Fortsætter udviklingen med resistente bakterier, vil 10 millioner mennesker i 2050 årligt dø på grund af infektioner, som ikke lader sig slå ned af antibiotika.
Det dystre billede forudså den britiske regering i en rapport i maj måned.
Verden over er forskere i gang med at finde muligheder til at stoppe spredningen af de modstandsdygtige bakterier.
Nu mener svenske forskere, at luftforurening i byen kan transportere de resistente bakterier. På baggrund af det går forskerne i gang med at undersøge, om luften ved rensningsanlæg dermed kan udgøre en risiko.
14 luftprøver gav mistanken
Forskere fra Göteborg Universitet har med hjælp fra 864 DNA-prøver fra mennesker, dyr og forskellige miljøer verden over kigget efter gener, der gør bakterier resistente over for de mest magtfulde antibiotika, som lægerne har i dag.
- Blandt de mange hundrede prøver var der også 14 luftprøver, og de prøver indeholdt en bred vifte af forskellige resistensgener, fortæller professor Joakim Larsson fra Sahlgrenska Akademi og leder af Center for antibiotikaresistens Forskning ved Göteborgs Universitet, til DR Viden.
Blandt andet en serie af gener, der udvikler resistens over for lægens i dag sidste medicinske udvej, når al anden medicin er nytteløs; carbapenemer.
Formentlig et mix af levende og døde bakterier
Resultaterne viser ikke, om de problematiske bakterier var i live i luften, og på den måde potentielt kunne være en reel trussel.
Men ifølge andre studier af luftprøver må man antage, at der har været tale om en blanding af levende og døde bakterier, mener Joakim Larsson.
14 luftprøver er ikke nok til at fastslå, om der reelt er et problem. Men de svenske forskere har nu fået penge af det svenske forskningsråd til at gå med i en international undersøgelse af, om de resistente bakterier også kan blive spredt via luften fra rensningsanlæg.
Tarmfloraen undersøges hos ansatte og naboer
De ansatte på rensningsanlæggene skal gå rundt med udstyr, der tager luftprøver, for at se, om der er spor af resistente bakterier i luften.
Man vil også undersøge tarmfloraen hos de ansatte og mennesker, der bor tæt på og længere væk fra rensningsanlæggene for at se, om der kan være en forbindelse til rensningsanlæg.
- I Danmark ser I jo, at landmænd også bliver smittet med den resistente bakterie MRSA, når besætningen er smittet. Og derfor er det oplagt at se, om de ansatte på rensningsanlæggene og andre også er bærere af resistente bakterier, hvis det findes i luften, siger Joakim Larsson til DR Viden.
Klarhed vil give mulighed for at gribe ind
Forskningsprojektet går i gang til nytår, og så har forskerne to år til at undersøge, om der kan være problemer med spredning.
- Jeg vil ikke spekulere i resultatet, men hvis det viser sig, at vi finder resistente bakterier i luften ved rensningsanlægget og i menneskerne deromkring, kan man overveje at overdække de åbne rensningsanlæg, siger han.
Hans forskergruppe har tidligere vist, at medicinproduktion i Indien udledte antibiotika til omgivelserne gennem spildevand, og at det var med til at udvikle resistente bakterier.