Fremtidens landbrug: Gødningsforslag har lange udsigter

Det vil tage en årrække før, at danske landmænd kan sprede mere eller mindre gødning på deres marker. Og det vil stadig være usikkert, om gødningsmængden kommer til at passe til jorden.

Natur- og Landbrugskommisionen fremsatte torsdag den 18. april 2013 deres forslag til en samlet plan for Danmarks fremtidige landbrugs- og naturpolitik. (Foto: Peter Leth © Some Rights Reserved by Peter Leth)

I fremtiden skal nogle danske landmænd have lov til at sprede mere kunstgødning ud på deres marker end i dag, mens andre landmænd skal sprede mindre ud eller slet ikke dyrke landbrug.

Alt afhængig af, om jorden er robust eller sårbar over for kvælstof.

Det er et af forslagene i den rapport, som Natur- og Landbrugskommissionen kom med i torsdag.

Rapporten giver 44 anbefalinger og 144 ideer til, hvordan dansk landbrug kan blive produktivt og mere bæredygtigt. Læs rapporten her

Men vi skal ikke bare tro, at fordelingen af gødning bliver enorm præcis, selv om det næsten bliver præsenteret sådan.

For en del af kortlægningen af områder vil ske på baggrund af modeller, siger en af de forskere, der har været involveret i rapporten.

Behov for overblik

I dag gøder landmændene deres marker ud fra faste regler uden hensyn til, hvordan jorden reelt er. Og områder (randzoner) helt op til vådområder skal ligge udyrket hen.

- Det er vigtigt at vide, hvor stor en del af den kvælstoffet, som planterne ikke optager, der forsvinder ved naturlige processer, inden det når frem til havet (kvælstof-reduktionen).

Det siger chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, til dr.dk/viden.

Han har været med til at lave noget af baggrundsmaterialet til kommissionens rapport.

Danmark er inddelt i firkanter

I dag er kvælstof-reduktionen opgjort for 400-500 delområder, firkanter. Det er store klumper landbrugsjord på i gennemsnit omkring 100 km2 - svarende til 10.000 hektar jord.

Det siger sig selv, at der er stor forskel på reduktionen i hver firkant.

- Det vil man gerne forfine, og derfor prøver vi i øjeblikket at kigge på, om vi kan inddele jorden i 2500-3000 firkanter svarende til områder på cirka 1500 hektar jord, siger Poul Nordemann Jensen.

Men her vil der også være forskel på kvælstof-fjernelsen inden for den enkelte firkant.

Ud af de 1500 hektarer vil kun 2/3 være dyrket jord. Resten vil være skov, veje, byer.

Stadig stor usikkerhed omkring data

Men selv om man kommer ned i skala, det vil sige mindre firkanter, så vil der stadig være stor usikkerhed i forhold til gødningsmængden.

Det er fordi, at man ikke kan måle i alle firkanter. Man vil måle på nogle forskellige typer områder, og overføre deres gødningsmængde på andre områder, der ligner.

- Men samtidig kan vi forbedre sikkerheden med flere data, så måske kan det blive acceptabelt efter noget udredningsarbejde, siger Poul Nordemann Jensen.

Politisk valg hvor stor usikkerhed man vil have

- Det er derfor i sidste ende en politisk/administrativ afgørelse, om man vil kunne regulere landbruget med den givne usikkerhed, siger han.

Han peger på, at det vil være vigtigt, at man hele tiden tjekker op på, at modellen og kortlægningen opfylder forventningerne.

Tal for hver enkelt mark?

Forskerne håber også at komme endnu dybere ned i detaljerne og vide endnu mere.

- Det optimale vil være at komme helt ned på markniveau, så hver landmand fx skal gøde forskelligt på sine forskellige marker, siger han.

Så forslaget kræver en del udviklingsarbejde.

Regeringen tager rundt i landet

Natur- og Landbrugskommissionens rapport er nu afleveret til regeringen.

Miljøminister Ida Auken og fødevareminister Mette Gjerskov vil i den kommende tid rejse rundt i landet med rapporten og diskutere den med blandt andre landbrugets organisationer.

Og så skal de lægge sig fast på, hvad regeringen vil gå videre med.

Kortlægningen kan kan tidligst være i 2021

Der kommer nye vandmiljøplaner i 2015. Men der vil man ikke kunne nå at tage højde for forslaget om ændringen af gødningen, fordi man mangler værktøjer til det.

Derfor vil det tidligst kunne komme i anvendelse i forbindelse med i vandmiljøplanerne i 2021.