Nyopdaget rev trives i Amazonflodens mudrede udløb

Opdagelsen af det 4.000 gamle rev blev annonceret sidste år - nu trues det af olieudvinding.

  • Amazon-revet strækker sig over 1.000 kilometer - fra Fransk Guyana i nord til den brasilianske region Maranhao i syd. (Foto: ©Greenpeace © © Greenpeace)
  • Selvom revet ikke er overfyldt med arter som koralrev, der siges at rumme flere arter end regnskoven, trives det i udmundingen af Amazonfloden, der er ansvarlig for op mod 20 procent af alt det ferskvand, der pumpes ud i verdenshavene. (Foto: ©Greenpeace © © Greenpeace)
  • I 2013 satte den brasilianske regering 125 områder af flodbunden på international auktion til virksomheder, der var interesseret i at lede efter olie. Fra 20 af områderne produceres der allerede olie, og Greenpeace og miljøforskere frygter, oliefterforskningen snart rykker faretruende tæt på Amazon-revet. (Foto: ©Greenpeace © © Greenpeace)
  • Amazon-revet består primært af alger og svampe, men trods mangel på sollys og ilt, har de udviklet sig i over 4.000 år. (Foto: ©Greenpeace © © Greenpeace)
1 / 4

Det var noget af en sensation, da forskere i april sidste år kunne annoncere, at de havde opdaget et “nyt” rev i flodmundingen, hvor Amazonfloden møder Atlanterhavet.

Både fordi revet er 9.500 kvadratkilometer stort og har ligget skjult hen, og fordi det har hjemme i Amazonflodens mudrede vande, hvor sollyset kun ganske sjældent når bunden. Det virker derfor usandsynligt, at et rev skulle trives her.

Men det gør det ikke desto mindre. I hvert fald indtil videre. For mindre end et år efter, at revets eksistens er blevet afsløret, advarer Greenpeace mod, at revet er truet at oliefirmaer, der søger tilladelse til at bore i området.

Det har fået miljøorganisationen til at lancere en kampagne, der skal få den brasilianske regering til at stoppe med at give nye tilladelser til boringer.

I forbindelse med kampagnen har Greenpeace også offentliggjort de første billeder af Amazon-revet, som er taget i samarbejde med en forsker fra det brasilianske universitet, Universidade Federal da Paraíba.

Har udviklet sig over 4.000 år

Revet er omkring 1.000 kilometer langt, 25-120 meter dybt og huser mere end 60 svampearter og 73 arter af blandt andet fisk, langustere og søstjerner.

Normalt udfolder rev sig i klare, salte, tropiske vande, hvor sollys er en selvfølge de fleste dage.

Omvendt er det her i Amazonfloden - verdens mest vandrige og en af de mest mudrede floder, hvor enorme mængder sediment hver dag skylles igennem floden og flere hundrede kilometer ud i Atlanterhavet.

Alligevel er det lykkes Amazon-revet at udvikle sig her over de sidste 4.000 år - og selvom det hverken er lige så komplekst eller farvestrålende som de koralrev, vi normalt ser billeder af, er det absolut vigtigt at bevare, understreger Nils Asp, der er forsker ved Universidade Federal da Paraíba, i en pressemeddelelse fra Greenpeace.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk