Rovdyr og bevoksning afgør udbredelsen af planteædere i Arktis

Derimod spiller klimaforandringerne en overraskende beskeden rolle, viser et nyt studie.

Artsdiversiteten og antallet af planteædere i Arktis - som denne moskusokse på Grønland - påvirkes nok af klimaet, men i det store billede spiller planter og rovdyr en større rolle, viser ny forskning. (Foto: Toke T. Høye © Aarhus Universitet)

Siden sidste istid har planteædende dyrearter i Arktis spredt sig nordpå, i takt med både klimaforandringer og i samspil med udbredelsen af de planter, de har levet af, samt de rovdyr, der har ædt dem. I et nyt studie påviser et internationalt forskerhold, hvordan fødegrundlag og trusler fra rovdyr, har spillet en overraskende stor rolle for variationen af planteædere i Arktis.

Det fortæller seniorforsker Toke Thomas Høye fra det Artisk Forskningscenter på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet til DR Videnskab.

Han har deltaget i tilrettelæggelsen af studiet, der for første gang sammenstiller arktiske dyrearters udbredelse. Og konklusionerne er overraskende for forskerne. - Vi forventer normalt at organismer i Arktis er pressede af det fysiske og derfor havde vi forventet, at fysiske forhold som temperaturer og afstand til israndslinjen spillede en vigtigere rolle for artssammensætningen, forklarer han.

Flest planteædende fuglearter langs kysten er en overraskelse

Det nye studie viser, at artsrigdommen blandt planteædere i Arktis er højest i områder, hvor plantevæksten er høj, og hvor der er flere forskellige arter af rovdyr.

Det viser også, at artsrigdommen blandt planteædende fugle er større i kystnære områder end inde i landet – hvilket kom som lidt af en overraskelse. Det hidtil kendte generelle mønster er nemlig omvendt.

Rent praktisk understreger den nye viden, at det er nødvendigt at identificere biodiversitets-”hotspots” langs kysterne i Arktis, så man når at beskytte dem, inden der for alvor kommer gang i den kommercielle udnyttelse af området.

(© Aarhus Universitet)

Umiddelbart kan det lyde som en finurlig detalje, men viden om hvad der skaber biologisk mangfoldighed hører til blandt de helt store videnskabelige spørgsmål, samtidig med at det er vigtigt at kende til de mekanismer der er i spil, når klimaet ændrer sig, som vi oplever det i øjeblikket. Mekanismerne viser sig både tidligere og i mere ekstrem grad, jo nærmere de foregår på klodens poler.

Skal give mere præcise forudsigelser af klimapåvirkning

Undersøgelsen skal bruges til at udarbejde mere præcise forudsigelser af, hvordan den globale opvarmning påvirker økosystemer, forklarer Toke Thomas Høye. - Hvis det nu var klimaforhold, der især påvirkede artsrigdommen i Arktis, ville opgaven med at fremskrive udviklingen være simplere, siger han og fortsætter: - Så kunne vi bare skrue på temperaturknappen og forudsige hvordan fremtiden ville blive, siger han.

Men efter at forskerne er blevet klogere på sammenhængen mellem klima, biologi og arternes udbredelse, tegner der sig et noget mere uforudsigeligt billede af fremskrivningerne: - Muligheden for at fremskrive sammensætningen af de her arter bliver mere vanskelig og økosystemerne skal ses i større sammenhæng, fortæller Toke Thomas Høye. - Den samlede effekt af klimaforandringer skal både forstås som de direkte påvirkninger og en dominoeffekt igennem fødekæden, hvor andre arter påvirkes, siger han. Undersøgelsen er publiseret i tidsskriftet Global Ecology & Biogeography.