Minedrift i Amazonas kan medføre enormt CO2-udslip

Brasiliens nye præsident har fjernet fredningen fra Renca-reservatet, et område på størrelse med Danmark i Brasiliens regnskov. Ryddes skoven vil det påvirke CO2-regnskabet massivt.

Brændende regnskov i Amazonas Apui-region, hvor statsansatte miljøvagter lige nu kæmper mod illegal afskovning. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

Brasiliens oppositionssenator reagerede prompte efter hans præsident i sidste uge med et pennestrøg frigav et regnskovsområde på størrelse med Danmark til mineraludvindelse.

- Det er det største angreb på Amazonas i 50 år”, erklærede han til avisen O Globo.

Det er også et potentielt meget stort anslag på den globale CO2-balance. En grov udregning baseret på FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation FAO’s tal over CO2-binding i Amazonas giver et udslip på 0,563 gigaton, eller 563 millioner ton CO2, ton hvis hele skoves ryddes.

Til sammenligning udleder Danmark i alt 38 millioner ton CO2 om året.

- Det er lige præcis det, vi ikke ønsker, erklærer Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker og sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet (KU). Hun har hjulpet med CO2-udregningen:

- Sådanne åbninger har tidligere været anledningen til, at vi mister skov,vi gerne vil bevare – både af hensyn til biodiversitet og den globale kulstofbalance.

Eksperter frygter det værste

Brasiliens præsident Michel Temer, der har modtaget heftig kritik for sin beslutning, lover dog, at myndighederne vil passe på Renca. Regeringen vil sørge for, at skovens bevaringsværdige områder bevares, og det samme gælder de lokale indianeres territorier.

Men en lang række NGO’er, aktivister og forskere frygter det værste. En af dem er danske Ida Theilade, der er seniorforsker i Sektion for Global Udvikling på Københavns Universitet. Hun har arbejdet med bevarelse af tropisk skov i 25 år og har desværre set den samme historie gentage sig.

- Den sædvanlige måde, et stykke uberørt skov ’åbnes’ på, som vi siger, er, at der allerførst etableres en vej ind i den. Når først der er lavet veje ind, så ved vi, at skoven begynder at forsvinde, konstaterer hun.

Brasilien kæmper allerede med illegale miner i Amazonas. Nu vil landets præsident åbne et enormt område af regnskoven til mere "legal" minebrug. (Foto: Ueslei Marcelino © Scanpix)

Sætter en tændstik til

Rydningen er typisk konsekvensen af en kombination af lovlig og ulovlig skovhugst, og når træerne er væk, ligger næste skridt lige for, forklarer eksperten i konksekvenserne af tropisk skov- og landbrug:

- Efter afskovningen er den billigste måde at omdanne den efterladte jord til landbrug at sætte en tændstik til. Det er bl.a. det, der fører til enorme skovbrande i Amazonas og Indonesien hvert år.

Vivian Kvist Johannsen påpeger, at et fældet træ eller en skovbrand i sig selv ikke er et problem for hverken biodiversitet eller kulstofsbalance. Brande er en naturlig del af skovens cyklus, og efter de naturlige brande vokser skoven op igen for så at binde CO2’en på ny.

Ryger hele skoven, ryger balancen

Det samme gælder efter bæredygtig skovhugst. Ser man på hele skoven er den i en konstant udskiftning, hvilket holder den samlede CO2-binding nogenlunde konstant.

Men rydder man hele skoven, ryger balancen:

- Når man foretager skovrydning kollapser økosystemet og dermed skovens CCS-effekt.

Med CCS mener Vivian Kvist Johannsen ’Carbon Capture and Storage’, altså CO2-indfangning og oplagring. I dag taler mange klimaforskere for nødvendigheden af at finde menneskeskabte måder at indfange CO2 på. Træer er en af naturens egne måder at gøre netop dette på.

Træer opsuger CO2 fra atmosfæren og binder kulstoffet i blade og grene via fotosyntese. Når skovene brænder, lukkes der enorme mængder CO2 ud i atmosfæren. (© DR Grafik)

Stop rydningen af oprindelig skov

Udsigten til at miste et regnskovsområde på størrelse med Danmark – og rapporter om at verdens regnskove helt kan være væk om 50 år – har ført til modløshed hos en lang række aktivister og miljøorganisationer verden over.

Løsningen ligger sådan set lige for, konstaterer Vivian Kvist Johannsen:

- Vi skal stoppe rydningen af oprindelig skov – og plante ny skov andre steder.

Med hensyn til første punkt – at stoppe rydningen – er den mere detaljerede løsningsmodel, at vi er nødt til at arbejde med det ressourcebehov, der fører til rydningen:

Det være sig de mineraler man f.eks. gerne vil grave efter i Renca, den kød man får ud af kvægdrift i de omlagte skovområder, eller den madolie, der kommer fra de enorme palmeolieplantager i bl.a. Indonesien.

- Vi må enten blive bedre til at genbruge det, vi har, eller finde alternativer. Man kunne f.eks. lade være med at købe produkter, der er palmeolie i, siger hun.

En aktivist holder et skilt ved en demonstration mod åbningen af Renca-området af Amazonas. Brasilianere på Ipanema-stranden i Rio de Janeiro, demonstrerede i weekenden mod planerne for regnskoven. (Foto: APU GOMES © Scanpix)

Pakistansk træ-tsunami på vej

Og når det kommer til Vivian Kvist Johannsens punkt 2 – genplantning af skov – er der faktisk en række meget ambitiøse projekter i gang verden over.

Det mest bemærkelsesværdige er nok ’Bonn-udfordringen’, hvor organisationen IUCN (International Union for Conservation of Nature) i 2011 satte sig for at få verdens regerings-, provins- og byledere til at love genetablering af 150 mio hektar ødelagt jord inden 2020 – svarende til et areal, der svarer til mere end Spanien, Frankrig og Tyskland tilsammen.

Det mål nåede de allerede tidligere i år, bl.a. takket være Khyber Pakhtunkhwa-provinsen i Pakistan, der på bare to år har plantet intet mindre end en milliard træer på i alt 348.400 hektar land. De gav selv projektet navnet ’The Billion Tree Tsunami’.

300 mio. hektar plantes inden 2030

Næste mål for Bonn-udfordringen er tilkendegivelse om 300 millioner hektar inden 2030. Alt i alt er projektet en af de få lyspunkter, der er med til at give Vivian Kvist Johannsen en smule håb for genopretning ag økosystemer med binding af kulstof, biomasse til energi og materialer samt mange andre økosystemgoder som resultat:

- Og der ser ud til at være opbakning og interesse for skovrejsning i mange lande, siger hun.

Vivian Kvist Johannsen er gæst i P1's ugentlige klimaprogram Sidste mand slukker lyset. Hør programmet om hvordan skovbrande og afskovning påvirker klimaet her.

Facebook
Twitter