Hestebønner skal gøre danske husdyr mere miljøvenlige

Danmark importerer enorme mængder sojafoder. Nu vil danske forskere udvikle nyt ’grønt’ foder til både økologisk og traditionelt landbrug.

Bælgplanten hestebønne har et højt proteinindhold. Nye sorter tilpasset dansk klima vil kunne erstatte noget af den importerede soja. (Foto: Innovationsfonden - NORFAB © Innovationsfonden - NORFAB)

For tre år siden vakte det stort postyr, da en dansk rapport viste, at sojaproduktion til danske grise, køer og høns lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika.

Produktionen koster regnskov, belaster CO2-udledningen, dyre- og plantearter går tabt, samtidigt med at der bliver brugt sprøjtemidler, der er forbudt i EU, fordi de ødelægger naturen og kan gøre lokalbefolkningen alvorligt syg. Oveni kommer transporten til Danmark.

Nu vil Aarhus og Københavns Universiteter, to planteforædlingsfirmaer samt foderstofgiganten DLG sammen med forskere fra Finland, England og Canada udvikle nye sorter af bælgplanten hestebønne, der indeholder meget protein.

Afgrøden skal dyrkes lokalt på de nordlige breddegrader og erstatte en del af den miljøbelastende sojaimport.

Kombinerer gammel og ny planteforædling

Projektet NORFAB får 27,5 millioner kroner fra den statslige Innovationsfonden til forskningsprojektet, mens partnerne selv lægger 19 millioner kroner.

Forskerne har forskellige sorter af hestebønner at gå ud fra. Og man vil så kombinere traditionel planteforædling med den 'nye' genombaseret forædling til at finde frem til de bedste egenskaber og så gå videre med dem i forædlingsprocessen og udvikle næste generation af hestebønner.

- Hestebønner er i sig selv en velafprøvet afgrøde, men problemstillingen med hestebønner i Danmark er, at udbyttet og proteinindholdet har været for svingende, og de har haft for sent høsttidspunkt, forklarer Jens Stougaard, projektleder og professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet til DR Viden.

Hestebønnerne behøver ikke gødning

Forskerne regner med, hestebønnerne vil kunne erstatte vårbyg, hvis man når forventningen om en udbytteforbedring på 10-20 procent.

Og nok så vigtigt vil der også være en klar miljøgevinst at hente.

- Fordelen ved hestebønner er, at de selv finder deres eget kvælstof. De er, det man kalder, en kvælstoffikserende afgrøde, der optager kvælstof fra atmosfæren og efterlader kvælstof i jorden til næste afgrøde. Mens hvis man skal have højt udbytte af græs- og kornafgrøder kræver det tilførsel af store mængder af kvælstofgødning, siger Jens Stougaard.

Han peger også på, at man for at få proteinet ud af græsafgrøder, skal græsset forarbejdes, før det kan bruges som foder. Mens hestebønner høstes, når frøene er modne, og så er afgrøden klar til at blive lagt i laden eller siloen.

De danske projektdeltagere i NORFAB forventer, at omkring 10 procent af den dyrkede landbrugsjord vil kunne omlægges fra vårbyg til hestebønner. (Foto: Innovationsfonden - NORFAB © Innovationsfonden - NORFAB)

EU vil gerne begrænse importen af foder

Forskerne går efter at udvikle hestebønner, der både kan bruges i økologisk og konventionelt landbrug, for det er de samme egenskaber hos afgrøderne, som landmændene efterspørger.

Når Finland, England og Canada også er med i forskningsprojektet, handler det om, at de ligesom Danmark er på udkig efter proteinafgrøder, der kan dyrkes lokalt på mere nordlige breddegrader.

De tre EU-lande håber også, at hestebønnerne vil kunne skabe nye job.

- Problemstillingen i Europa er, at vi importerer det meste af vores protein fra Sydamerika og USA. I Canada er man interesseret i en optimeret sort af hestebønner, fordi landet ligger så langt mod nord, at man ikke kan dyrke sojabønner, og de nuværende hestebønner skal høstes for sent i forhold til vejrforholdene, siger Jens Stougaard.

Vil kun erstatte lidt af sojaen

Hestebønnerne kommer ikke til at erstatte de importerede sojabønner fuldt ud i Danmark.

Det første realistiske mål lyder på 100.000 hektar med hestebønner. Senere håber man at øge arealet til 10 procent af det dyrkede landbrugsareal i Danmark – svarende til cirka 267.200 hektar.

Dansk landbrug importerer både soja fra Sydamerika og USA, men hvis vi alene ser på importen fra Sydamerika svarer det hektarmæssigt til cirka 703.000 hektar. Så der er et stykke fra målet om det lokaltdyrkede hestebønne-areal i Danmark til sojabønne-arealet i Sydamerika.

Parallelt med hestebønnerne er andre danske forskere i gang med at udvikle græssorter med højt proteinindhold til dyrefoder, der også skal dyrkes lokalt. Så hestebønnerne bliver én blandt flere afgrøder, der skal gøre dansk landbrug mere miljøvenlig i fremtiden.

DLG vil gerne begrænse transport af soja

Foderstofselskabet DLG er ejet af de danske landmænd, og selskabet deltager i hestebønneprojektet gennem datterselskabet Sejet Planteforædling ved Horsens.

DLG er også med i andre forskningsprojekter, hvor man forsøger at udvikle nye fodertyper, så man kan dyrkning proteiner lokalt.

DLG importerer i dag certificeret soja, hvor der i produktionen er taget højde for miljøpåvirkningen på natur og mennesker.

- Hestebønner vil aldrig kunne erstatte sojaen helt, men afgrøden vil kunne substituere dele af sojaen, og vi vil selvfølgelig gerne undgå at transportere sojaen over store afstande. Kan vi producere protein lokalt, og det giver mening økonomisk for både dem, der skal dyrke den, og dem der skal fodre dyrene, så er det et fornuftigt alternativ til en ellers certificeret sojaimport. Det er den kabale, DLG skal få til at gå op, siger direktør i DLG Hans Aae til DR Viden.

Motivationen: Miljøvenlig og skelsættende

Den nye teknologi skal implementeres inden for fem år, og man regner med, at de første sorter af hestebønner er klar til dyrkning på danske marker om otte år.

Hestebønnerne vil især egne sig godt til de fede jorde i Østjylland og på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.

- Det er fantastisk for mig, at vi kan bruge den viden og de kompetencer, vi i mange år har genereret på modelbælgplanter på afgrøde-planter. Og så er det også spændende at være med til at udvikle en ny miljøvenlig og skelsættende afgrøde til danske landbrug, siger Jens Stougaard.