Mountainbikere og sportsfolk tvinger rovfugle fra rederne

Både mennesker og fugles behov skal tilgodeses, mener ornitologer, der vil have stillezoner i skovene.

Musvågen er en af de rovfugle, der forlader reden, når mountainbikere kommer for tæt på. I 2009 var der 17 ynglende musvåge-par i Store Dyrehave. I dag er der 4. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Hvert år vokser antallet af mountainbikere i de danske statsskove med 15-20 procent, viser en ny opgørelse fra Naturstyrelsen.

Og det er selvfølgelig godt for både folkesundhed og samfundsøkonomi, fordi de mange cykel-entusiaster bl.a. spæder til lokal vækst og en voksende industri for friluftsliv.

Til gengæld er det knap så godt for de rovfugle, der har bygget rede i skovene og har brug for ro til at yngle.

Siden Naturstyrelsen i 2009 etablerede den første mountainbikerute i Store Dyrehave syd for Hillerød, er mange af områdets ynglende rovfugle forsvundet.

En enkelt art - hvepsevågen - er helt forsvundet, viser en optælling foretaget af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

17 af 24 ynglepar forsvundet

Det er ornitolog og næstformand i DOF Nordsjælland Luise Ekberg, som sammen med sin mand har overvåget bestanden af ynglende rovfugle-par i Store Dyrehave.

- Vi kan se på vores optællinger, at dem, vi normalt kalder almindelige rovfugle såsom musvåge og duehøg, begynder at have det svært. Ikke bare i Nordsjælland, men i hele landet, fortæller Luise Ekberg.

Ud af 24 par ynglepar i 2009 er 17 forsvundet. Det drejer sig om 13 musvåge-par, 3 duehøge-par og tre par hvepsevåger.

Sidstnævnte har altså nu helt forladt skoven.

Både fugle og mennesker skal tilgodeses

DOF opfordrer til handling, som tilgodeser både fugle og menneskers behov.

- Det duer ikke at have alt samlet på et sted. Derfor synes vi, at skovområderne skal deles op, så man har de forstyrrende aktiviteter nogle steder og de fredelige aktiviteter andre steder, siger Luise Ekberg.

Overordnet efterlyser DOF en national strategi, hvor Naturstyrelsen passer bedre på rovfuglenes redetræer. Det kan bl.a. foregå ved at oprette stillezoner i yngleområderne.

- Det er slet ikke fordi, vi ønsker, at folk skal ud af skoven. Man kan jo sagtens gå en tur, understreger Luise Ekberg.

Ifølge hende opstår problemet, når der er store sportsarrangementer, og fordi mountainbike-ruterne slynger sig ind, ud og rundt omkring de almindeligt etablerede stier.

Træer fældes tæt på reder

Dertil kommer fældningen af træer, som er det andet store problem, der sender rovfuglene på retræte.

- Rovfugle er sky, og de kræver ro og plads for at kunne yngle, siger Luise Ekberg.

Ofte bliver træer fældet så tæt på fuglenes redetræer, at de sky fugle forlader området.

Luise Ekberg foreslår, at man fremover gør de bynære skove til hjemsted for højlydte aktiviteter, mens andre skovområder overlades til naturen.

Sjældne arter er godt beskyttet

Mens de almindelige rovfugle i Danmark endnu ikke nyder den store beskyttelse, ser det anderledes ud for sjældne rovfugle som de tre ørne: Kongeørn, havørn og fiskeørn.

Omkring deres reder anbefaler Naturstyrelsen, at der er forstyrrelsesfrie zoner på 100-500 meter i yngletiden. Det samme gælder for fuglearterne sort stork og rød glente.

For øvrige arter er grænsen for fred og ro kun 20 meter.

Nabolande har styr på beskyttelsen

I Sverige og Tyskland ser det ifølge DOF ganske anderledes ud med beskyttelsen af rovfugle. Her gælder zoner på 200-300 meter for alle rovfugle, og der er skrappe regler for mountainbikere.

- Det er absolut ikke alle steder man må køre på mountainbike i Sverige og Tyskland, fortæller Luise Ekberg.

Naturstyrelsens opgørelse af mountainbikere er baseret på en række tællere ved udvalgte mountainbikespor. I alt passerede 90.500 mountainbikere ved et spor i Hareskoven ved København.

Som et led i Naturpakken bliver over 150 natur- og friluftsprojekter de kommende år ført ud i livet i statens skove og andre naturområder.

Der skal bl.a. etableres et nyt mountainbikespor gennem Vesterskoven ved Silkeborg. DOF hilser projektet velkomment og håber, at også rovfuglenes behov fremadrettet vil blive taget op til betragtning.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Naturstyrelsen inden udgivelse.

Facebook
Twitter