I Peru kan det være livsfarligt at forsvare regnskoven

Skoven bliver fældet på grund af landbrug og kvægdrift, palmeolieplantager, ulovlig minedrift og ulovlig dyrkning af coca til kokain.

Adskillige rapporter fra Peru peger på, at der i områder med indianske folk kun sker to procent af den totale skovrydning. (Foto: Lise Josefsen Hermann © Lise Josefsen Hermann)

Mens verdens ledere har travlt med at få udkast til ny klimaaftale i hus, har andre travlt med at ødelægge stadig større dele af verdens lunger, Amazonas-regnskoven. Skovrydning er et miskmask af narkokriminalitet, korruption, kvægdrift og produktion af palmeolie, rapporterer Orientering på P1. De indianske folk, der forsvarer deres Amazonas, trues, fængsles og slås ihjel, som det var tilfældet for fire aktivister fra Ashanika-folket for nylig.

Dødstrusler under fredelig overflade

På overfladen ser det ellers fredeligt ud, men befolkningen i den indianske Kakataibo-landsby i den peruanske del af Amazonas lever med dødstrusler, og de kæmper en evig kamp i forsøget på at forhindre rydning af skoven i deres territorium.

Kvægdrift og dyrkning af coca til kokain er de store skovrydningssyndere i området, forklarer Fransisco Ruiz Marin, der er leder i landsbyen med omkring 600 beboere.

- De fælder overdrevet meget skov til kvægdrift, og det påvirker landsbyen. De er ulovlige bosættere, der uden vores tilladelse fælder regnskoven inden for vores territorium, siger han til reporter Lise Josefsen Hermann.

En pligt at forsvare regnskoven

Fransisco Ruiz Marin mener, der er tale om omkring 500 hektarer bare inden for hans landsbys område. Udover kvægdrift er der også dyrkning af coca til kokain-produktion.

- Skoven producerer ilt og renser for den forurening, som vi mennesker producerer. Derfor er det ikke kun godt for os, men for hele verden at forsvare Amazonas, siger Fransisco Ruiz Marin.

Fire aktivister blev dræbt

De indianske folk går runder i deres territorium for at holde øje med, at skoven ikke bliver ryddet ulovligt. Men det er farligt.

For nylig kom det frem, at fire Ashaninka-indianske miljøaktivister fra landsbyen Saweto var blevet slået ihjel i forsvaret for regnskoven. Problemet er, at det er svært at bevise en forbrydelse begået otte dages sejlads inde i regnskoven, hvor Ashaninka-folket bor.

Enke: Folk er bange

Lita Rojas Piñedo er nu enke med fire børn, efter at hendes mand gav sit liv til regnskoven. For hende, er der ingen tvivl om grunden til hendes mands og de tre andres død. - De blev slået ihjel, fordi de klagede over skovrydningen, fortæller hun. Mordet på hendes mand har sat sine spor i landsbyen. - Folk er bange. Hvad ellers? siger Lita Rojas Piñedo. Ifølge NGO-organisationen Global Witness er Peru blandt verdens fire farligste lande at være miljø-aktivist i.

145.000 hektar forsvinder årligt

Skovrydningen står for 35 procent af CO2-udslip i Peru, har FN’s udviklingsprogram UNDP fastslået. Og det er et stigende problem. Ifølge tal fra den peruanske regerings skovbevarings-program blev der tilbage i 2001 ryddet 80.000 hektarer årligt. Sidste år var det tal oppe på 145.000 hektarer om året. Der er fire hovedårsager til skovrydningen. Landbrug og kvægdrift, ulovlig dyrkning af coca til kokain, ulovlig minedrift og multinationale selskabers dyrkning af for eksempel palmeolie. Det forklarer Sandro Chavéz, dekan på Perus biologiskole og én af landets førende eksperter i klimaforandringer.

Væksten skyldes blandt andet ulovlig skovrydning

Sandro Chavéz peger desuden på et fundamentalt element i al skovrydning:

- Korruption. Det meste af skovrydningen sker jo ulovligt. Og i øjeblikket er der beviseligt både borgmestre og guvernører indblandet, fortæller han. Peru nævnes ofte som en af regionens vækst-økonomier. Skovrydningen er en del af den succes. Problemet er nemlig, at størstedelen af det tømmer, der eksporteres, stammer fra ulovlig skovrydning. Der er altså mange økonomiske interesser i skovrydningen.

Aktivister stopper skovrydning

Raul Lunasco Cabezas er advokat og specialiseret i at forsvare de indianske folk i deres kamp mod illegal skovrydning i deres territorier. Han er bekymret over skovrydningen og konsekvenserne for de indianske folk:

- De indianske folk, der forsvarer Amazonas, er meget sårbare overfor skovrydningen. De bor langt væk fra byen. Staten, politi og dommere kommer ikke derud. Mange gange modtager de trusler og hvis de klager, er det dem, der får sager på hovedet.

- Det sker tit, at indianske aktivister kommer i fængsel for at forsvare miljøet, fortæller miljø-advokaten.

Samtidig kan man se, at de indianske folks tilstedeværelse i Amazonas beskytter mod skovrydning. Adskillige rapporter peger på, at der i områder med indianske folk kun sker to procent af den totale skovrydning.

- Hvis ikke vi gør noget, er der ingen træer tilbage om 20-25 år. Og måske vil de indianske folk blive udryddet. Det vil være et stort tab, siger han.

Facebook
Twitter