Professor: Gruppepres er bedst til at gøre os grønne

Fællesskabet skal ind over, hvis vi forbrugerne for alvor skal omstille os til bæredygtighed, viser KU-forskning.

Jens Hoff er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Hans forskning viser, at vejen frem til mere bæredygtighed sker ved hjælp af fællesskaber, hvor man sammen gør noget godt. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

En landsby, der bliver lavenergi-landsby. En landsby, der sorterer affald i lang tid. Og en andelsforening, der vil være CO2-neutral, selv om det koster lidt ekstra.

Det er eksempler på initiativer, hvor borgerne enten frivilligt eller forpligtende går sammen om at gøre noget for miljøet og i sidste ende klimaet. Og det er vejen frem mod en grøn fremtid.

- Hvis samfundet skal have forbrugerne til at optræde mere klimavenligt, skal man engagere fællesskabet, siger professor Jens Hoff fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Firårigt fokus på folks adfærd

Jens Hoff har stået i spidsen for forskningsprojektet Cititzin-Driven Environmental Action (CIDEA), hvor man gennem fire år har undersøgt, hvad der virker bedst.

Jens Hoff har i denne uge fortalt om sin forskning i forbindelse med en stor international bæredygtighedskongres i København - Global Challenges: Achieving Sustainability - som Københavns Universitet arrangerer.

Det giver altid lidt effekt, når samfundet appellerer til vores grønne omstillingsevne ved at give os information.

- Men de mekanismer, der fungerer i fællesskabet er mere effektive. De er bedre egnede til at få også dem med, der er lidt fodslæbende og skeptiske, siger Jens Hoff.

Vis form for gruppepres

Når der bliver etableret nye sociale normer i fællesskabet, opstår der en vis form for
gruppepres, så dem der ikke lige er med i første runde, kommer med - og sorterer affald, skifter til energisparepærer, køber genbrugsvarer osv.

- Fordi det er en lidt banal ting: Man vil ikke stå udenfor, og hvis alle andre ændrer adfærd, bliver jeg også nødt til at gøre det, siger Jens Hoff.

Når fx en andelsforening beslutter sig for at være CO2-neutral, bliver man tvunget til eller overtalt til at opføre sig bæredygtigt. Bagsiden af det er, at man som borger bliver tvunget til det af et fællesskab og ikke af sig selv vælger det.

- Men vi kan se, at det er de ting, der flytter noget. Altså når det er fællesskabets mekanismer i stedet for kun de individuelle mekanismer, siger Jens Hoff.

Belønning virker også

Når vi taler om den enkelte borger, skal der ofte være en form for belønning - altså at man får noget ud af det - økonomisk eller fx i form af gratis rådgivning.

Hvis husejeren energi-renoverer sit hus, har mange kommuner lavet forskellige energispareting, der kan hjælpe borgeren.

Fx har Middelfart lavet en ordning, hvor hvis 10 husejere gik sammen om at energirenovere deres huse, kom kommunen ud med energirådgivning, og byggefirmaer og andre gav tilbud om rabatter.

Bedre at flytte 90 end bare én

- Det er klart noget, der virker for nogle husejere. Det korte og det lange er, at du kan komme et stykke ad vejen ved at give folk præmier for at skrotte deres oliefyr osv., siger Jens Hoff.

- Men når vi taler om de større ting, hvor borgerne skal ændre adfærd, skal fællesskaber ind over. Hvis du har et fællesskab, er der også mere effekt i at flytte 90 mennesker end en person, siger han.