Kunstnere til COP21 delegerede: Verden holder øje med jer

Kæmpemæssigt kunstværk på Frankrigs parlament, skal erindre forhandlerne om at Verden forventer et resultat.

500 ansigter fra hele verden er projekteret op på Frankrigs parlamentsbygning Nationalforsamlingen. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)

VIDENSKABSBILLEDET Med åbningen af COP21 topmødet i Paris mandag, åbnede også en ganske spektakulær udsmykning af Frankrigs Nationalforsamling. Billeder af mere end 500 personer fra hele verden er projekteret op på parlamentsbygningen, for at erindre lederne om, at verden holder øje, som folkene bag The Standing March formulerer det. Det er den franske foto-kunstner JR og den amerikanske filminstruktør Darren Aranofsky, der har sat værket sammen, dels som en kommentar til de 25.000 ledere fra hele verden, der forhandler under COP21 og som deres bud på et alternativ til en demonstration, da store fysiske forsamlinger er blevet forbudt, ovenpå novembers terroraktioner i den franske hovedstad.

Facebook
Twitter