Naboernes bekymringer skal tænkes ind i vindmølle-projekter

Nyt projekt skal vise, hvordan man kan tage højde for sociale konsekvenser i miljøvurderingen - VVM.

Billedet er et arkivfoto af vindmøllerne i disen ved Amager Strandpark. (Foto: Jeppe Bjoern Vejloe © Scanpix)

Borgerprotester er mere reglen end undtagelsen ved nye større anlægsprojekter for vedvarende energi, fx vindmøller og biogasanlæg. Det hæmmer Danmarks omstilling til mere grøn energi.

Nu skal forskere fra Aalborg og DTU Vindenergi sammen med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi se på, hvordan man kan få gang i en bedre dialog med borgerne, skriver Aalborg Universitet i en nyhed.

I dag tager miljøvurderingen VVM typisk kun højde for, hvordan anlæg og byggeproces vil påvirke natur og miljø.

- Men en del steder i udlandet laver man deciderede ‘social impact assessments’ (SIA), hvor man vurderer de sociale konsekvenser af større projekter på samme måde, som man vurderer de miljømæssige i VVM’en, siger koordinator for projektet lektor Sanne Vammen fra Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet til DR Viden.

For eksempel skal man i Queensland i Australien udover vurderingen af påvirkningen på natur og miljø også vurdere anlægsprojektets indflydelse på arbejdsmarked, boliger og byområde, lokalt erhvervsliv og sammensætningen af det samt lokalbefolkningens sundhed og trivsel.

Ofte er de danske protester netop begrundet i bekymringer for, hvordan anlægget vil påvirke den lokale udvikling med boligpriser og interessen for at bo i området.

Vil ny proces påvirke holdningen?

Spørgsmålet er, om mere fokus på disse påvirkninger i VVM kan have en positiv indflydelse på offentlighedens holdning til projekterne.

I projektet vil man inspireret af udlandet indarbejde de sociale aspekter i VVM-processen blandt andet i forhold til høringer og dialog.

Modellen skal testes i forbindelse med flere konkrete anlægsprojekter. Projektet løber frem til udgangen af 2017 og får støtte af ForskEL-programmet, som administreres af Energinet.dk.