Fremtidsbriller: Holder morgendagens materialer evigt?

En af verdens førende materialeforskere kaster et blik ud i tiden, hvor energi, holdbarhed og længere levealder kommer i fokus.

Mark Miodownik er en af verdens førende materialeforskere og leder af Institute of Making på University College London i Storbritannien, UCO. Han har også lavet tv-programmer for BBC og har skrevet bogen 'Stuff Matters'. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Tænk engang, hvis man kun skulle tænke på at købe én ting én gang i sit liv, og det så ville holde for evigt? Det ville være bæredygtigt (og muligvis lidt kedeligt).

Det bliver måske fremtiden. Man køber én bil, der holder hele livet. Ligesom man kun skal betale hjemtransport af hvidevarer én gang.

Tingene vil være bygget til at holde i årevis, og de kan repareres, hvis de går i stykker, eller de kan reparere sig selv.

Det forudser Mark Miodownik, der er en af verdens førende materialeforskere og leder af Institute of Making på University College London i Storbritannien, UCO.

Super holdbare materialer

I sidste uge var Mark Miodownik hovedtaler ved i åbningen af Danmarks første materialelaboratorium og –bibliotek på Københavns Erhvervsakademi, KEA, hvor studerende inden for byg, teknik, design og digital kan undersøge materialer og få inspiration til nye produkter.

DR Viden talte med Mark Miodownik i den forbindelse og bad ham udpege de tendenser, der kommer til at tegne fremtidens materialer og produkter.

- Nogle større ting vil blive designet til at blive repareret, og det betyder nye materialer, der måske kan holde 50 år, siger han.

- Du vil kunne have samme bil hele livet. Det samme med en vaskemaskine. Altså du ved jo, at du vil blive ved med at vaske tøj, så hvorfor ikke have en vaskemaskine, der holder hele livet? forudser Mark Miodownik.

Der vil også være ting, der er designet til at bruge mindre energi. Der kommer bilerne igen over Mark Miodowniks læber.

- Hver gang vi laver nye ting, laver vi dem lettere. Men folk putter så bare flere ting på, så vægten på biler stiger; den falder ikke, siger han.

Derfor vil der være et pres for udvikling af lettere materialer. Der vil også være et pres for nye elektriske biler og nye brændstoffer, fordi vi skal væk fra fossile brændsler som olie, kul og gas.

- Jeg tror, at svaret på fremtidens bilmateriale er carbon (kulstof, red.). Det er meget lettere og har gode egenskaber, og man ser allerede flyvemaskiner, der er lavet af carbon. Der vil ske en carbonisering af vores verden, siger han.

Udviklet styret af nødvendighed

Netop energibehovet får også nogle ord med på vejen, fordi det allerede i dag er blevet en vigtig parameter.

- Vi har levet i en tid med teknologisk skub. Materialerne, der er blevet lavet, er blevet givet videre til samfundet. Vi har fået dem strittet i hovedet. Fx touchscreen. - Her! Tag det. You are going to love it..., siger Mark Miodownik og ler.

- Det er meget interessant, fordi man reelt har haft god tid i laboratorierne til at komme op med nye ting. Men nu sker der ting på Jorden, der gør, at vi er nødt til at reagere på det. Og derfor skal vi til at udvikle materialer, der er styret af nødvendighed på en anden måde, mener Mark Miodownik.

Energihøst og ressourcer

Det gælder fx, hvordan vi bruger energi de næste 20 år. Faktisk kræver det megen energi at udvikle ting. Så måden vi laver ting på, og hvad vi laver dem ud af, vil blive ændret meget.

- Det betyder også, at mange flere produkter vil være bygget til at høste energi, ligesom huse i dag allerede gør. Og materialer vil ikke ende deres liv som affald, men bliver genanvendt på mange forskellige måder, siger han.

Det er også en tendens, der allerede er i gang mange steder i verden, hvor affald bliver betragtet som en ressource i stedet for skrald. Det ser man faktisk også, når man går rundt på KEA’s materialebibliotek, hvor fx en særlig type gulvtæppe er udviklet af gammelt fiskenet af beboerne i en fiskerlandsby på Filippinerne.

