Klimaændring: Forskere skal hjælpe os med at klare varmen bedre

Københavns Universitet står i spidsen for EU-projekt, der skal sikre sundhed for ansatte og forbedret produktivitet, når hedebølger plager Europa.

Farvekoderne viser den globale overflade-temperatur fra januar til og med juni 2016. De røde områder viser, at temperaturen i de steder er højere end normalt. De blå farver indikerer, at temperaturen er lavere end normalt. Nede i artiklen finder du et link til artiklen fra juli, hvor grafikken stammer fra: Varmerekord hver måned det første halvår af 2016. Nederst i artiklen kan du se en video fra NASA, der viser, at Jorden har sat varmerekord hver måned i 2016. Og i øvrigt fortsatte tendensen i juli. (Foto: NASA/GISS © NASA/GISS)

I maj var der 25 grader i Danmark, og det varme vejr var en udfordring for de ansatte på virksomheden Sapa Group i Tønder. Virksomheden opvarmer og presser aluminium ud (ekstruderer), og i produktionshallen nåede temperaturen over 30 grader, til trods for de nyeste ventilationssystemer.

Det er heldigvis ikke dagligdag i Danmark, og virksomheden tager sine forholdsregler med ekstra vandpauser osv. Men i Sydeuropa er varmen et dagligdagsproblem, der bliver endnu større i fremtiden med den globale opvarmning, der giver flere hedebølger.

Et stort EU-projekt HEAT-SHIELD med Københavns Universitet som projektkoordinator skal minimere problemerne med 'varmestress' på arbejdsplader.

Flere varme dage

I dag har man i udvalgte sydeuropæiske regioner 10-20 virkelig hårde varmedage - hot days.

Ifølge klimaforskerne vil man i 2050 opleve 40-50 dage med så høj varme, at det markant vil påvirke ikke bare arbejdernes produktivitet, men også den almene sundhed hos ældre og unge, som er de befolkningsgrupper, der er mest sårbare.

Eliteidrættens varmestress overføres til arbejdsmarkedet

Varmestress vil sige, at varmen påvirker os så meget, at vi ikke kan præstere optimalt. Kroppen bliver tung, og hjernen bliver træt, så vi har svært ved at koncentrere os og huske.

Det går ud over vores sundhed, arbejdsgiverne taber penge, og nedgangen rammer i sidste ende igen os ansatte.

Lars Nybo står i spidsen for HEAT-SHIELD som professor og viceinstitutleder på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har forsket meget i varmens betydning inden for eliteidræt.

- Jeg udnytter primært min ekspertise fra præstationsoptimering for eliteidrætsudøvere, og hvad man kan gøre for at minimere de hæmmende effekter af varmestress. Nu er det bare målrettet arbejdsmarkedet, og der er mange lighedspunkter og viden, som kan overføres, siger Lars Nybo.

- Det gælder, fx hvordan vi opretholder væskebalance og bevarer motoriske og kognitive funktioner, siger han.

Varsel baseret på klimatiske data

Der er valgt fem industrier ud, som repræsenterer fem typer erhverv: fabrikker, transport, turisme, landbrug og bygningsarbejdere, der samlet set udgør over halvdelen af bruttonationalproduktet i EU.

20 partnere i 12 EU-lande samarbejder i projektet, hvor den schweiziske vejrtjeneste MeteoSwiss – der svarer til DMI i Danmark – udvikler et hedebølge-varslingssystem ud fra klimatiske data (temperatur, luftfugtighed, solstråling og vind), som de kan hive ud af nationale vejrdata.

De oplysninger kobler man sammen med viden om varmestress, så man kan sende specifikt målrettede varsler og råd til arbejdspladser inden for de forskellige erhverv, når det er relevant for erhvervet og arbejdernes situation.

- Vi kan ikke lave et varsel til alle typer erhverv, men vi kan kombinere visse typer data, forklarer Lars Nybo.

Varmestress' indvirkning på hjernen

Den danske del af forskningsprojektet vil fokusere på kognitiv præstationsevne. Det vil sige, hvordan varmestress påvirker vores evne til at tænke og løse problemer.

Tidligere har man brugt simple laboratorietests. Men de har ikke kunnet forklare, hvorfor man i den virkelige verden ser markant nedgang i produktionen på arbejdspladser, hvor det primært er kognitive præstationer, som præger dagligdagen.

