Nyt batteri kører på sol og vind

Et batteri med flow i kan lagre sol, vind og anden bæredygtig energi.

Forskerne på Harvard har udviklet en ny type flowbatteri (Foto: Eliza Grinnell SEAS communication)

Et hold forskere fra Harvard University i USA har netop udgivet lovende forskning om en ny type flowbatteri.

En teoretiker og en håndværker finder brugbart molekyle

Før forskerne kunne gå i gang med at bygge et nyt flowbatteri, måtte de finde frem til og fremstille et brugbart molekyle.

En af forskerne bag det nye flowbatteri er Alan Aspuru-Guzik. Han er teoretisk kemiker og kan ved hjælp af store computerprogrammer analysere molekyler.

En anden forsker er den eksperimentelle kemiker Michael Marshak. Han kan fremstille det molekyle, som Alan Aspuru-Guzik har fundet via sine analyser.

De to forskere sad og ledte efter organiske molekyler, som man ville kunne bruge i et flowbatteri. Med Alan Aspuru-Guziks computerprogram gik de i gang med at teste tusindvis af molekyler og fandt frem til de såkaldte qinoner.

Et flowbatteri i kælderen kan køre en husstand

Man kan forestille sig, at man har solceller på taget og en vindmølle i haven. Når der er sol og vind producerer de energi, som bliver lagret i to tanke nede i kælderen.

Et flowbatteri virker ved, at man har to forskellige tanke med forskellige væsker. I de to tanke lagrer man energien og når det blæser, bliver elektronerne lagret i qinonmolekylerne. Her ligger de godt gemt, indtil man har brug for energi, så frigives elektroner fra qinonerne til den anden tank, der indeholder en bromidopløsning.

Indtil videre kan batteriet på Harvard holde til 100 op,- og afladninger, men forskerne arbejder på at få batteriet til at kunne holde til mere.

De er foran i Australien

Man har tidligere arbejdet med flow-batterier og allerede tilbage i 1980erne fandt den australske forsker Maria Skyllas-Kazacos på at lave et flowbatteri med vanadium.

Der er dog også visse udfordringer med vanadium, fx at det er dyrt.

I USA er der også interesse for flowbatterierne og nye virksomheder skyder op, skriver Forbes.

Facebook
Twitter