Pernille afkoder havbundens dynamik

I et aktuelt forskningsprojekt analyseres kystbundens turbulente liv nær den kommende Femern tunnel.

Ph.d.-studerende Pernille Louise Forsberg med en bundprøve fra Rødsand Lagune syd for Lolland. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Sandet og mudderet på havbunden er på ingen måde nogen stationær størrelse. Sedimentet hvirvles op af vinden og havstrømmene. Det føres væk, aflejres og bundfælder sig nye steder. Ikke mindst ved kysterne, hvor vandet står lavt. I et aktuelt Ph.d. studie er Pernille Louise Forsberg fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet (IGN-KU), i færd med at undersøge havbundens turbulente liv i Rødsand Lagune, syd for Lolland.

Lagunen, der er udpeget som Natura 2000-område og dermed er særligt beskyttet, kendes blandt andet for vildtreservatet Hyllekrog, der om efteråret er blandt de vigtigste affyringsramper for Nordeuropas trækfugle, når de søger mod syd.

Det finkornede sediment i Rødsand Lagune har stor indflydelse på lagunes planter og dyr, og man ved reelt ikke, hvordan det bevæger sig rundt, og hvor det bevæger sig hen.

Laver 3D model af lagunen

Derfor er Pernille Louise Forsberg og forskere fra rådgivnings- og forskningsinstitutionen DHI og IGN-KU i færd med at foretage en lang række målinger af de mekanismer, som konstant ændrer forholdene i lagunen, for at kunne afkode sedimentets færden. Fra en række målestationer i lagunen følges blandt andet vanddybder, strømhastigheder og retninger, lysets mulighed for at trænge igennem til havbunden, sedimentkornstørrelser og meget andet. Fra lagunens stationære målestationer kan resultaterne følges løbende via sitet her. Ud fra de indsamlede data vil Pernille Louise Forsberg skabe en 3D-model af lagunen, der viser, hvordan vandgennemstrømning og sedimenttransport foregår, alt efter hvordan området præges af vejr og vind.

Femern tunnelen vil påvirke midlertidigt

Udover at være et fredet naturområde bliver lagunen også snart nabo til Femern tunnelen. Imens grave- og nedsænkningsarbejdet står på, vil det naturligt forekomme sediment i lagunen blive forøget en smule på grund af et potentielt sedimentspild fra konstruktionsarbejdet. Grundforskningen, der finder sted i forbindelse med ph.d.-projektet, giver forskerne en mulighed for at forstå, hvordan landskabet reagerer ved menneskelige påvirkninger. Og samtidig også hvordan de sarte kystområder udfordres i en klimaforandret fremtid, der med høj sandsynlighed betyder flere voldsomme storme. - De effekter, som anlægsarbejdet giver med forhøjede finkornede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen, er i teorien de samme effekter, som storme vil give, forklarer hun. - Storme vil øge erosionen i lavvandede områder og dermed frigive sediment fra bunden.

- Lagunerne er meget sårbare systemer og vil være de første, der tydeligt påvirkes af klimaforandringer, uddyber hun.

Opsamlet viden kan overføres til andre kystområder

Kommer der flere storme, medfører det potentiel mere sediment inde i Rødsand Lagune, siger hun. Stormene rører både op i selve lagunen og tilfører mere sediment ude fra Femern bælt. Den viden, der nu og de kommende år samles op syd for Lolland, vil kunne overføres til en række af de danske kyster, som både har lignende lave lagunesystemer, eller som har de samme sammensætninger af havbunden. Pernille Louise Forsbergs undersøgelser forventes afsluttede i efteråret 2017.