Nu skal man udvikle tests, hvor man kan skrue op og ned for kompleksiteten, mens man måler den ansattes præstation.

- Vi håber at kunne lave tests med ren varmestress og med varmestress, hvor de bliver dehydreret og ikke akklimatiseret og akklimatiseret. Så vil vi kunne se, om det er varmen i sig selv eller nogle af de afledte faktorer, som spiller ind. Der udnytter vi en systematisk tilgangsvinkel til problemet, forklarer Lars Nybo.

Lars Nybo står i spidsen for EU-projektet HEAT-SHIELD som professor og viceinstitutleder på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Indretning af arbejdspladser

Projektet er femårigt og skal munde ud i anbefalinger, som både offentlige og private beslutningstagere og virksomheder kan bruge.

Det kan være indretning af arbejdspladsen og brug af teknologiske løsninger til ventilation. Derfor har man også kontakt til Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby.

Men det kan også være forslag til at tilrettelægge arbejdsdagen anderledes. Fx hvis man starter tidligere på dagen, hvor solen ikke har fået så megen magt endnu samt forslag til flere pauser og til væskeindtag med salt.

Varmestress hos den græske havemand

- Hvis du er en lille græsk hotelejer, skal du måske overbevises om, at det er en god investering at give din havemand ekstra pauser eller starte tidligere om morgenen, fordi det er den bedste strategi under de givne forhold, siger Lars Nybo.

Ellers laver havemanden stort set ingenting efter klokken 11, fordi det er blevet for varmt for ham, så han er blevet varmestresset.

- Det svarer til at en træner ikke tilpasser træningsplan og intensitet til en atlet, når denne skal præstere under varmere forhold. Det er langt mere gunstigt at guide dem og justere trænings- og arbejdsplan, så de præsterer ordentligt på den lange bane, siger Lars Nybo.

Sapa Group i Tønder bliver dansk case

Sapa Group-koncernen i Tønder, som er nævnt øverst i artiklen, har i forvejen udformet en sikkerheds- og sundhedspolitik for medarbejderne. Og nu skal virksomheden deltage i varmestress-projektet som case, hvor man prøver ting af.

Virksomheden kører i døgndrift og bruger alle traditionelle teknologier og midler til at skille sig af med varmen.

På varme dage får medarbejderne noget koldt at drikke med salt i, og de får ekstra pauser. De får også køleelementer til at sætte rundt om håndledet, fordi det hjælper med at holde temperaturen nede. Ligesom avancerede ventilationsanlæg og huller i taget (skylights) forsøger at holde varmen nede.

Nødvendigt at sikre godt arbejdsmiljø

- Men på de rigtig varme dage, giver de 150 medarbejdere i produktionshallen alligevel udtryk for, at det er en hård belastning, siger direktør Ole Thisted til DR Viden.

Han forklarer, at man i koncernen er spændt på om, der kan findes nye veje til at afhjælpe varmepåvirkningen.

- Vi gør rigtig meget for at hjælpe vores medarbejdere til et godt arbejdsmiljø. Vi ligger samtidigt i yderhjørnet af rekrutteringsområdet, så vi skal også være en virksomhed, som er gode ved medarbejderne for at kunne rekruttere dem, vi har brug for, siger Ole Thisted.

App til den almindelige borger

En anden del af projektet er møntet på os almindelige EU-borgere.

Det er planen, at udvikle en individbaseret app, hvor vi tilmelder os en service, så vi de særligt varme dage får et varsel om, hvordan vejret bliver, og hvad vi selv kan gøre for ikke at få varmestress. Lidt ligesom med daglige pollental.

Vi skal så taste forskellige oplysninger om os selv ind i forhold til transport til job, selve arbejdet, alder, vægt osv.

Den første dag med varme, skal vi så svare på fem spørgsmål på app’en omkring, hvor slem varmestressen var, om vi fik drukket nok osv. Og næste gang det er samme temperatur, får vi måske et varsel – afhængigt af hvad vi tidligere har svaret.

50 millioner kroner og åben adgang til data

Projektet HEAT-SHIELD har fået 50 millioner kroner fra forskningspuljen EU Horizon 2020.

Og gennem projektets fem år vil forskerne løbende komme med resultater og forslag til beslutningstagere og altså også udvikle råd til os almindelige borgere.

Alle anbefalinger bliver lagt åbent ud, så alle i EU kan få adgang til den nye viden om varmestress.

Facebook
Twitter