Kan miljøgifte i spækhuggere gøre grønlændere syge?

Forskere fra Arktisk Forskningscenter undersøger, hvordan giftige stoffer i føden påvirker mennesker og dyr i Østgrønland.

Spækhuggere kan blive op til 90 år gamle, og de ophober miljøgifte i deres væv fra den føde, de spiser, fx som her sæler. Når mennesker spiser spækhuggere, ender miljøgiftene i dem. (Foto: Aqqaluk Rosing Asvid © Grønlands Naturinstitut- Nuuk)

Antallet af spækhuggere er de senere år steget meget langs Grønlands østkyst, og derfor fanger lokalbefolkningen havdyrene og spiser dem og fodrer slædehundene med dem.

Tidligere forskning fra Stillehavet har vist, at spækhuggere ophober store mængder af giftstoffer i spækket.

Nu er et forskerhold fra blandt andet Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet gået i gang med at undersøge både havdyr, mennesker og hunde for at se, hvor stort problemet er i Tasiilaq i Østgrønland.

For muligvis er spækhuggerne ikke egnet til at spise, fortæller Aarhus Universitet.

Ophobes i fødekæden

Spækhuggere kan blive meget gamle, og giften i deres byttedyr - fx sæler - bliver ved med at være i dem.

Når mennesker spiser spækhuggerne, er der risiko for, at de får en stor koncentration af miljøfremmede stoffer - POP'er (persistente organic pollutants).

Stofferne er mistænkt for at kunne give blandt andet kræft, påvirke evnen til at få børn og immunforsvaret.

De foreløbige undersøgelser viser, at spækhuggerne har 10 gange så høje mængder af POP'er som isbjørne.

Hvordan påvirker POP'erne kroppen?

Under opholdet i Tasiilaq har forskerne undersøgt 36 mennesker, der alle har spist forskellige mængder af spækhuggere.

Man har spurgt ind til livsstil og kostindtag, og man har taget prøver fra blod, væv, urin og udåndingsluft, som nu bliver undersøgt for miljøfremmede stoffer, fedtsyrer, hormoner og vitaminer.

- Målet er at bestemme, hvordan POP'erne påvirker immunforsvaret og hormonbalancen i mennesker, siger professor og centerleder for Center for Arktisk Sundhed Eva Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Prøver fra hunde og spækhuggere

Man undersøger også slædehunde, og man indsamler sammen med islandske og norske kolleger vævsprøver fra forskellige spækhuggere.

Ligesom lokale fanger fremover også tager prøver af maveindholdet fra spækhuggere, når de fanger dem.

Man vil også ved hjælp af satellitsendere monteret på spækhuggere se, hvor de finder deres føde.

Er spækhuggere egnet til menneskeføde?

Forskerne håber at finde ud af, hvordan giftstofferne vandrer i fødekæderne, fortæller professor Rune Dietz, der står i spidsen for forskningsprojektet.

Når forskningsresultatet står klart, vil forskerne kunne sige, om det er klogt for mennesker at spise spækhuggere.

Forskningsprojektet bliver udført i samarbejde med forskere fra Grønlands Naturinstitut i Nuuk, det Islandske Marine Research Institute i Reykjavik, University of California, University of Connecticut og Norwegian University of Science and Technology.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk