Nye skove bliver åndehuller for natur og mennesker

Fremtidens skove vil både være rekreative og biologisk mangfoldige.

Der er cykelruter, ridestier, vandrekort og digitale guides i de statslige skove. Det skal man tænke mere ind i fremtidens skove. Ifølge Naturstyrelsen vil det ikke gå ud over naturen. (Foto: Søren Svendsen © Scanpix)

En fjerdel af Danmark skal i fremtiden være dækket af skov. Målsætningen kræver både nye statslige og private skove for at blive opfyldt.

Det Miljøøkonomiske Råds anbefaler i dets årsrapport, at staten regner på de rekreative værdier for borgerne, når der skal vælges nye skovrejsningsprojekter.

Det vil kort fortalt sige, at man sørger for at lave en skov, som befolkningen vil bruge rigtig meget.

Minister: Staten tænker på natur og mennesker

Det tænker staten i forvejen på, siger miljøminister Karen Brosbøl i en pressemeddelelse:

- Vi er allerede gået i gang med de samme overvejelser i arbejdet med at skabe mere skov til gavn for både mennesker og natur, siger Karen Brosbøl.

Ministeren fremhæver, at der er cykelruter, ridestier, vandrekort og digitale guides i de statslige skove.

Forene natur og mennesker?

Men kan man forene den biologiske mangfoldighed med rekreative plads?

Altså tilgodese mange forskellige arter af dyr og planter samtidig med, at mennesker også skal løbe rundt og larme lidt?

Ja, for der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem rekreative interesser og biodiversitet i nye skove, skriver Naturstyrelsen til dr.dk/viden.

Løser mange problemer på samme areal

Skovrejsning kan løse mange problemer på samme tid. Sikring af grundvand, rekreative muligheder, byudvikling, CO2-lagring, klimatilpasning - og øget biodiversitet.

- Når nogle forsøger at måle skovrejsningen i forhold til biodiversitet alene, er det derfor langt fra dækkende i forhold til baggrunden for skovrejsningen, siger vicedirektør Peter Ilsøe i Naturstyrelsen.

- Ser man alligevel isoleret på skovrejsningens betydning for biodiversiteten, skal man ikke sammenligne dem med gamle naturskove - alternativet er jo landbrugsområder med årlig pløjning, siger han.

Handler om planlægning og dialog

- Det er alt sammen et spørgsmål om hensigtsmæssig planlægning at få alle interesserne inkluderet på arealerne, siger Peter Ilsøe.

- Og anlægget af nye statsskove sker altid i tæt dialog med de lokale brugere, siger han.

Det Miljøøkonomiske Råd konkluderer i sin årsrapport, at mange danskere hvert år bruger skovene, kysterne og strandene.

Facebook
Twitter