Ikke kun i Stillehavet: Masser af plastik i dansk jord

Flere undersøgelser viser, at der er mikroplast i dansk jord, og at det kan være skidt for dyr, planter og landbrug.

Fra plastikøer i havene til isbjerge, der smelter på Nordpolen. Der er ikke mange steder, hvor menneskets forbrug ikke har påvirket naturen.

Og selv om vi ikke altid kan se det, har vi også efterladt spor helt ned i den danske jord.

Nye undersøgelser tegner nemlig et billede af, at der er mikroplast i jorden mange steder herhjemme, og at det kan få konsekvenser for natur og landbrug:

- Vi er nødt til at lave nogle flere undersøgelser nu, så vi kan finde ud af, om det er et problem, siger Annemette Palmqvist, som forsker på Roskilde Universitet.

Slam fra renseanlæg gøder markerne

En af kilderne til mikroplast er den slam, som sorteres fra på renseanlæggene rundt omkring i landet.

Slammet bruges nemlig som gødning på danske marker. Men ud over at være fyldt med fosfor til afgrøderne er der også plastikrester fra fx vask af syntetisk tøj og bildæk i slammet.

Mikroplastikken bliver på den måde spredt ud over markerne - og bliver formodentligt i jorden i årtier derfra.

Selv om at det virker dumt, er der en god forklaring på, hvorfor vi smider plastik på vores marker:

- Slammet er et alternativ til kunstgødning og en vigtig kilde til fosfor, der er et essentielt plantenærringsstof, som vi ikke har for meget af tilbage, siger Annemette Palmqvist.

Hun har undersøgt, hvor meget plastik der er i jord, som er gødet med slam ift. ugødet jord. Ifølge undersøgelsen er der væsentligt mere plastik i slam-gødet jord.

Hun er nu i gang med at se, om resultaterne kan bekræftes i en større undersøgelse.

Mange forskellige kilder

Slam fra renseanlæg er dog ikke den eneste kilde til mikroplast:

- Vi bruger plastik i nærmest alting, og det ender af og til i naturen, siger Annemette Palmqvist.

Derfor mener hun også, at det er rimeligt at formode, at der vil være mikroplast i både dyrket og ikke-dyrket jord, selv om mængden vil variere.

Derfor er spørgsmålet egentlig ikke, om der er mikroplast i den danske jord,men nærmere, om det er et problem:

- Og der kommer vi til kort. Der er meget lidt forskning, der har set på det, siger Annemette Palmqvist.

Vi ved ikke, hvad der sker

Jes Vollertsen forsker også i den plastik fra bl.a. slam, som findes i dansk jord. Han fortæller, at vi ved meget lidt om dets videre skæbne i jorden:

- Vi ved simpelthen ikke, hvad der sker med det – hvordan det nedbrydes, og hvor længe det er om det.

Han siger også, at selv om at det er ganske sikkert, at der er plastik i dansk jord, ved vi ikke, om det påvirker plante- og dyrelivet:

- Der er ikke noget skråsikker viden på området. Men det er rimeligt at antage, at både koncentrationen og typen af plastik ikke vil være helt ligegyldig, siger Jes Vollertsen.

Regnormene flygter

Annemette Palmqvist kan kun pege på to undersøgelser af, hvad plastik betyder for jordmiljøet. Den ene har hun selv været med til at lave:

- Vi undersøgte i laboratoriet, hvordan plastik i jorden påvirkede regnorme over 28 dage. Vores undersøgelse viste en tendens til, at regnormene ændrede adfærd og havde tendens til at flygte, når der var meget plastik i jorden, siger Annemette Palmqvist.

Den anden undersøgelse er lavet i Holland. Her undersøgte man påvirkningen af regnormene over 60 dage, og så var konsekvenserne endnu mere alvorlige.

De regnorme, der levede i den plastikfyldte jord, var mindre og havde en større dødelighed:

- Så det er ret interessant, for det tyder på, at man måske skal bruge et lidt længere tidsinterval for at se betydningen af mikroplast for regnorme, forklarer Annemette Palmqvist.

Regnorme er vigtige for natur og landbrug

Lidt flere eller færre regnorme i jorden kan måske umildbart virke ligegyldigt, men den lille slimede fætter er en vigtig brik i det biologiske puslespil:

Regnorme er ret vigtige for, hvor godt planter trives i jorden. (Foto: Vang Jensen © DR København)

- Regnorme spiller en meget vigtig rolle for at gøre jorden god. Med deres tunneller lufter de jorden og giver den struktur til plantevækst. De er også vigtige i nedbrydningen af dødt biologisk materiale som fx. blade, siger Annemette Palmqvist.

Derfor kan færre regnorme altså have en stor betydning for både de planter, der vokser i naturen, og i landbruget.

Og færre planter i naturen kan påvirke dyrelivet, ligesom et potentielt mindre udbytte kan være alvorligt for landbruget.

Det skal undersøges

Men hvorvidt den relativt lille mængde plastik, der typisk er i dansk jord, har en betydning, ved vi ikke endnu. Men det skal undersøges, mener Annemette Palmqvist:

- Vi er nødt til at vide noget mere, så vi kan afveje om fordelene ved gødningsformerne er så store, at vi kan acceptere ulemperne, eller ej.

Derfor er det ifølge Annemette Palmqvist nødvendigt både at få klarhed over, hvor meget mikroplastik, der er i jorden rundt omkring, og hvad det reelt betyder for bl.a. regnormenes trivsel.

Hvis det viser sig at være et problem, vil Annemette Plamqvist anbefale, at man går i gang med at udvikle nye måder at rense slam for plastik på:

- I det tilfælde vil jeg anbefale, at der fokuseres på, hvordan man eventuelt kan fjerne mikroplast fra slam og kompost, så vi stadig kan udnytte fosforen i disse ressourcer, siger hun.

Kommer ikke som en overraskelse

Annemette Palmqvist finder det ærgerligt, at vi først nu er ved at blive opmærksomme på, hvad mikroplast i slam betyder:

- Jeg synes, det er problematisk, at vi længe har vist, at plastik ville ende i slammet, men at vi ikke har dedikeret midler til reelt at undersøge det, forklarer hun.

Jes Vollertsen er enig i, at undersøgelser af området er bydende nødvendige, og at man først derefter fx kan ændre praksis for, hvad der sker med slam fra renseanlæggene:

- Det er tåbeligt at begynde at handle uden viden. Så kan vi meget vel tage forkerte beslutninger, forklarer han.

Facebook
Twitter