Sådan bygger man Danmarks største møllepark

Hvordan opstiller man egentligt vindmøller der vejer over 100.000 ton ude midt i Kattegat?

Her ses fundamentet til en havvindmølle. I dag åbner Danmarks største havvindmøllepark i Kattegat ved Anholt. I baggrunden ses den først færdiggjorte af de 111 møller. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Nytårsaften 2011 kl 19. Mens de fleste danskere var på vej mod nytårsbordet, blev fundamentet lagt til det der i dag åbner som Danmarks største havmøllepark. Og "fundamentet" menes altså helt bogstaveligt - den første af 111 monopæle bliver med slæbebåd trukket fra fabrikken i Aalborg til destinationen ud for Grenaa. Her sørger flydekranen Svanens kæmpehammer for at banke pælen 20-30 meter lodret ned i jorden, så kun et par meter af den 50 meter lange pæl stikker op over bølgerne

I det følgende halve år, blev de 111 fundamenter sat, mens der sideløbende blev monteret gule overgangsstykker på stålrørene. Dernæst fulgte en periode, hvor møllerne løbende blev færdiggjort og koblet på elnettet.

Først bliver de to rør, der udgør selve mølletårnet sejlet ud til fundamenterne og stablet til operationshøjden på 81,6 meter forklarer Karsten Anker der er kommunikationschef i DONG Energy til dr.dk/viden. På toppen af tårnet placeres maskinhuset eller nacellen: selve turbinen. Herpå kobles de 60 meter lange vinger, før møllerne knejser i fuld kamphøjde med 141,6 meter til maksimal vingehøjde.

Forskellen på hav- og landvindmøller

Der er selvfølgelig nogle forskelle, når man monterer en vindmølle på havbunden i stedet for på land. Karsten Anker fortæller videre, hvordan man har nogle lidt andre muligheder - og begrænsninger til havs:

- Vingerne kan for eksempel være lidt større. På land skal man tage en del hensyn til omgivelserne og naboer, mens man på havet har meget mere plads.

- Til gengæld er det dyrt at servicere en havvindmølle. Hvor man på land bare kan køre ud og sende en mand op i møllen, kan der på havet godt gå en 2-5 dage, før der kan sejles en båd ud og reparere møllen. Og i al den tid leverer møllen jo ingen strøm. Derfor skal den generelt være mere holdbar, og skal derudover også for eksempel kunne tåle saltvand.

Havvindmøllens lynhurtige udvikling

Karsten Anker fortæller hvordan den første havmølle egentligt var en almindelig landvindmølle på 0,45 MW, som de satte til havs. De nybyggede møller i Anholtparken er hver på 3,6 MW og han fortæller videre, hvordan der til september bliver opsat møller med en effektivitet på 6 MW, mens målet i 2020 er 8-10 MW-møller. Udviklingen stormer altså derudaf, så at sige.

Regeringen har sat det som mål, at i 2020 skal minimum 30% af Danmarks el-forbrug dækkes af forskellige former for grøn energi. Anholt-parken kommer til at dække 4%, og er altså et godt skridt på vejen. I alt dækker de danske havmølleparker nu 12,7%.

Hummere elsker havvindmøller

Men hvad sker der med dyrelivet i havet, når man banker de 111 vindmøllefundamenter 25 meter ned i havbunden? Hver af de nyanlagte vindmøller i Anholt-parken, står på en 50 meter lang hul pæl med en diameter på 5 meter. Fundamenttypen er valgt, da den er let at banke i havbunden, der er sandet og leret. Karsten Anker fortæller, at havbundens sammensætning varierer rundt om i Danmark, og at den f.eks. er meget sandet og let at have med at gøre i Vesterhavet, hvor Horns Rev mølleparkerne er placeret, men at der ved Anholt er mere ler og også en del sten på havbunden.

Derfor gik der før anlæggelsen en del tid, hvor bunden først blev scannet, og hvor dykkere siden blev sendt ned for at fjerne de sten, der lå i vejen for monopælene og kabelføringer. Stenene blev samlet i 25 kunstige stenrev, og de har siden vist sig faktisk i nogle tilfælde at øge fiskebestanden. Udover fisk, er blandt andet hummere flyttet ind mellem stenene, som en havbiolog fra Kattegatcentret viser os her.

Trækfugle foretrækker havmøller

Heller ikke fuglene bliver påvirket af havvindmøllerne.

- Trækfuglene lærer let bare at flyve uden om, fortæller Karsten Anker.

- Til gengæld kan netop fuglene faktisk være en udfordring med landmøllerne, fortsætter han. Når rovfugle flyver over landet, kigger de ned på markerne efter mus og kaniner, og så kan det altså godt ske, at de flyver ind i en vindmølle. Og når man flyver ind i en vindmølle, så er det altså slut.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter