Nordgrønlandske sten viser, hvornår indlandsisen forsvinder

REPORTAGE Allerede nu har klimaforandringer gjort det nordlige Grønland så tilgængeligt, at geologerne kan få adgang til områder, der måske kan give svar på deres spørgsmål.

Daniel Skov err ph.d.-studerende på geologi på Aarhus Universitet. Han undersøger, hvordan variationer i klimaet før i tiden har spillet ind på landskabet, for eksempel hvor hurtigt bjerge slides ned. (Foto: Nicolaj K. Larsen © Nicolaj K. Larsen)

Der har gået en ulv lige uden for teltet. Det er tydeligt, for der er friske spor i sneen. Men den har ikke forstyrret de tre geologers nattesøvn.

De har sovet godt i den friske arktiske luft, ude i de uendelige vidder, der nærmest er uden lyd. På trods af at midnatssolen har skinnet hele natten.

De tre arbejder hårdt om dagen. Det er nu, de er i felten, og nu skal alle de sten, der skal analyseres de næste mange måneder, samles ind. Det skal ske systematisk på mange lokaliteter i det nordøstligste Grønland.

Geologernes udgangspunkt er den militære Station Nord, som er knopskudt med en forskningsstation, der hører til under Aarhus Universitet.

Et unikt samarbejde, der gør det muligt at forske så højt mod nord som her, hvor der er under 1000 km til Nordpolen.

Syv lune millioner bruges i kulden

Nicolaj K. Larsen, lektor i geologi og forsker ved Aarhus Universitet, er i spidsen for denne ekspedition, der er kommet til verden med en lun donation på syv millioner kroner fra Villumfonden.

- Vi skal have en helt grundlæggende viden om, hvordan indlandsisen reagerer på klimavariationer. Vi ved meget lidt heroppe fra Nordgrønland, mens de sydligere egne af Grønland er godt beskrevet, fortæller Nicolaj K. Larsen.

Geologerne skal undersøge, hvor hurtigt isen trak sig tilbage efter sidste istid. Med stenprøverne kan de datere lige præcis, hvornår de forskellige landområder blev isfri igen.

Det kan give dem et overblik over, hvor sensitiv indlandsisen er over for klimavariationer.

- Det er jo kun i få år, vi har kunnet fotografere eller observere via satellitter. Men hvis vi kigger lidt længere tilbage, skal vi bruge andre metoder for at finde ud af, hvordan isen reagerede på det, der dengang var naturlige klimavariationer. Hvad sker der nu, hvor der bliver varmere, det kan vi teste ved at se tilbage i tiden, forklarer Nicolaj K. Larsen.

Fra USA til Danmark for at forske i Grønland

Om det er skæbnen, et utrolig tilfælde eller et logisk sammentræf skal være usagt, men med på ekspeditionen er den amerikanske geolog, Laura Levy, der er er uddannet i Boston.

Hun kom til at sidde til bords med Nicolaj K. Larsen under en konference i Rom, og han fik lokket hende med på projektet.

Det er ikke hverdagskost for amerikanske forskere at tage til Europa, og det var da også lidt af et chok for hende og hendes familie, men Laura Levy ser store muligheder.

- Det er et fantastisk projekt. Jeg har set det meste af Grønlands østkyst og været på flere rejser, end forskere i USA nogensinde kommer på. Bevillingerne i USA er mindre end her, og konkurrencen er hårdere, fortæller Laura Levy.

At det er hårdt at være væk fra sit fædreland og sin familie er en helt anden snak, ligesom det har overrasket Laura Levy, at danskerne er så lidt imødekommende og mest holder sig for sig selv.

Men heroppe under midnatsolen er det ligegyldigt. Her er der stort set ingen andre mennesker end de to kolleger, kun en kæmpestor nationalpark, som de saver små bidder af for at tage med hjem til nærmere analyse.

Lang tids arbejde venter i laboratoriet

- Hjemme starter det egentlige arbejde med at analysere alle de sten, vi har samlet. De skal knuses, og kvartsen skal separeres ud. Så kan vi måle isotoper og via dem beregne, hvornår isen smeltede væk. Der kan sagtens gå op til et år, inden analyserne er klar. Derefter skal resultaterne tolkes og præsenteres, siger Nicolaj K. Larsen.

Tredje mand i trioen er Daniel Skov, der er ph.d.-studerende på geologi på Aarhus Universitet. Han undersøger, hvordan variationer i klimaet før i tiden har spillet ind på landskabet, for eksempel hvor hurtigt bjerge slides ned. Det er første gang, han er i Grønland.

- Det er vildt fascinerende at være helt herude i ingenting, mange hundrede kilometer fra den nærmeste bebyggelse. Det er en tidslomme, tiden er anderledes, siger han.

Klimaet i Arktis

  • Arktis er, siden 1980, blevet opvarmet mere end dobbelt så meget som resten af kloden.

  • Sommertemperaturen i Arktis er nu højere end på noget tidspunkt i de seneste 2000 år.

  • Permafrosten er begyndt at tø. Den findes under overfladen i de fleste arktiske landområder, og dens temperatur er nu 2°C højere end for 20-30 år siden.

  • Nedbøren, i form af sne og regn, forandrer sig.

  • Siden 1960 er arealet af snedækkede områder blevet 20 procent mindre.

  • Havisen får mindre og mindre udbredelse, og den bliver også tyndere.

  • Næsten alle arktiske gletsjere og iskapper er blevet mindre i de seneste 100 år. Det gælder også for Grønlands indlandsis, som er den største ismasse på den nordlige halvkugle.

Kilde: Energiministeriet

For den amerikanske geolog, Laura Levy, var det en stor mulighed at komme med på det danske projekt. (Foto: PRIVATFOTO)
Der har været ulv på besøg i lejren. (Foto: Nicolaj K: Larsen © Nicolaj K.Larsen)
Landskabet varierer i toner af hvidt, brunt og blåt. (Foto: Nicolaj K. Larsen © Nicolaj K. Larsen)
Daniel Skov har sin egen mission, men har også brug for stenprøver. (Foto: Nicolaj K. Larsen © Nicolaj K. Larsen)
Facebook
Twitter