På billedet holder Mette Bak-Andersen, leder af Material Design Lab på Københavns Erhvervsakademi en prøve på det gulvtæppe, som er udviklet på Filippinerne af fiskenet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

En mere levende verden

I fremtiden bliver døde ting omkring os levende. I dag kan huse allerede være helt styret teknologisk. I fremtiden vil alle bygninger, broer osv. være ’levende’.

- Vi vil få bygninger, der kan føle, når de er skadet, og de vil fortælle det til os. Vi vil bygge sensorer ind i materialerne. I dag mærker væggen i din bolig ikke, hvis du rører den. Men det gør den i fremtiden, og teknologien findes allerede – og du har den i din smartphone, siger Mark Miodownik.

På den måde bliver bygningerne aktive medspillere, der kan være med til at helbrede dem selv. - Dit forhold til materialer bliver anderledes. Materialer vil tage aktiv del i verden. Du vil kigge efter dem, og de vil kigge efter dem selv, siger Mark Miodownik.

Mange ældre mennesker kræver ny teknologi

En oplagt samfundsudfordring er også den voksende gruppe ældre mennesker. Vi lever længere.

I 1962 skrev den danske forfatter Peter Seeberg novellen ’Patienten’ om en person, der gradvist får skiftet alle kropsdele ud – inklusiv hovedet og - måske - mister sin identitet.

Så grelt går det nok ikke for fremtidens menneske, men man kommer alligevel til at tænke på novellen, når Mark Miodownik fortæller videre.

- Et normalt menneske vil have det meste af sin krop udskiftet, når det bliver ældre. Det forskningsområde er allerede meget stort, siger han.

- Du vil blive ældre uden at mærke til sygdomme, og der vil komme mange produkter, der hjælper dig til at leve alene og være uafhængig af andres hjælp i dit hjem, hvis du vil, siger Mark Miodownik.

Organer af egne stamceller

Han nævner blandt andet implantater baseret på stamceller fra patienten selv. Det vil løse flere problemer. Fx er organtransplanteret mennesker i dag nødt til at tage medicin for at undgå, at deres krop udstøder det ’fremmede’ organ. Samtidigt er der et marked for illegal handel med organer.

- Vi er nødt til at forholde os til spørgsmålet. I dag kan du enten dø eller købe et organ, hvis du er syg, siger Mark Miodownik.

Undertøj hjælper dig med at gå

Mark Miodownik og hans kolleger arbejder selv lige nu med at udvikle et exoskelet, man kan tage på. Det virker som en slags robot, der styrer ens krop.

- Hvis du ikke kan gå, har du kun en mulighed - en kørestol. Vi vil forsøge at udvikle undertøj, der fungerer på samme måde som et exoskelet. Men så ingen ved, at du har undertøjet på inden under dit andet tøj og får hjælp af det til at gå, siger han.

Tanken er, at undertøjet bliver aktiveret, når du har brug for hjælp, og ’går ud’ når du slapper af. Det skal udvikles i et fleksibelt materiale med elektrisk infrastruktur, der sender signaler, og materialer der kan låse i og låse op igen.

3D-printer og hammer er ét fedt

Mark Miodowniks besøg i Danmark på KEA’s nye materialelaboratorium og materialebibliotek får ham også til at knytte en kommentar til behovet for at gøre ting mere håndgribelige, også når man vil udvikle fremtidens materialer og produkter.

Hjemme i London laver hans eget Institute of Makings kurser for medlemmer og studerende, hvor folk lærer, hvordan de bygger og skaber ting. - Det vil sige alt fra, hvordan man bruger en 3D-printer, som må siges at være en ny teknologi til, hvordan de bruger en hammer, der er en gammel teknik, siger Mark Miodownik.

- Men begge færdigheder er på niveau med hinanden, for en 3D-printer er ikke bedre end en hammer. Du har bare brug for den rette teknik til det rette job. Det at vide, hvilket værktøj du skal bruge, er også en færdighed, siger Mark Miodownik.

Facebook
Twitter