Professor: Afsmeltning på Antarktis er fordoblet på 15 år

På trods af den voldsomme afsmeltning, så er der stadig lang vej til det totale kollaps af kontinentets ishylder, siger René Forsberg DTU.

I videoen forklarer professor René Forsberg fra DTU Space, hvad løsrivelsen af store isbjerge i Antarktis betyder.

For en måneds tid siden brækkede isbjerget A68 af ishylden Larsen C. Det enorme isbjerg A68, der er dobbelt så stor som Fyn, kommer ikke i sig selv til at forøge vandstanden.

Det skyldes, at isbjerget allerede flød på vandet, da det brækkede af. Men det har fungeret som en prop for det bagvedliggende indlandsis. En prop, der forhindrede enorme mængder indlandsis i at ryge i havet og smelte.

Nu kan isen bagved lettere komme i bevægelse. Og den is kommer til at bidrage til vandstandsstigningen.

I P1-programmet 'Sidste mand slukker lyset' gør de to klimajournalister Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck status over situationen omkring kæmpe isbjerget A68 og Antarktis. Du kan høre programmet her.

Her har de professor René Forsberg fra DTU Space med i studiet, som man kan se i videoen øverst i artiklen. Han uddyber konsekvenserne af afsmeltningen fra Antarktis.

- I øjeblikket smelter det meget kraftigt. Det er mere end fordoblet over de sidste 15 år. Det kan vi se på satellitmålinger. Men der er meget langt til, at det hele begynder at kollapse, understreger han.

Afsmeltningen fra Antarktis bidrager ifølge René Forsberg blot med 0,4mm pr. år til den globale havvandsstigning.

- På 100 år bliver det kun fire centimeter. Så der er stadig meget langt til, at det oversvømmer alting.

René Forsberg er mere bekymret for, at de helt store ishylder på vest- og østsiden skal kollapse.

- Så kan der ske noget virkeligt dramatisk. Men der er vi igen ude i 100-års eller 200-års scenarier med de modeller, der ligger nu, siger DTU-professoren.

Isbjerget, der rev sig løs den 12. juli, er næsten lige så stort som hele Sjælland og dobbelt så stort som Fyn. (Foto: Grafik: Ninni Munch Pettersson © (c) DR)