Nu skal landmænd have månegrise

Danske svineproducenter skal producere svin på en mere grøn og effektiv måde.

Navnet Månegrisen skal signalere, at projektet er ambitiøst og samtidig har et meget konkret mål med en klar deadline, der kræver et godt samarbejde fra alle sider for at nå i mål. Navnet er inspireret af USA's ambitiøse projekt om at være først på Månen. (© NaturErhvervstyrelsen)

Fremtidens danske svinekød bliver produceret i hypermoderne grønne svinestald, der ikke plager naboerne, klimaet og miljøet.

Produktionen er så effektiv, at landmændene tjener godt. Og samtidig lever svinene godt, og de er sunde.

Det er tanken bag projekt Månegrisen, som er en del af regeringens innovationsstrategi.

Parløb mellem teknologi og regulering

Projektet lægger op til partnerskab mellem myndigheder, landbruget, interesseorganisationer virksomheder og videninstitutioner, som udvikler teknologiske løsninger og rådgiver landbruget. Og projektet vil på den måde også skabe nye job i Danmark.

Månegrisen skal gøre det attraktivt for landmændene at investere i den nye mere miljøvenlige og effektive produktionsform og nye produktionsbygninger.

Ifølge planen skal de første danske landmænd lukke månegrise ind i en ny stald om tre år.

- Det unikke ved projekt Månegrisen er parløbet mellem de teknologiske udfordringer og de reguleringsmæssige udfordringer, siger Sara Korzen.

Hun er projektleder i Naturerhvervstyrelsens Center for Innovation, det styrer Projekt Månegrisen.

Landmænd har svært ved at udvide

Den danske eksport af svinekød og svin ligger på cirka 30 milliarder kroner om året.

I dag har danske svineproducenter svært ved at få lov til at udvide deres produktion.

Det gælder også selv om de mindsker miljøbelastningen gennem fx teknologisk udvikling, fordi godkendelserne er rettet mod antal dyr.

Lukkede staldsystemer

Månegrisene skal leve i lukkede højteknologiske staldsystemer, hvor man kan kontrollere udledningen af fx ammoniak og klimagasser.

Man skal også udnytte energien i gyllen i stedet for bare at sprede den på markerne, så man fx får biogas eller bioolie ud af den, og restprodukter som fosfor kan så spredes på markerne som gødning.

Kontrolleret udledning kan øge produktionen

På den måde kan man basere svineproduktionen på beregninger af miljøbelastningen, så landmændene får at vide, hvor meget de må udlede til omgivelserne i stedet for hvor mange dyr, de må have.

- Den teknologiske udvikling vil kunne understøtte, at svineproducenterne kan producere flere svin uden at udlede mere kvælstof, siger Sara Korzen.

For nyligt kom Natur- og Landbrugskommissionen med en rapport, der netop foreslår den løsning for fremtidens svineproduktion.

Læs mere i artiklen og se rapporten: Fremtidens landbrug: Gødningsforslag har lange udsigter

Status på Månegrisen i juni

Naturerhvervstyrelsen har i nogle måneder arbejdet med Månegrisen og i fællesskab med de andre partnere set på, hvordan projektet kan skrues sammen.

Der er flere ministerier inde over, og man har talt med landbrugets organisationer, andre interesseorganisationer og videncentre.

I juni kommer projektet med en status på, hvor langt man er kommet. Og hvordan forløbet bliver fremover.

Der skal projektmedarbejderne blandt andet ud og tale med virksomheder, der skal udvikle de nye miljøvenlige staldsystemer.

Og der skal findes penge til selve projektet Månegrisen. Regeringen har i forvejen sat 150 millioner kroner af til udvikling af miljøvenlige staldsystemer.