Ingen smutveje til bæredygtig energi

Sol, vind, bioenergi og x? Tænk bredt, når du forstiller dig fremtidens energikilder. Vi får noget af det hele - og mange nye ting, mener forskerne.

Hvis vi skal løse vores energibehov til strøm, varme og transport, kræver det en kombination af forskellige løsninger, siger professor Claus Felby. (Foto: Yves Roland © Scanpix)

Bioethanol, biodiesel, bioolie, gas, vindenergi, solenergi, geotermisk energi...

Dagligt flyver energi-ordene rundt om os. Og nye forskningsresultater lover måske ikke guld og grønne skove, men næsten.

Vi kommer hurtigt til at tro på, at det handler om én type energi frem for en anden i fremtiden. Men sådan har forskerne det ikke.

- Det handler i virkeligheden om at tænke bredt - at tænke på masser af forskellige løsninger, der supplerer hinanden, siger Claus Felby.

Han er professor ved Skov & Landskab på det naturvidenskabelige fakultet Science ved Københavns Universitet.

Fremtiden uden fossile brændstoffer

Vi er oppe imod et fremtids-scenarium, hvor de fossile brændstoffer (kul, olie og gas) er ved at være brugt op. Og hvor forbrændingen af fossile brændstoffer fører til global opvarmning.

Desuden har Danmark sat sig for, at vores samfund skal være fossilfrit i 2050. Så der skal findes et alternativ.

Tre grundlæggende behov

Vi har tre behov, der skal dækkes i forhold til energi, siger professor Claus Felby til DR Viden: Vi skal have strøm, varme og transport.

Strøm og varme kan vi få fra sol- og vindenergi. Derimod har vi brug for flydende brændstoffer til transport.

- Godt nok kan vi køre i elbiler, men batterierne kræver strøm, og det bliver formentlig aldrig så effektivt som flydende brændstof. Især når der er tale om skibe og fly, har vi brug for flydende brændstoffer, siger Claus Felby.

Biomasse er ikke bare biomasse

Så vi skal finde en måde at lave flydende brændstoffer på ved hjælp af biomasse.

Biomasse kan i princippet være alt organisk materiale, men der er forskel på biomasse.

- Man skal tænke på, hvordan man får mest nytte og værdi ud af biomassen og ikke bare måle energi-effektiviteten, siger Claus Felby.

Man kan brænde al biomasse af, men det er en dårlig udnyttelse af byggemassens byggesten, sukker og lignin. Biomasse er velegnet til transportbrændsler ved fx at kombinere bioethanol og bioolie.

Mens halm er let at lave bioethanol af, er fx nåletræer meget sværere at bruge til bioethanol. Så mere kompakt biomasse som nåletræerne egner sig umiddelbart bedre til at lave bioolie og gas af.

Kig ud over din egen næsetip

Science på Københavns Universitet er dybt involveret i bioethanol-produktionen af halm på DONG's Inbicon-anlæg i Kalundborg.

Men det får ikke Claus Felby til at sige, at vi kun skal kigge i den retning.

- Vi skal væk fra holdningen, at min dims er bedre end din dims. Det drejer sig om at udnytte biomassen, så vi får mest energi ud af den.

Konkurrence om penge

Claus Felby siger, at man som forsker hurtigt bliver lidt navlebeskuende. Det skyldes også, at forskerne konkurrerer om at få penge til forskningen af fx de statslige fonde Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd.

- Vi forskere har en tendens til, at vi er gladest for det, som vi selv arbejder med. Men der er ved at komme en forståelse af, at vi skal arbejde sammen og tænke bredt, siger Claus Felby.

Synergi-mulighed nær Herning

Ved Holstebro ligger verdens største biogas-anlæg, Maabjerg Bioenergy.

- Det ideelle ville være at koble alle mulige andre teknologier på det værk, så vi kan lave forskellige former for bioenergi, siger Claus Felby.

Der er masser af muligheder for at finde nye måder at gøre tingene på. For faktisk er Jordens organiske materialer formentligt 'designet' til at kunne mange endnu ukendte ting.

- Vi finder hele tiden nye byggesten i biologien, siger Claus Felby.

Så han mener, at der også kan komme flere nye løsninger ud af det, hvis man samarbejder omkring en fælles løsning - en synergi-effekt.

Bioolie-forsker er enig

Professor Lasse Rosendahl fra Aalborg Universitet er bioolie-mand.

Han er enig med Claus Felby i, der kommer til at være mange forskellige energiteknologier i en årrække, og mange forskellige inputs til disse.

- Vi synes, at vores metode har et potentiale, der er forholdsvist stort sammenlignet med andre processer. Men der er masser af muligheder for synergi, siger Lasse Rosendahl til DR Viden.

Restprodukt fra bioethanol til bioolie

Han henviser netop til restproduktet lignin fra bioethanol-produktionen. Man kan lave olie ud af ligninen, når der er andre biomasser eller komponenter af biomasse til stede under HTL-processen. (Se faktaboks om bioolie og læs artiklen: Nyt energi-eventyr...)

- Så synergipotentialet er der, og vi kan hver især gøre hinanden mere effektive, siger professor Lasse Rosendahl fra Aalborg Universitet.

Facebook
Twitter