, men der var tydelige regionale fald.

Samlet set tyder tallene på, at antallet af individuelle dyr er faldet med 50 procent på verdensplan over de seneste 100 år. For landpattedyr gælder samtidigt, at halvdelen af arterne har mistet op til 80 procent af det areal, som de tidligere befandt sig på.

Mindre areal

Generalsekretær Bo Øksnebjerg fra WWF - Verdensnaturfonden kan genkende udviklingen og er også bekymret. For selvom man skulle tro, at dyrene nu med mindre plads kom til at møde hinanden, så kan dyrene ikke kan komme i kontakt med hinanden.

Den plads, dyrene har tilbage, er reduceret til mange små enklaver med få dyr. Og det går med tiden ud over populationen, fordi den ikke kan genoprettes.

- Dyrene kan simpelthen ikke komme i kontakt med hinanden imellem de små, isolerede lommer, fortæller han.

Derfor arbejder WWF - Verdensnaturfonden for, at man skaber større områder med uafbrudt vild natur, så dyrene kan komme i bedre kontakt med andre af samme art.

- Lige nu bliver kloden skåret op i små bidder. Der er mange individuelle dyr, men i meget små populationer. Det er ikke nok til en bæredygtig population, og det fører med tiden til indavl og udryddelse, siger han.

Færre dyr, færre planter, endnu færre dyr

Selvom den faldende mængde af dyr er skræmmende i sig selv, så påvirker fraværet af dyrene også andre dele af kloden. Hele klodens økosystem er opbygget af større og mindre systemer, der hver for sig påvirker hinanden.

Dyrenes tilstedeværelse betyder, at plantelivet også fungerer bedre, fordi nogle planter bruger dyr til at transportere deres frø eller bruger dyrenes afføring som nærende kilde til liv. Er dyrene der ikke til at udføre de processer, går det ud over plantelivet.

Hvis plantelivet til gengæld bliver svækket, så går det ud over andre dyr og på den måde bliver det en selvforstærkende, dødbringende spiral over tid.

For sent?

Forskerne er ikke optimistiske i forhold til, at vi kan vende udviklingen, for alle tegn peger på, at de næste ti til tyve år kommer til at betyde endnu flere voldsomme angreb på vores klode, skriver de.

Derfor skal vi i fællesskab foretage effektive handlinger for at ændre på udfaldet. For gør vi ikke noget nu, er det for sent for de kommende generationer.

- Jeg mener, at der er håb endnu. Men vi har ikke meget tid tilbage. Det rapporten viser, er den samlede effekt af alle de små ting, som vi mennesker gør, fortæller Bo Øksnebjerg og fortsætter:

- Kloden har kun begrænsede ressourcer, og vi inddrager mere og mere areal fra dyrene med infrastruktur, bebyggelser og tiltag, der ødelægger miljøet. Det er som 100 mennesker, der spiser en pizza fra alle sider. Til sidst er der ikke mere tilbage, siger han.

Og så bliver den såkaldt sjette massedød på vores klode en realitet. Skabt af den menneskelige civilisation.

Man kan gøre en forskel

Men selvom fremtiden er dyster ifølge forskerne, så kan man stadig gøre en forskel som forbruger, fortæller Bo Øksnebjerg. Ifølge tal fra WWF bruger vi globalt allerede ressourcer svarende til, at vi havde 1,6 jordklode - og i Danmark svarer vores forbrug til, at vi havde hele 3,2 jordkloder til rådighed.

Det vil sige, at vi i Danmark bruger over tre gange mere, end hvad Jorden kan tilbyde os. Derfor bør vi som forbrugere vælge mærker, der er bæredygtige, mener generalsekretæren.

- En af de ting der er relativt enkelt at gøre er, at man køber bæredygtigt ind, fx. fisk. 90 procent af klodens fiskepopulationer er overudnyttede, men hvis man vælger fisk, der er MSC-mærket, får man fisk, der er bæredygtige eller er bæredygtigt opdrættet, fortæller Bo Øksnebjerg.

Og det er vigtigt, at vi som forbrugere tænker os om. Også hvis der skal være en næste generation. For ifølge WWF - Verdensnaturfonden er det fødevareproduktion, der er skyld i udryddelsen af 50 procent af de truede arter.

Enten fordi vi spiser dyrene, eller fordi vi inddrager deres leveområder, så vi kan dyrke f.eks. soja og planteolie. Og det kan kun gå for langsomt. For mange populationer er på bristepunktet, og er de først forsvundet, kan vi ikke længere gøre noget.

- Det kan gå meget hurtigt, når det går galt. Vi har alle en ide om, at det er gradvis evolution over årtier. Men tempoet kommer til at overraske os, når det går virkelig galt. Når en population allerede er presset og der så sker et lille ryk i deres føde eller levevilkår… så kan den uddø på få år, afslutter generalsekretæren.

Facebook
Twitter