Grafik: Slip hestene fri – og genopret naturen

To danske forskere har undersøgt muligheden for at få den vilde hest tilbage i Jordens økosystemer. Deres konklusion er klar: Der er gode muligheder verden over. Hesten er savnet i naturen, og det er på tide, at den kommer tilbage.

Vilde heste lever på højsletterne ved Cotopaxi-vulkanen i Andes-bjergene. De har levet vildt i området i flere hundrede år, men de færreste ved, at arten oprindeligt hører hjemme i regionen. (Foto: Jens-Christian Svenning)

Hesten fandtes naturligt i det meste af verden indtil for nogle få tusinde år siden. Vi jagtede og spiste de vilde heste, og de, der ikke blev spist, tæmmede vi.

Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at udryddelsen af den vilde hest ikke er uoprettelig, men et tab for naturen, som ifølge forskerne både kan og bør genoprettes.

- Hestens udbredelse i det meste af verden må betyde, at naturen mange steder har udviklet sig under indflydelse af hestes græsning i millioner af år. Tabet af den vilde hest har sandsynligvis haft meget stor betydning for verdens økosystemer, siger Jens-Christian Svenning, der sammen med Pernille Johansen Naundrup har forsket i de vilde heste.

Deres resultater er publiceret i den videnskabelige journal PLOS-One.

Vigtig brik i økosystemerne

Konklusionen er klar. Der er rige muligheder for, at vilde heste igen kan brede sig på vores planet.

Også i Danmark.

Konklusionen er også vigtig, for der er en stigende mængde beviser for, at manglen på store vilde dyr er et problem for Jordens økosystemer.

Den vilde hest er savnet i naturen.

- Hesten er utroligt relevant i den kontekst. Den levede naturligt i størstedelen af verden og er en oplagt kandidat at genudsætte, siger Jens-Christian Svenning.

Hestene har tidligere spillet en vigtig rolle i naturen, og hvis den vender tilbage, kan den igen blive en vigtig brik i økosystemernes balance.

- Hvis de vilde heste vender tilbage, vender deres økologiske funktion tilbage. Det kommer til at bidrage til en mere selvforvaltende natur, der bedre selv kan opretholde en stor artsrigdom, siger han.

Vilde heste kan være med til at genoprette økosystemer over hele Jorden - også i Danmark. (© DR-Grafik: Phillippe Falkesgaard)

Påvirker naturen omkring dem

Jens-Christian Svenning forklarer, at der er to primære fordele ved at genudsætte vilde heste.

- Heste har en særlig evne til at æde grove græsarter og samtidigt bider de græsset langt ned. Derudover er hestenes færden vigtig. De danner stier, spreder frø og så smider de hestepærer og efterlader kadavere i naturen, som er vigtige for insekter og svampe, siger han.

Den anden fordel er, at heste kan klare sig selv, når først de er blevet sat ud.

Det fandt man hurtigt ud af ved Skjern å's-udløb, hvor nogle Exmoor ponyer blev udsat i 2010.

Stak af og klarede vinteren

Meningen var, at de semi-vilde heste, som var hentet på Sydlangeland, hvor vilde heste i en årrække har trivedes, skulle indfanges med vinterens komme.

Sådan blev det ikke. Hestene stak af og blev til sidst overladt til sig selv. Nu klarer hestene sig uden større indblanding fra mennesker.

Hvilket også er tilfældet for bestanden på Sydlangeland.

- En af udfordringerne ved at genudsætte vilde heste er, at mange mennesker ikke ser hesten som en naturligt vild art. Men det ironiske er, at hesten har levet vildt over stort set hele Jorden, siger Jens-Christian Svenning.

Den sidste vilde hest

Han forklarer, at kun en enkelt oprindelig hestebestand har overlevet menneskets udbredelse og blev aldrig tæmmet. Men den sidste Przewalski-hest, blev set i Mongoliet i 1966. Den er senere genudsat i området, men er stadig truet.

De heste, der skal genudsættes og allerede er genudsat, er tamme heste. Men de kan sagtens kan finde ud af at leve i naturen.

- Hesten blev tæmmet lokalt rundt om i verden, så meget af den oprindelige genetiske variation er bevaret. Gamle lokale racer er derfor oftest de bedste til genudsætning, da de er tilpasset det klima og det miljø, som er i regionen, siger Jens-Christian Svenning.

I Danmark er de vilde heste på Sydlangeland og ved Skjern å af typen Exmoor, som er en gammel britisk race. Den tåler både meget regn og kan klare en kølig vinter.

- Det vigtigste er dog at starte med en bestand med stor genetisk variation. Så skal naturen bare arbejde og lade den naturlige udvælgelse virke. Der er store forvildede bestande i Nordamerika og Sydamerika, der har klaret sig fint i århundreder, siger han.

Vilde heste kan leve mange steder

Ifølge Jens-Christian Svenning er det bare at gå i gang med at sende de vilde heste ud i naturen. For der er masser af egnede arealer.

- Vores resultater har vist, at store dele af verden har et passende klima til genudsættelse og et passende habitat. Hesten hører hjemme som vildt dyr i store dele af verden, og de passer godt ind i den vilde naturforvaltning, siger han.

I Nord og Sydamerika blev hesten genindført som arbejdsdyr, men nu findes der store bestande af vilde heste på begge kontinenter. De anses ofte for en indført og fremmed art, da mange ikke kender deres lange historie i regionen.

Hesten har ellers haft en stor del af sin evolution i netop Nordamerika. Den moderne hest fandtes i både Nord- og Sydamerika indtil for omkring 10.000 år siden.

Ifølge Jens-Christian Svenning skal vi ikke være bange for, at hestene breder sig ukontrolleret som en invasiv art.

- I store dele af verden, fra Vesteuropa til Østasien og fra Alaska til det sydelige Sydamerika, har hesten en lang historie, som en naturlig del af økosystemerne. Den har været her stort set altid. I nogle tilfælde mangler der måske i vore dage store rovdyr til at regulere bestanden, men ulven er på vej tilbage i Europa, og andre steder i verden bliver bestanden af vilde heste reguleret af fødemængden, forklarer han.

Hvis der ikke er nok mad, dør de vilde heste. Men ellers kan vi med vores viden om hesten, fra mange års domesticering af dem, sagtens hjælpe med at regulere bestandene.

Vi kender hinanden rigtigt godt

Danske landmænd behøver altså ikke være bekymrede for, at få deres marker overrendt af heste. Ideen er at genudsætte dem i nationalparker og øde områder.

Men man kan i følge Jens-Christian Svenning sagtens forvalte hestene. Også på små områder.

- Hesten er netop interessant som vildt dyr, fordi vi kender dem så godt som tamdyr. I små områder kan de sagtens klare sig som vilde, men kan også forvaltes. Det gøres blandt andet ved med mellem, at udskifte hingsten i en hesteflok, så man undgår indavl, forklarer han.

Hvis man spørger Jens-Christian Svenning, er der ikke noget der står i vejen for, at man igen kan opleve vilde hesteflokke på de danske enge og heder.

Og hesten hører til her.

- Hesten blev tæmmet for godt 6000 år siden, og vi mennesker har jaget heste i mindst 300.000 år. Vi kender efterhånden hinanden rigtigt godt, siger han.