Iværksætter: Byhaver kan også skabe vækst

Arkitekt og iværksætter Mads Boserup Lauritsen formår selv at kunne leve af sin lille virksomhed TagTomat, hvor han også har to ansatte på deltid.

  • Arkitekt og bybonde Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat, som inspirerer og hjælper andre med at komme i gang med byhaveprojekter. (Foto: Dorte Dalgaard)
  • Det var her, det hele startede. Mads Boserup Lauritsen bygger en taghave med tomater på toppen af skraldeskuret i sin baggård på Nørrebro i København. (Foto: Mads Boserup Lauritsen © Tagtomat.dk)
  • TagTomats fortovshave blandt boligblokkene på Østerbro i København har et selvvandingssystem, der er koblet sammen med et nedløbsrør, der opsamler regnvand. (Foto: Mads Boserup Lauritsen © Tagtomat.dk)
  • TagTomat laver også indendørshaver som denne KontorTomat-væg, der står hos et marketingfirma. (Foto: Morten Aagaard Krogh © Tagtomat.dk)
  • Tilbage i Mads Boserup Lauritsens taghave med tomater på Nørrebro i København. Udover at skabe fællesskab blandt de beboere, der vil være med, så er taghaven også rigtig børnevenlig. (Foto: Mads Boserup Lauritsen © Tagtomat.dk)
  • Her holder TagTomat en plantekasseworkshop på Herman Bangs Plads i Valby, København. (Foto: Mads Boserup Lauritsen © Tagtomat.dk)
  • TagTomat hjælper beboere i boligområdet Urbanplanen i København med at skabe fælleshaven Urbanhaven. (Foto: Mads Boserup Lauritsen © Tagtomat.dk)
1 / 7

- Man kan ikke leve af udelukkende at hjælpe folk med at lave byhaver, siger arkitekten og bybonden Mads Boserup Lauritsen, der står bag den lille iværksættervirksomhed TagTomat.

Men TagTomat formår alligevel både at tjene penge og skabe job. Forretningen omfatter nemlig også foredragsvirksomhed og salg af selvvandende plantekasser. Ligesom der arbejdes på et bogprojekt og en webshop.

- Det er alle TagTomats ydelser og produkter, der sammenlagt skaber forretningen, forklarer Mads Boserup Lauritsen, der heller ikke lægger skjul på, at der skal løbes stærkt.

HØR: Mads Boserup Lauritsen i NATURSYN på P1 kl. 13.03

Nemmere have, større succesoplevelse

Kerneproduktet er dog også altafgørende for forretningen, hvis du spørger Mads Boserup Lauritsen.

Bybonden forklarer, hvordan de selvvandende plantekasser netop gør, at byhaven bliver nem at passe, så alle kan være med og få en succesoplevelse ud af den.

Inspireret af cirkulær økonomi og Open Source

TagTomat læner sig op ad principperne inden for cirkulær økonomi, hvor affald får en funktion og udtjente produkter for eksempel får nyt liv ved hjælp af redesign. Så vidt det altså er muligt, som Mads Boserup Lauritsen forklarer.

- Vi har jo også brug for nyt. Som skruer for eksempel. Og lærketræ. Men i videst mulig omfang, så bruger vi de ressourcer, der er.

Cirkulær økonomi, eller genbrug, gavner i sidste ende naturen i en verden, der miljømæssigt er i knæ på grund af 'brug og smid væk'-kulturen, som vi også kender som lineær økonomi.

TagTomat lægger sin gør-det-selv know-how ud på nettet inspireret af Open Source-tilgangen fra tech-verdenen, hvor alle kvit og frit kan se og lære med. Pengene tjenes ind på anden vis.

SE: TagTomats gør-det-selv-video: Lav en kapillærkasse

Fællesskabet er værdifuldt

Det fællesskab, som en byhave, en taghave eller en fortovshave skaber blandt beboere, bringer andre værdier med sig, som Mads Boserup Lauritsen forklarer, at du bare kan se ske, uden at han dog har tal på det.

- Det der retfærdiggør, at nogen giver mig f.eks. 10.000 kr. for at holde et foredrag, det er jo, at den værdi, vi skaber er så meget større, hvis man ser på ringene, det skaber - end hvis man købte for 10.000 kr. tomater.

Og kommer der kun fem tomater ud at et haveprojekt, så forklarer han, at det faktisk ikke gør så meget. For der er i stedet blevet skabt nogle relationer, som for eksempel gør, at der ikke sker hærværk i boligforeningen mere.

Facebook
Twitter