Klimakonference i Bonn

Klimaforskeres nye rettesnor: ”Hvor galt kan det gå?”

Politikerne har brug for at kende de værst tænkelige scenarier om temperaturer og vandstand, siger dansk klimaprofessor.

Skrækscenariet med en global stigning i vandstanden på to meter allerede i dette århundrede vil ikke kun ramme øer i Stillehavet. Klimaforskere advarer politikere om, at det kan blive virkelighed. (Foto: GIFF JOHNSON © Scanpix)

Dystre forudsigelser om markante globale vandstigninger allerede i dette og næste århundrede har understreget alvoren op til åbningen af FN’s igangværende klimatopmøde COP23 i Bonn i Tyskland.

Fx har en analyse i den britiske avis The Guardian på baggrund af data fra den uafhængige forskerorganisation Climate Central konkluderet, at en global temperaturstigning på tre grader virker mere og mere sandsynlig – og at det så kan medføre vandstandsstigninger i dette århundrede på over to meter.

Forudsigelser er ikke nok

Ifølge klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet bliver mange faktorer usikre ved fremskrivninger, der bevæger sig mere end 40-50 år ud i fremtiden. Men politikerne har behov for at vide, hvad det værst tænkelige scenarie er, så de kan reagere på det. Traditionelle forudsigelser er ikke længere nok.

- Den typiske beslutningstager-tilgang er at sige, hvor galt kan det gå? Enten for at vi kan undgå, at det sker. Eller for at vi kan forberede os på det. Så de senere år er meget flyttet fra at give en forudsigelse til at få et tal for, hvor galt det kan være, siger klimaforskeren.

Det indebærer også, at alvoren i nogle tilfælde er trukket skarpt op af forskerne:

- Fra et risikovurderingsperspektiv kan det betyde, at udlægningen bliver endnu værre, end der egentlig er belæg. Fordi vi så er nødt til at tage højde for ubekendte faktorer, vi end ikke kender, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen i P1’s klimaprogram Sidste mand slukker lyset.

Et spørgmål om grader celsius og meter vand

Klimakonferencen handler denne gang om praktiske løsninger, der kan bringe verden tættere på Paris-aftalens mål om at reducere globale CO2-udledninger og holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader celsius – og helst under halvanden.

Men en naturlig del af de drøftelser er at forholde sig til, hvad der sker, hvis det ikke lykkes. Det handler i høj grad om tidsperspektivet, og om hvor hurtigt vi i givet fald kommer til at mærke de negative følger. Så selv om forskerne måske ikke regner med, at vandstanden vil stige med to meter, inden vi rammer næste århundredeskifte, kigger de på det som en reel mulighed.

- Det kan godt være, du ikke vil finde ret mange videnskabsfolk, der vil sige, at vi har belæg for det. Men vi kan ikke udelukke det. I en kontekst, hvor det handler om, at nu skal vi have nogen til at træffe beslutninger, og nu skal vi have de halvanden grad i mål, så er det et stærkt argument for at sige, at vi kan jo ikke udelukke, at det bliver to meter i slutningen af århundredet, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

Det her har vi ikke prøvet før

Temperaturændringer er en naturlig konsekvens af ændringer i den bane, Jorden tager om solen. Men det forklarer ikke det, vi oplever nu.

- Den store forskel er, at de naturlige temperaturændringer foregår over århundreder og tusinder af år. Det, vi gør nu ved at skrue op for drivhusgasserne, er at vi forcerer det til at ske på meget kort tid over årtier. Det har vi ikke oplevet før, siger han.

Og derfor er han også selv skeptisk i forhold til opfyldelsen af Paris-aftalens klimamål.

- Det ser ud til, at vores udledninger af drivhusgasser er fladet ud. Men det er ikke nok. De skal meget hurtigt gå nedad. Og vi skal have teknologi på plads, som i løbet af de næste 30 år sørger for, at vi trækker CO2 og drivhusgasser ud af atmosfæren, så vi reducerer og kører den anden vej, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Facebook
Twitter