GRAFIK Her lever isbjørnen: Ikke truet i dag, men fremtiden ser trist ud

Inden for 50 år vil omkring 30 procent af isbjørnene forsvinde på grund af klimaforandringer. Se på kortet hvor isbjørnen lever nu, og hvor mange vi anslår, der er.

Der lever isbjørne i hele det højarktiske område. Men vi ved meget lidt om hvor mange isbjørne der er, specielt i de russiske området. Se hvad tallene dækker over. (© Grafik: Morten Fogde Christensen/DR Nyheder)

Der lever omkring 25.000 isbjørne i de fem såkaldte isbjørnenationer (Grønland, Norge, Rusland, USA og Canada). Det lyder måske af mange. Men arten er på IUCN-rødlisten over truede arter.

Isbjørn er kategoriseret som sårbar af den international naturbeskyttelsesinstitution IUCN, fordi forskerne forventer, at antallet vil blive reduceret med 30 procent over de næste tre isbjørnegenerationer – det vil sige 45-50 år.

Isbjørnene lever i 19 forskellige populationer, og nogle steder går bestanden ned (Baffin Bay, hvor Vestgrønland hører under), andre steder er den stabil, et enkelt sted (M'Clintock Channel) går den frem, og endelig kender forskerne ikke tallene for Østgrønland og Rusland.

Klimaforandringer er den største trussel

Årsagen til, at isbjørnen anses for truet, er primært klimaændringer, hvor havisen smelter på grund af den globale opvarmning. Det betyder, at isbjørnen må tilbringe stadigt flere dage på land for at søge føde om sommeren. Føde der ikke er fedtholdig nok i forhold til isbjørnens vigtigste kost; sæler.

Forurening med miljøgifte, tungmetaller og udvinding af råstoffer som olie i Arktis, samt ulovlig jagt og forstyrrelser fra fx turister er også med til at ødelægge isbjørnenes levevilkår.

I Rusland og USA er isbjørne kategoriseret som en truet art. I Canada betragter man isbjørne som en art, man skal holde særligt øje med, men samtidig er den kategoriseret som truet i et par delstater, blandt andet i Ontario og ikke mindst i Manitoba, hvor byen Churchill, som dr.dk og DR3 sender fra i denne uge ligger.

Iskanten rykker mod nord

Kaare Winter Hansen er biolog på Verdensnaturfonden WWF’s kontor i Grønland og har tidligere været ansat som biolog i Grønlands regering, og han beskæftiger sig meget med isbjørne.

Han fortæller, at grønlænderne tydeligt mærker klimaforandringerne, jo længere nordpå man kommer.

Grønland har haft en meget varm sommer, og hvor havisen plejede at lægge sig i september, kommer den nu først i slutningen af november i Qaanaq (Nordgrønland).

- En fanger i Qaanaaq fortæller, at iskanten for 10 år siden var 4 km fra byen, nu er den rykket 70 km mod nord, siger Kaare Winter Hansen.

I Uummannaq er perioden, hvor det er muligt at køre på isen, faldet med cirka to måneder. Det gør sæsonen for fangst af sæler og hellefiskeri fra isen meget kort. Denne ændring er sket over de seneste 15 år.

Det scenario beskriver også meget godt de udfordringer, som isbjørnene har måttet tilpasse sig på kort tid.

Bestanden i Østgrønland er uvis

I Østgrønland ved man ikke, hvordan det står til med bestanden. Man er netop for første gået i gang med at opgøre den, og tallene ventes først at være klar om fire år.

Tallene skal blandt andet bruges af regeringen til at fastsætte den jagtkvote, som lokalbefolkningen har til at jage isbjørne.

- Man har gisninger - på grund af den store videnskabsaktivitet, der er i området - om, at der er en stor population, siger Kaare Winter Hansen.

Høj risiko for sult på Svalbard

På øen Svalbard i Barentshavet er forholdene helt specielle. Over en 10-årig periode kan man se, at isen bryder op 17,2 dage tidligere og fryser 25 dage senere til om efteråret.

Problemet er, at når isen trækker sig så langt væk, kan hunnerne ikke komme over på øen og grave et hi og føde deres unger. Og det er svært for hunnerne at få ungerne ude på isen.

- Så isbjørnebestanden på Svalbard er under stort pres, hvis havisen forsvinder. Samtidig vil bjørnene kunne stå og vente på isen på øen, uden at den kommer. Og så dør de af sult, siger Kaare Winter Hansen.

Isbjørnene forsvinder først fra Hudsonbugten

Hudsonbugten er det sydligste sted, som isbjørnen lever. Og det er dét sted, hvor klimaforandringerne har påvirket isbjørnene mest. Over de seneste 10 år har de tabt 10 procent af deres gennemsnitlige kropsvægt.

Og bestanden er i nedgang, fordi isbjørnene tilbringer stadig mere tid på land.

- Mens de er på land, kan de ikke spise sæler. Den føde de kan finde på land, er intet værd i forhold til det fedtindhold, der er i sæler, og som de er tilpasset til gennem flere hundredtusind år, siger Kaare Winter Hansen.

- Samtidig går ungerne sammen med moren i cirka 2-2,5 år, hvor de skal lære at fange sæler. Hvis de ikke lærer det hurtigt, er de ildestedt og overlever ikke.

Forskerne mener, at Hudsonbugten bliver det sted, hvor isbjørnebestanden først forsvinder fra.

Jagt på isbjørne

Der er flere steder kvoter for isbjørnejagt, så den oprindelige lokale befolkning i blandt andet Grønland og Canada har lov til at skyde et vist antal isbjørne hvert år.

I Canada kan dele af kvoten overgå til turister på jagtrejser, hvor de betaler for at få lov til at skyde isbjørnene.

Man anslår, at der årligt bliver skudt under 1000 isbjørne. Tallet dækker både kvoter og situationer, hvor isbjørnene er en trussel for mennesker og derfor bliver skudt.

Facebook
Twitter