Klimaforandringer der ikke er til diskussion

Det er ikke alting, der er til diskussion, når det gælder klimaforandringer. DRs klimaekspert Jesper Theilgaard slår fast, hvad vi ved.

Når man taler om klimaforandringer, kan man ind imellem få en fornemmelse af, at ingen med sikkerhed ved, om de overhovedet er menneskeskabte.Men sådan forholder det sig ikke, siger DRs klimaekspert, Jesper Theilgaard.Der er faktisk en del, vi ved med sikkerhed, og som ikke er til diskussion. Det er:Temperaturen er stigendeIsen smelterPermafrosten tørHavet forsuresVi får vildere vejrLandbrug, skovbrug og skadedyr mærker ændringerGrundvandet stigerTemperaturen er stigendeTemperaturen har været stigende de seneste 150 år, i særdeleshed de sidste årtier i 1900-tallet, hvor den steg ganske betragteligt. Stigningen er så fladet lidt ud efter årtusindskiftet.Siden 1850'erne er CO2-indholdet i atmosfæren er steget betragteligt. Hvor der under istiderne var en vekselvirkning mellem istider og mellemistider på mellem 200 ppm (parts per million) og 280 ppm, så er vi i dag nået op på næsten 400 ppm.

Sammenhængen mellem temperatur og CO2 400.000 år tilbage. I mellemistider er der 280ppm, og under istiderne er der cirka 200ppm. Nu er vi næsten oppe på 400ppm, hvilket siger en hel del.

Sådan fortsatte det op gennem vikingetiden og middelalderen frem til 1800-tallet, hvor vi begyndte at afbrænde kul, olie og gas - og så er CO2-indholdet til nu, hvor vi nærmer os 400 ppm.Det er den øgede mængde CO2, der er årsag til drivhuseffekten. Drivhuseffekten handler om, hvor meget energi vi tilbageholder fra solens varme - for vi skal jo sende noget energi tilbage til verdensrummet og det forhindrer drivhuseffekten os i.Det har været fint nok, for den har holdt temperaturen oppe på ca. 30 grader mere, end den ellers ville have ligget på, hvis vi ikke havde haft drivhuseffekten.

Sammenhængen mellem temperatur og CO2 400.000 år tilbage. I mellemistider er der 280ppm, og under istiderne er der cirka 200ppm. Nu er vi næsten oppe på 400ppm, hvilket siger en hel del. (© DMI)

Men nu øger vi drivhuseffekten, der nærmest fungerer som en dyne over os, og det betyder, at temperaturen stiger.Isen smelterNår temperaturen stiger, smelter isen - og den smelter hurtigt. I de arktiske egne er isen blevet kraftigt reduceret de seneste år, i 2012 nåede vi et lavpunkt i udbredelsen.Samtidig er ismassen blevet reduceret. Det giver en tyndere is og har konsekvenser for bl.a. isbjørne og fangere.Men tyndere is smelter også hurtigere om foråret, når solen kommer igen. Det betyder mere åbent hav - snart vil vi kunne sejle nord om Sibirien og måske også Canada.På Grønland er afsmeltningen øget betragteligt, og der er kommet flere områder med afsmeltning.Afsmeltningen betyder, at vandstanden stiger omkring 3mm om året, men det kan blive mere, hvis temperaturerne stiger yderligere.Samtidig forsvinder også gletsjere - om ikke som dug for solen så i hvert fald stærkt. Store gletsjere i Andesbjergene, hvor der tidligere var skiresorts, de er nu pistforsvundet.Gletsjerne danner også grundlag for drikkevandsreservoirer for mange folk verden over. Men når gletsjerne forsvinder, så forsvinder de også. Det vil medføre konflikter om vand og folk, der flygter fra manglende vand, lyder forudsigelserne.Permafrosten tørNår temperaturen øges, så tør permafrosten. Permafrosten er områder, hvor der altid har været frost. Derfor har man bygget skoler, huse og infrastruktur oven på det.Når den tør, sætter jorden sig, og det betyder, at fx infrastruktur og rørledninger knækker og huse sætter sig og bliver ubeboelige.Men det betyder også, at de mikrober og organisk materiale, der ligger i jorden tør og går i forrådnelse. Når de rådner, udleder de metan, som er en drivhusgas, der er 23 gange stærkere end CO2. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, hvad denne "metan-bombe" fra de arktiske egne betyder.Havet forsures - det bliver mere syreholdigtNår havet optager CO2, dannes der kulsyre. Det er ikke godt for den del af livet i havet, der er baseret på kalk. Kulsyren skaber dårlig vækst for koralrev, snegle, krebsdyr og krill.Krill er en vigtig del af de store hvalers føde, og derfor har forsuringen af havet også konsekvenser for hvalerne.Vi får vildere vejrNogen af de vilde vejrhændelser vi har haft skyldes klimaforandringer, andre ville vi have haft alligevel.De store skybrud, vi har haft de senere år, er klart en konsekvens af klimaforandringer.Højere temperaturer giver mere fordampning og mere energi til at skabe vejr. Det giver mere nedbør og store oversvømmelser.Der er også indicier på, at de store hedebølger, vi har set det seneste år i USA og i Australien, er klimarelaterede.Landbrug, skovbrug og nye skadedyrMed de stigende temperaturer ser vi også forandringer i de afgrøder, det kan lade sig gøre at dyrke i Danmark.Majs er de seneste år blevet en afgrøde, som ikke bare skal bruges til foder. På de gode somre kan den stå og modne.Til gengæld har rødgrannen det hårdt i det varmere klima. Der vil derfor ikke gå lang tid, før det tidligere så brugte juletræ vil være udfaset.Det varmere klima understøtter også invasive arter, dvs. dyrearter, som ikke har naturlige fjender og derfor kan ændre på vores fauna. Det har vi set med den ibiriske skovsnegl - dræbersneglen - og med de såkaldte dræbergopler, der spiser fiskeæg og -yngel.Se et længere interview med Jesper Theilgaard, der forklarer, hvad vi med sikkerhed ved, når det kommer til klimaet, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter