Greenpeace og juraprofessor vildt uenige om klima-retssager

I morgen tørner Greenpeace og den norske regering sammen i retten. Nødvendigt for at tvinge politikerne til at overholde klimamål, siger miljøorganisationen. Juraprofessor advarer.

Klimaretssager er på vej til at blive et vigtigt våben for Greenpeace og andre miljøorganisationer som supplement til demonstrationer og happenings. Men dansk juraprofessor advarer mod udviklingen. (Foto: Sascha Steinbach © Scanpix)

Når Greenpeace og den norske regering i morgen tørner sammen i en retssal i Oslo, er det et af efterhånden mange internationale eksempler på, at miljøorganisationer prøver at bruge jura til at få politikerne til at makke ret og reducere udledningen af drivhusgasser.

Det sker med et argument om, at stater og regeringer af hensyn til både nuværende og kommende generationer er forpligtet til at overholde internationale konventioner og deres egne hensigtserklæringer.

Jagt efter mere olie trods Paris-aftale

Den konkrete sag i Norge handler om, at regeringen har givet tilladelse til yderligere olieefterforskning og produktion i et område ved Barentshavet. Det er sket, selv om Norge har ratificeret Paris-aftalens klimamål om at bruge færre fossile brændsler og udlede mindre CO2 for at begrænse den globale opvarmning.

- Vi har stævnet den norske regering, fordi vi mener, at det er dobbeltmoral af værste skuffe, når man på den ene side pynter sig af at være et grønt foregangsland, og på den anden side ikke bare henter olie op af undergrunden, men har tænkt sig at øge takten, siger Greenpeaces nordiske generalsekretær, Mads Flarup Christensen.

Miljø er en menneskeret

Miljøorganisationens støtter sig til videnskabelige vurderinger, som konkluderer, at vi klimamæssigt ikke engang har råd til at brænde den olie, gas og kul af, som allerede er fundet.

- Så at gå ud og lede efter mere, er per definition ubæredygtigt. Og det er den dobbeltmoral, vi gerne vil sætte fokus på, og gerne vil have de norske politikere til at standse. Det ønsker de ikke. Så vi håber, at vi kan få rettens hjælp til at sætte en stopper for det her, siger Mads Flarup Christensen.

Han henviser til, at Norge i lighed med en række andre lande har indskrevet beskyttelse af miljøet i landets grundlov som en grundlæggende menneskeret for nuværende og fremtidige generationer.

- Men vi har en kløft mellem, hvad der bliver gjort, og hvad der bliver sagt. Og der må loven og de forskellige retssager, der kører nu, hjælpe til, siger Greenpeace-generalsekretæren.

Juraprofessor: Det holder ikke

Juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet har international klima- og miljøret som område. Han mener, at klimaretssagerne er en misforståelse. Af flere grunde:

- Man kan ikke anlægge sag om, at en stat er forpligtet til at gøre noget nu for at opfylde noget, som først skal være opfyldt i 2020 eller 2025. Vi kan jo ikke vide, hvad der sker videre frem. Så det er reelt først, når det er for sent, at en organisation kan påberåbe sig, at en stat har overskredet de lovlige beføjelser for udledning, vurderer Peter Pagh.

Sagen i Norge og en række andre verserende klimaretssager i bl.a. Holland og Tyskland lægger op til, at stater og regeringer har en forpligtelse, som rækker ud over de konkrete aftaler. Det er efter Peter Paghs mening helt galt:

- Synspunktet er, at der er en almindelig international forpligtelse, som ikke står i nogen aftaler mellem stater, og som ikke står i nogen regler. Det bygger på, at videnskaben siger, der er behov for en reduktionsforpligtelse. Og så vil man have stater dømt, hvis de ikke gør det, som videnskaben synes, man burde gøre.

- Men der mener jeg, det går helt galt. Efter min opfattelse bør sagerne afvises, siger juraprofessoren.

Misbrug af rettens tid

Hvis retten begynder at afgøre den type sager, vil videnskabelige rapporter efter Peter Paghs opfattelse blive ophøjet til en bibel, som står over alt andet. Og politiske diskussioner vil flytte ind i retssystemet, hvor de ikke hører hjemme.

- Det er ikke meningen, at man fordi man har tabt i den politiske diskussion skal gå til domstolene, når der ikke er noget klart retsgrundlag for det. Jeg mener, det er misbrug af retssystemet tid til at lave symbolsejre – hvis man nu endelig skulle få medhold, siger Peter Pagh.

Generalsekretær Mads Flarup Christensen fra Greenpeace i Norden ser omvendt sagerne som en helt naturlig konsekvens af et stigende antal klimarelaterede love.

- Nu må vi se, hvad domstolene siger. Vi skal huske på, at der er små 900 retssager i gang rundt omkring i verden på forskellige niveauer. I takt med at problemet bliver større og de internationale aftaler bliver mere konkrete, bliver det her også noget, der har med lovgivning at gøre. Så et retsopgør om det vil være en naturlig del af virkeligheden, mener Mads Flarup Christensen.

Der er mere om det norske opgør og de mange andre klimaretssager i klimaradioprogrammet ”Sidste mand slukker lyset” på P1.

Facebook
Twitter