I dag har vi opbrugt Jordens ressourcer for i år

Menneskeheden har på rekordtid opbrugt klodens fornyelige ressourcer. I dag er det Earth Overshoot Day.

Menneskets overtræk på naturens konto fører til afskovning, overfiskeri, mangel på drikkevand, øget CO2 i atmosfæren og udpining og erosion af jorden. (Foto: Alberto Masnovo © Scanpix Iris)

På mindre end otte måneder har vores forbrug nået til et punkt, hvor det overstiger Jordens evne til at genskabe, hvad vi har brugt.

Skæringsdatoen bliver kaldt Earth Overshoot Day, og det er i dag.

I år falder den seks dage tidligere end sidste år, og det er tidligere end nogensinde før. Det viser data fra den internationale tænketank for bæredygtighed, Global Footprint Network.

Udviklingen er dyster, mener WWF Verdensnaturfonden, der håber, at vi forfølger vores ambitiøse klimamål, at den almindelige forbruger ændrer vaner, ligesom teknologien måske hjælper os til en mere grøn klode.

Udpiner Jordens ressourcer

- Når man overforbruger Jordens ressourcer, svarer det til, at man i stedet for at plukke æbler ned fra træet, saver grenene af træet for at få æblerne, og at man til sidst vælter træet, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, til P1 Morgen.

Problemet er, at vi bruger mere, end vi producerer. Det sker fordi Jordens befolkning stiger, og fordi folk rykker ud af fattigdom og op i middelklassen, hvor de efterspørger flere ting, så det belaster klimaregnskabet yderligere.

Overtrækket vil på sigt føre til udpining og kollaps af Jordens økosystemer. Det kan vise sig ved mangel på drikkevand, ørkendannelse, (regn-) skovfældning, udryddelse af dyrearter, overfiskeri og ophobning af CO2 i atmosfæren.

En enorm udfordring venter

Skæringsdatoen flytter sig. I år 2000 lå den på 1. oktober.

Eftersom forbruget bliver gjort op år for år, skyldes det altså ikke, at vi har samme forbrug, og bare bygger oven på et overforbrug fra tidligere år.

- Det er klart, at man ikke kan blive ved med at lave et overtræk på naturressourcerne, fordi det har nogle konsekvenser, siger Gitte Seeberg.

Øget velstand kan gøres grønt

Eftersom verdens befolkning stiger, er udfordringen kolossal.

- Vi står og kigger frem mod år 2050, hvor vi gerne skulle holde den globale temperatur på højst plus to grader. Samtidig med at vi må se i øjnene, at der vil være ni milliarder mennesker på kloden, som jo også forbruger, siger Gitte Seeberg.

Det er derfor vigtigt at rykke folk ud af fattigdom uden at presse Jordens ressourcer yderligere.

- Det kan man gøre ved at lave en bæredygtig udvikling i udviklingslandene, så de ikke begår de samme fejl, som vi har gjort ved at gå direkte ind i en fossil (olie, gas og kul, red.) økonomi, men derimod satse mere på vedvarende energi og bæredygtige, grønne løsninger, siger Gitte Seeberg.

WWF: Vi har et personligt ansvar

Generelt er vi alle nødt til at erkende, at vi selv har et ansvar og må ændre vaner, mener WWF Verdensnaturfonden.

- Selv om vi i Danmark gør det godt på klimaområdet, siger rapporten også, at hvis vi alle sammen lever, som vi gør i Danmark, har vi brug for tre jordkloder til at dække vores forbrug. Og så ville denne skæringsdato - den 13. august - allerede ligge i maj. Så det er jo vigtigt, at vi får vores såkaldte fodaftryk ned, siger Gitte Seeberg.

Når man ser på Danmarks overforbrug skyldes det, at vi er et meget intensivt land. Enten har vi landbrug, bygninger eller motorvej, og vi har kun meget lidt natur tilbage til at regenerere vores nye ressourcer, mener organisationen.

Bæredygtigt sojafoder til danske grise

- For vores eget vedkommende handler det om at holde fast i vores ambitiøse klimamål og forfølge det. Men vi skal også have en mere bæredygtig livsstil, hvor vi ikke spiser fisk, der kommer fra overfiskede områder, og vi skal sørge for, at de danske svin får bæredygtig soja, siger Gitte Seeberg.

I dag stammer meget store dele af sojaen fra områder i Sydamerika, hvor der før stod regnskov eller anden værdifuld natur.

- Og vi skal som forbrugere også sikre os, at vi køber møbler og træ, der stammer fra bæredygtige skove og plantager – fx FSC-mærkede, siger Gitte Seeberg.

Store forventninger til FN’s klimatopmøde

Spørgsmålet er, om vi reelt kan flytte Earth Overshoot Day den anden vej?

- Det håber jeg. Løsningerne ligger der jo. Det handler om, hvorvidt vi vil være villige til at gennemføre løsningerne. Der er mange ting, vi selv kan gøre. Vi har et stort fodaftryk, fordi vi rejser meget, har en masse biler og en masse ting. Men jeg tror også meget på, at den teknologiske udvikling vil gøre, at vi på sigt kan have mere bæredygtige løsninger, siger Gitte Seeberg.

- Nu må vi se, hvad FN’s klimatopmøde COP 21 bringer i slutningen af året. Er der vitterlig vilje og evne til at ændre på tingene? spørger hun.