Grøn økonomi: Affald er en god forretning

Restaffald fra virksomheder kan være godt brændstof i industrien - og gavner både CO2-konto og pengepung.

Restaffald kan bruges som brændsel i produktionsvirksomheder. Men det kræver samarbejde mellem virksomhederne at finde frem til den bedste affaldskvalitet, hvis det skal være en god forretning, siger ph.d.-studerende Ernst-Jan Prosman. (Foto: Mogens Holmgaard © Holmgaardfoto.dk)

Cirkulær økonomi er det nye sort indenfor det grønne område. Regeringen har sat fokus på, hvordan de danske virksomheder kan styrke væksten med grønne forretningsmodeller og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Affald fra industrien er én af de ressourcer, virksomhederne kan blive bedre til at udnytte. Industriaffald kan fx erstatte de begrænsede fossile brændstoffer som kul og olie, der ellers bruges til produktion.

Hvordan det kan blive en god forretning, er Ernst-Jan Prosman, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, godt i gang med at undersøge.

- De genbrugsvirksomheder, der leverer affald, skal lære at tænke på en anden måde. De skal have forståelse for den virksomhed, der skal bruge affaldet. For affaldsafbrænding kan påvirke produktionen på forskellige måder. Derfor er det også vigtigt, at det er virksomhedernes teknikere og ikke kun handelsfolkene, der arbejder sammen, siger Ernst-Jan Prosman.

Billigere brændsel

Industriel symbiose, hvor virksomheder arbejder sammen om at udnytte industriaffald, er rammen for Ernst-Jan Prosmans studie, hvor han tager udgangspunkt i cementvirksomheden Aalborg Portland.

Cementproduktion er meget energikrævende, og derfor ønsker Portland at bruge mere biomasse til at brænde cementen. Det er nemlig billigere, og det nedsætter CO2-udledningen, så Portlands udgifter til CO2-kvoter bliver lavere.

Sidste år udgjorde alternative brændsler 45 procent af den mængde, fabrikken bruger til produktionen af grå cement.

Affald fra udlandet

I Danmark bliver en stor mængde restaffald i dag brugt til varmeproduktion i forbrændingsanlæg. Aalborg Portland får derfor restaffald fra genbrugsvirksomheder i udlandet - blandt andet i Storbritannien - der ikke selv har kapacitet til at brænde affaldet.

Restaffaldet er den mængde, der er tilbage, når genanvendeligt materiale som plast, papir og metal er sorteret fra til genbrug.

- Hvis restaffaldet kan anvendes til forbrænding i Danmark, er det jo bedre for miljøet, siger Ernst-Jan Prosman.

De danske affaldsforbrændingsanlæg leverer omkring en femtedel af vores fjernevarme i private hjem. Men også i industrien kan affaldsvarme altså være en god forretning. Her et billede fra Amagerforbrændingen. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Forædlet affald

Men alt restaffald kan ikke umiddelbart bruges til cementproduktion. Det må fx ikke indeholde pvc, som stopper brændeovnen til. Og er der for meget vand i affaldet, er brændværdien ikke særlig høj. Og så er det ikke længere end god forretning, selvom affaldet som udgangspunkt er et billigere brændstof.

- Der går en lang og kompleks proces forud for, at det affald, som bliver dannet ved én virksomhed, kan blive nyttiggjort af en anden. Det kræver et tæt samarbejde, og her hjælper jeg med at optimere leverandørens produktion med det formål at øge kvaliteten af det restprodukt, som efterfølgende købes og anvendes af Aalborg Portland, fortæller Ernst-Jan Prosman.

Udfordringen er her blandt andet, at salg af restaffald er et nyt område for de engelske genbrugsvirksomheder. De producerer ikke selv affaldet, og de har måske ikke detaljeret kendskab til, hvad det består af, og om det indeholder miljøskadelige stoffer.

De skal derfor lære, hvordan de bedst muligt analyserer og forarbejder restaffaldet, så det giver størst værdi for den danske cementproducent. Samtidig skal de kunne se værdien i at forbedre affaldskvaliteten.

- Genbrugsvirksomhederne skal forstå, at hvis de forædler affaldet, så kan de også afsætte mere til en bedre pris. Så for dem er der også et økonomisk incitament i det.

Ernst-Jan Prosman peger derfor på, at det er vigtigt, at virksomheder, der skal bruge industriaffald, ser på, hvordan de organiserer samarbejdet med de virksomheder, der skal levere affaldet.