KOMMENTAR Er menneskets vigtigste udfordring at genopfinde sig selv?

Vi har alle værktøjerne til at ændre vores overforbrugende verden, men kan vi ændre adfærd?

I øjeblikket er omkring 2 milliarder mennesker i stand til at leve et middelklasseliv med biler, forbrugsgoder og bøffer. Indenfor en overskuelig årrække vil 5 milliarder have råd til at sætte tænderne i miljøbelastende sager som disken her bugner af. (Foto: Mikael Damkier © Scanpix)

I øjeblikket tæller kloden 7 milliarder menneskemunde, der dagligt skal mættes. Og det er bredt accepteret, at vi inden for få årtier får 3 milliarder mere til middag.

Det stiller på alle måder menneskeheden overfor enorme udfordringer. Ikke alene med hensyn til at sikre mad, men på en lang række områder tårner fundamentale spørgsmål om fremtidens liv på Jorden sig op.

Hvordan påvirkes klimaet? Hvordan sikrer vi rent vand? Hvor bliver det fortsat muligt at bo?

Løsningerne ligger klar, men de er vanskelige at implementere

På bæredygtighedskongressen Sustainability Science Congress 2014, der denne uge har været afholdt af Københavns Universitet, har 750 af verdens førende forskere på området, vendt disse og mange lignende spørgsmål.

Den gode nyhed er, at løsningerne findes i hundredvis, og flere ser dagens lys hver eneste dag.

Den knap så gode er måske, at ingen endnu synes at kende svaret på, i hvilken rækkefølge løsningerne bør prioriteres, eller hvordan de reelt føres ud i livet.

Mellem de utallige menings- og erfaringsudvekslinger, der på alle tænkelige sprog og accenter har domineret lydbilledet i Falkonercenteret på Frederiksberg gennem ugen, fornemmer man en klar søgen efter værktøjer, der kan motivere samfund og befolkninger til at gennemføre de nødvendige adfærdsændringer, der kan bringe klimaet på rette kurs.

Efterspørgsel på fødevarer stiger i takt med madspild

For mens beregninger tydeligt viser, hvordan CO2-trykket bliver omkring 50 procent højere, når man kasserer sine fødevarer, frem for at opbevare dem mere effektivt i køleskabet, er det derimod meget svært at få svar på, hvordan man mest effektivt får et samfund med på ideen om at træffe det mest bæredygtige valg.

Imens kasseres omkring 30 procent af al den mad, der produceres på verdensplan. Enten inden den ender i munden på os, eller fordi vi aldrig fik den spist, inden røg i skraldespanden.

Sideløbende stiger efterspørgslen på fødevarer konstant, og i nogenlunde samme tempo går antallet af overvægtige op. I øjeblikket tæller den forbrugende middelklasse et par milliarder mennesker på kloden. I en overskuelig fremtid, forventes det tal at nærme sig de fem milliarder.

Undgå nu de pegende fingre

Ved kongressens åbning opfordrede statsminister Helle Thorning-Schmidt de fremmødte forskere til at videregive politikerne deres bedste ideer og værktøjer til at sikre verden en bæredygtig fremtid.

Men der må mere til. For ideerne og meget af den efterspurgte viden er allerede til stede, og politikerne kunne tage mange af dem i brug i morgen.

Det ville sandsynligvis sikre politikerne en status som absolut forhenværende efter næste valg, da upopulære beslutninger nødvendigvis må være en del af løsningen.

Det er nemt at pege fingre ad politikerne, ad virksomhederne eller hvem man nu vil give skylden for, at vi årligt forbruger ressourcer i en størrelsesorden, der kræver halvanden jordklode at fremskaffe.

- og brug hænderne til noget mere konstruktivt

Men mon ikke vi skulle holde fingrene i lommen og bruge dem til noget mere konstruktivt?

Forskerne tørster i hvert fald tydeligt efter mere viden om, hvordan man kan ændre vores alles reptilhjernesøgning efter det næste måltid, den næste forbrugsgode og den næste umiddelbare forbedring af vores liv til i stedet at søge efter den næste bæredygtige langsigtede løsning.