Fremtidens by er grøn og gør folk sunde

Byplanlægning kan bruges til at fremme folkesundheden, fastslår grøn tænketank.

Folk cykler, når der er gode cykelstier, som fx her i Nørrebroparken, hvor Københavns Kommune mellem de gamle boligblokke har formået at mikse natur med en cykelrute, legepladser, opholdssteder og boldbaner. Byplanlægning kan bruges sundhedsfremmende ved at skabe rum og øge lysten til at røre sig og være sammen, fastslår rapport fra Sustainia. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Mange byer verden over er forurenet, og der er ikke plads nok til, at folk kan bevæge. Det øger risikoen for, at befolkningen bliver ramt af livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabetes, der koster milliarder af kroner i behandling.

I 2050 bor 7 ud af 10 mennesker på Jorden i en by, ifølge FN. Og derfor skal der ske noget drastisk, hvis man vil fremme folkesundheden.

Løsningen kan være at tænke forebyggelse ind i byplanlægning, skriver Mandag Morgens grønne innovationstank, Sustainia, i sin nye rapport 'Sustainia Guide to Co-Creating Health'.

Bud på smarte og sunde byer

Rapporten fortæller historier om smarte og sunde byer og indeholder en række bud på, hvordan grønne og sunde tanker kombineret med arkitektur kan fremme sundhed i skoler, arbejdspladser, madvarer, sundhedssektoren og byer.

Der skal fx være plads til at bevæge sig og være sammen, og man skal have let adgang til sunde fødevarer.

Køl eller varm luften - skab vind og stilhed

I varme byer kan man designe bygningerne, så de skygger for solen i udendørs områder, hvor folk kan bevæge sig uden, at det er for varmt.

Man kan også plante græs på husene, og når solen varmer græsset op, fordamper vandet, og det køler luften.

Høje bygningerne skaber bevægelse i vinden, og vindkorridorerne kan man udnytte til at køle områder udenfor ned. Og man skal undgå sorte fliser, fordi de bliver overophedet i solen og holder på varmen.

I kolde byer derimod kan sorte fliser være med til at holde på varmen, og bygningerne skal åbne op for lyset og skærme af for vinden.

Uden cykelstier - ingen cykling

Guiden bygger på input fra 40 internationale sundhedseksperter, blandt andre Alessandro Demaio.

Han forsker i livsstilssygdomme og global sundhed på Harvard Universitet og er ansat som gæsteforelæser på Københavns Universitet:

- Hvis der ikke er cykelstier, så cykler du ikke. Hvis der er langt til nærmeste købmand, men du kan købe fastfood lige om hjørnet, så køber du fastfood. Og hvis du ikke har et sted at mødes, så sidder du alene derhjemme.

- Dine omgivelser påvirker dig, og byernes indretning bestemmer din adfærd. Så gode byer kan forebygge sygdomme, siger han til Sustainai.

Vidne til diabeteskatastrofe i slowmotion

I dag har 382 millioner mennesker verden over diabetes. I 2035 vil op imod en halv milliard mennesker have type 2 diabetes på grund af usund livsstil med fed, sød mad og lav fysisk aktivitet.

Medicinalkoncernen Novo Nordisk har samarbejdet med Sustainia om rapporten, og ruller selv i løbet af året en stor sundhedskampagne ud i Mexico, Nordamerika, Europa og Asien.

Koncerndirektør Lise Kingo siger til Sustainia, at vi er vidne til en katastrofe i slowmotion:

- Den diabetesepidemi, der spreder sig, skal stoppes. En del af løsningen er at få byerne indrettet på en måde, så de modvirker udviklingen i stedet for at accelerere den.

Facebook
Twitter