Intelligent byplanlægning kan gøre folk aktive

Arkitekter og byplanlæggere har længe været for dårlige til at tænke fysisk aktivitet ind i folks hverdag, mener arkitekturforsker og arkitekt.

På Nørrebro i København har man lavet et stort sammenhængende bevægelsesområde - Nørrebro Bypark og Superkilen - med cykelsti og fortov som hovedåre. Området indeholder legepladser, skaterbaner, grønne åbne områder og overdækkede områder til fx spisning, musik og loppemarkeder. Beboerne har også byhave og mange boldbaner. Forskere og arkitekter fremhæver det område som intelligent byplanlægning. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Det dur ikke, at store boligområder i byerne kun ser smarte og indbydende ud. De skal også ramme målgruppens behov for fysisk aktivitet i hverdagens gøremål.

For stigende udfordringer med livsstilssygdomme som fedme, type 2-diabetes og hjertekar-sygdomme kan forebygges, hvis borgerne er fysisk aktive. Og der kan bydelens indretning have stor betydning.

- Det er ikke længere nok, at der er lys, ren luft og grønne græsplæner, sådan som efterkrigstidens planlæggere så det. Vil vi en aktiv by, skal vi planlægge efter, hvem der skal bruge byen, siger René Kural, arkitekt og centerlederNetværk for Aktivitets- og Sundhedsfremmende Fysiske Miljøer (APEN) på Arkitektskolen i København.

I sidste uge holdt Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet en stor international konference – ’Sport in the city - Mobility, Urbanity and Social Change’, hvor René Kural blandt andet fortalte om intelligent byplanlægning.

En by uden biler

Sammen med arkitektfirmaet Vandkunsten og Klar Arkitekter vandt René Kural for år tilbage en større arkitektkonkurrence om Kløvermarken på Amager i København, hvor den tidligere overborgmester i København Ritt Bjerregaard havde en plan om at bygge 5000 billige og gode boliger til 5000 kroner om måneden.

Dér foreslog René Kural og hans kolleger at bygge en by uden biler, men hvor cykelstier og gangstier – som et aktivitetsbånd - bandt boligområdet sammen. Det skulle gøre beboerne fysisk aktive, og de skulle ikke bekymre sig om, hvorvidt børnene ville blive kørt ned af biler.

Byen havde også rum til socialt samvær, så teenagepiger og kvinder også kunne bruge området, uden at mændene automatisk ’erobrede’ udendørsarealerne med boldspil, som René Kural forklarer. Det var en ny måde at betragte byrum og målgrupper på.

- Vi arkitekter har tidligere ikke været så gode til at planlægge efter specifikke målgrupper. Vi har set mere på æstetik i stedet for på, hvad der skal være i byen for, at fx teenagepigerne vil røre sig, og hvad der får kvinderne til at føle sig trygge, så de går, løber og cykler også om aftenen, siger René Kural.

Flere steder i København har man lavet kvarterløft, hvor bydelene blandt andet har fået bevægelsesområder på pladser, der tidligere ikke rigtig blev brugt. Her er det et område i Haraldsgade Kvarterløft, hvor man udover træningsstativet har lavet boldbaner og gynger, der ifølge René Kural appellerer til teenagepiger. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

International forskning bekræfter vejen

Et internationalt forskningsprojekt, som Syddansk Universitet har deltaget i, viser, at når man bor i en bydel med høj befolkningstæthed, gåafstand til butikker, busstoppesteder, parker og restauranter bevæger man sig automatisk op til 90 minutter mere om ugen i forbindelse med de daglige gøremål end folk i mindre bevægelsesvenlige områder – fx forstæder.

De senere år har arkitektfirmaer og byplanlæggere da også fokuseret mere på bevægelse. Byen fortættes, så man kan cykle og gå rundt til det hele. Den bliver altså en bevægelsesby.

- Den intelligente by er en by, hvor man i det daglige helt naturligt bliver mere aktiv. Som menneske vælger man helst med hjertet og gør det, som man har lyst. Det er smart, når det sundeste som at gå og cykle samtidig er det letteste, siger Rene Kural.

Byen skal gøre sund livsstil muligt for alle

I firmaet Active City Transformation er man enig i, at det ikke skal være et valg at leve sundt i byen eller et spørgsmål om økonomi. Byen skal derimod skabe rammerne for, at sund livsstil forekommer naturligt, mener Rasmus B. Andersen, der er kreativ direktør i firmaet.

- Danmark er ret godt på vej til at skabe de sunde byer. Og hvis man tog det endnu mere seriøst i Danmark, kunne vi blive et foregangsland til at udvikle konkrete modeller og strategier til, hvordan sundhed og aktivitet blev en almindelig del i dét at udvikle byer og byplanlægning, siger han.

Firmaet kalder sig en urban designpraksis. Firmaets arkitekter og landskabsarkitekter har rod i idrætsmiljøet og samarbejder med arkitekter og kommuner om bevægelsesstrategier og udviklingsstrategier primært med fokus på, hvordan man kan integrere sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter i byer.

Man drypper fysisk aktivitet ud over til sidst

- I dag tager man hensyn til trængsel, vand og klima, men fysisk aktivitet er mest noget, man drysser ud over projekterne bagefter. Jeg mener, at det er en forfejlet tilgang. For man ved jo, at folk bliver overvægtige og syge af inaktivitet, siger Rasmus B. Andersen.

Han peger også på den nye internationale forskning med undersøgelser af bevægelsesmønstret i 14 byer i 10 lande. Når man renser datamaterialet, er det de samme ting, der er befordrende for folks fysiske aktivitet.

- Det omfatter naturligvis cykelstier og forbindelser for gående og grønne områder. Men det handler også om byens tilbud og faciliteter, afstanden til dem, og i hvilke sammenhænge de optræder, design og implementering, siger Rasmus B. Andersen.

Lav en overordnet plan for dét, der virker

Rasmus B. Andersen taler for, at kommuner med udgangspunkt i forskning og undersøgelser af, hvad der dur, får en overordnet strukturering og planlægning af kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter for både organiserede og uorganiserede.

- Kommuner bør have en holistisk og evidensbaseret tilgang, der sikre tilbud og faciliteter i overensstemmelse med byens borgere, brugere og fysiske struktur, så det ikke bliver tilfældige gæt fra arkitekter og politikere, der styrer planlægningen, siger han.

- Det er relativt simple forhold, man skal indarbejde, når man sidder og planlægger byer og byudvikling for at undgå problemer. Og der kunne man måske overveje, om lovgivning på området kan støtte op om det, siger han.

Facebook
Twitter