På billejagt i lort og råddent kød

I kortlægningen af Danmarks natur, er man for tiden ved at lokke arter til med ildelugtende midler.

Plastikbakke med en sammenpakket kokasse, der har lokket en lang række møgbiller og andet småkravl til. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Det er svært at holde et koncentreret interview i gang. For vi bliver hele tiden forstyrret af virkeligheden. Kravlende jagtedderkopper, bristefærdige køllesværmerpupper, springende råbukke og en edderspændt rasende rødrygget tornskade, der skælder os ud, for at forstyrre i dens jagt.

Naturen kommer konstant i vejen, når DR Videns undrende reporter søger svar på sine spørgsmål. På en eng nedenfor Molslaboratoriet i Mols Bjerge, er vi taget med biodiversitetsforsker Rasmus Ejrnæs og museumsinspektør Morten DD Hansen på jagt efter den natur, som lever i og af lort og råddenskab.

I en såre simpel fælde, bestående af et nedgravet bæger med Rodalon i, et net og en sammenpakket kokasse, lokkes alverdens kravl til. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Forsknings- og kursusstedet, der er en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus, fungerer som en slags hovedkvarter for projekt Biowide, der over en årrække vil dykke til bunds i hvad den danske natur indeholder af planter, mosser, svampe og smådyr. Via 130 felter på 50x50 meter, fordelt over hele Danmark, undersøges og kortlægges alt levende. Og i disse uger gælder det den mørkere side af naturens mangfoldighed.

66 kilo økologisk komøg formet som guldbarer

Med kokasser og oksehjerter som lokkemidler, indsamles der møgbiller over det ganske land. Derfor har forskerne pakket i alt 66 kilo økologisk komøg og formet det i små guldbarslignende pakker, og en tilsvarende mængde oksehjerter, der så placeres rundt i landets felter og lokker biologien til. Her er lortepakkerne lagt ovenpå en lille kop Rodalon som konserverer de kræ, der går i fælden. Og på en lun vindstille juniaften, er der masser af liv i og omkring lorten. Liv som måske kun klinger bekendt for et fåtal og som vi andre glemmer navnene på, så snart de er nævnt:

Nakkehornet møggraver. Flad møgbille. Mahognibrun møgbille. Gul gødningsflue og møgkær.

For blot at remse navnene op på nogle få.

Sidstnævntes larver er i øvrigt et af de allerhurtigst voksende dyr overhovedet, fortæller Morten DD Hansen begejstret.

- Møgkæren lever af gødningsfluens larver og det er højoktan-føde, forklarer han. Den udvikles på blot en uge og det er sindssygt hurtigt men vigtigt, fordi processen skal foregå, mens kokassen stadig er frisk.

Optælles, artsbestemmes og katalogiseres

Sammen med alle de andre dyr i fælden, hældes hele prøven i sprit og tages med til Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor de på mørke vinteraftener vil blive optalt, artsbestemt og indgå i Biowide projektets samlede katalogisering af Danmarks natur.

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen i færd med at dissekere en levende kokasse. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Og der knytter sig en betragtelig artsrigdom til de store planteæderes afføring, som omsætter det gennemgumlede materiale, som køerne lader dumpe ned i dampende kokasser.

Sløjt med danske møgbiller

Men ifølge Morten DD Hansen står det sløjt til med møgbillernes mangfoldighed i Danmark. - Tager man et smut til Sverige eller Polen, er der langt flere arter, fortæller han. Det skyldes først og fremmest, at man i mange år har brugt ormemidler i husdyrholdene, og at køerne ikke længere kommer så meget på græs. - Så der er ikke mange steder, hvor der er lort, og der er ikke mange steder, hvor der ikke er ormemidler i lorten, siger han. - Ormemidler gør kagerne uspiselige for insekternes larver og er der ingen køer på græs, er der ingen møgdyr, forklarer Morten DD Hansen.

Naturens mangfoldighed er unyttig men vigtig

Mens svalerne jagter myg og andre insekter om ørerne på os, træder vi lidt ud af den sumpede eng og taler om baggrunden for Biowide projektet, der blev sat i gang i begyndelsen af 2014.

Puppen fra den lille farverige sommerfugl engkøllesværmeren er som mange sommerfuglearter kræsen og lever primært på kællingetand eller rødkløver. Og er de ikke til stede, er engkøllesværmeren heller ikke til stede. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

I spidsen for kortlægningsprojektet står seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der med det samme afmonterer en udbredt misforståelse. - Forestillingen om at naturens mangfoldighed er nyttig for os, passer ikke. Det er ren ønsketænkning, siger han og fortsætter. - Det er selvfølgelig dejligt, for så behøves vi ikke at være drevet af angst, siger han. Den er glæde, fornøjelse og fest, der skal drive vores samvær med naturen og det er meget sjovere, end at skulle være bange for, at den går i stykker, siger han.

Fuck hvor er storken dog grim

Ejrnæs bliver afbrudt af sangen fra et kor af sangdrosler, solsorter, tårnsangere, grønirisk og en enkelt kernebider, så Morten DD Hansen kan overtage ordet. - Jeg har aldrig oplevet nogen, der sagde at det var træls, at de havde set den røde glente, eller sagde ’fuck hvor er storken dog grim’ smiler han. - Tænk at gå gennem livet, uden at mærke, at der var andre end dig selv og dine nærmeste, når Morten DD Hansen at sige, inden vi nok engang bliver afbrudt af svaler og vipstjerter, der skælder ud på en vandrefalk, som nærmer sig over os.

Er der til gengæld den rigtige vegetation, kommer der en usædvanlig smuk sommerfugl ud. Engkøllesværmerens udbredelse i Danmark er, som det gælder for mange arter, ikke særligt godt kendt. Men den er opført på Rødlisten som en sårbar art. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

- Det er jo meningen, overtager Rasmus Ejrnæs lakonisk - at vi skal gå gennem tilværelsen som et nyttigt tandhjul, i livets store indviklede maskineri… - Det er ikke særlig fedt, slutter han, inden sprit, dyr og fælder pakkes sammen, for at blive transporteret videre til kommende analyser.Biowide er en sammenskrivning af Biodiversity in With and Depth og løber frem til 2017

Facebook
Twitter