Mængden af plastik-affald i Arktis eksploderer

På tolv år er mængden af plast på den arktiske havbund vokset med mere end 50 procent.

Millioner af ton plastik siver hvert år ude i havet til skade for miljø og dyreliv. Det anslås, at mere end 90 procent af alle havfugle har plastik i maven. (© aryfahmed - Fotolia)

Mindst otte millioner ton plastik siver hvert år ud i verdenshavene.

Det er nærliggende at tro, at det meste af den plast ender i farvande omkring storbyer, hvor der er flest mennesker.

Men siden 2002 har et team af tyske forskere fra Alfred Wegener instituttet systematisk fotograferet havbunden i Fram Stræde mellem Grønland og Svalbard. Det viser sig, at mængden af plastik dybt nede på den arktiske havbund er lige så stor, som i havområder ud for Portugals hovedstad Lissabon, hvor der bor mere end en halv million mennesker.

Det er ikke første gang, at forskere råber vagt i gevær overfor plastforureningen i Arktis, men nyligt publicerede forskningsresultater viser, at forureningen fortsat bliver værre.

I 2014 fandt forskerne således 6.566 plastik-objekter per kvadratkilometer arktisk hav. Det er over 50 procent mere end i 2002, hvor de startede med fotograferingen.

De tyske forskeres billeder afslører plast helt ned på 2.500 meters dybde, og biolog Mine B. Tekman fortæller til NRK, at der er langt større mængder, end forskerne havde forventet.

En skraldebil i minuttet

Mængden af plastik, der havner i havet, svarer til, at en skraldebil hvert minut dumper sit indhold.

World Economic Forum, WEF, forventer, at der om 20 år bliver produceret dobbelt så meget plast som de 311 millioner ton, der blev produceret i 2014.

Emballage udgør med sine 26 procent den største andel af plastmaterialer, men kun fem procent af emballagen bliver genanvendt eller genbrugt mere end én gang.

I stedet finder en stor del af den vej til havet, hvor det anslås, at 70 procent af al plast ender på havbunden og bl.a. ophobes i Arktis på grund af havstrømme.

Ender i vores egne maver

De store mængder plastaffald i havet går både ud over miljø og dyr - og i sidste ende os selv.

Både havfugle og fisk spiser de mange plaststykker, og mere end 90 procent af alle havfugle har plastik i maven.

Efter nogle årtier nedbrydes plasten i havet til mikroplastik (mindre end 5 mm), og de små stykker risikerer at havne på vores eget middagsbord, når de fisk, der har spist plasten, ender som foder til vores husdyr, som vi senere selv spiser og drikker mælk fra.

FN’s miljøorganisation UNEP vurderer, at 80 procent af plastaffald i havet kommer fra landbaserede aktiviteter som industri, lossepladser og ubehandlet spildevand.

Det resterende kommer fra aktiviteter på havet.