Sådan kan mad, profit og klima gå hånd i hånd i EU

En 'dansk' strategi på 32 sider kan få stor betydning for, hvordan vi får mad nok i fremtiden.

Vi skal have billig og sund mad nok - produceret på en bæredygtig måde, der ikke belaster vores klima og miljø. Strategisk fødevareforskning kan være med til at sikre det.

Den syner ikke meget, når den ligger på bordet, strategien fra EU-netværket SUSFOOD, SUStainable FOOD production and consumption, på dansk 'Bæredygtig Fødevareproduktion og -forbrug.

Men strategien er det første fælles-europæiske bud på, hvordan fødevareforskning skal ses i et helhedsperspektiv.

Altså helt fra produktionsleddet til forbrugeren for at kunne håndtere alle de udfordringer på fødevareområdet, som vi står over for - ikke mindst med hensyn til bærdygtighed.

Vi skal skaffe mad nok til en voksende befolkning, det skal gøres effektivt og smart, med brug af ny teknologi, være en god forretning og give job, og så skal fødevareproduktionen foregå på en bæredygtig måde, så den ikke belaster klima og miljø.

16 europæiske lande og dansk pennefører

Det er Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, der gennem et års tid - i tæt dialog med de fleste andre danske universiteter og det tidligere Strategiske Forskningsråd (nu InnovationsFonden) - har koordineret arbejdet med SUSFOOD-strategien.

Strategien bygger på en gennemgang af eksisterende materiale og viden fra forskningsinstitutioner og brancheorganisationer i 16 europæiske lande.

Fx har man i Danmark fået input fra steder med fødevareforskning hos brancheorganisationer, industrien og producenter.

Til dem med penge til forskning

Strategien henvender sig til EU-Kommissionen, nationale myndigheder, forskningsråd, ministerier, industrien og detailhandelen; kort sagt dem der kan give penge til forskning, så de ved i hvilke retninger, forskningen bør gå.

Strategien fokuserer på leddet efter, at landmanden eller fiskeren har afleveret sin produktion - altså selve forarbejdningen af fødevarer, transporten, opbevaringen og helt hen til forbrugerens mave.

- Det er ikke fordi, udfordringerne og indsatsområderne er noget, som folk, industrien og forskere ikke har hørt om før. Men nu er det skrevet ned i en strategi, som det lader til kan få stor opbakning i Kommissionen, medlemslandene og den europæiske industri, siger Jeanineke Dahl Kristensen, der har været pennefører på strategien.

Fødevareforskningen er kompleks

Strategien viser også, at relationerne er komplekse, fx på ingrediensområdet.

- Hvis man inddrager nye ingredienser, kan det give nye udfordringer for forarbejdningsleddet og/eller for lovgivningen og endda for forbrugeren, siger Jeanineke Dahl Kristensen.

- Omvendt kan nye teknologier give mulighed for at anvende nye ingredienser, hvis og når lovgivningen tillader hertil. Endelig kan forbrugernes ønsker have en effekt på fødevarekædens forskellige led. Med andre ord, fødevareforskning kan være en kompleks størrelse, siger hun.

- Det vigtige er at forstå, at tingene hænger sammen som en tandhjulsmodel. Når man flytter på en ting, ændrer man også på noget andet, siger Jeanineke Dahl Kristensen.

Fødevareforskningen skal tage højde for en række udfordringer, blandt andet fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, men også bæredygtighed. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Strategien samler udfordringerne i seks hovedpunkter.

1: Fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed

Verdens befolkning forventes at vokse til 9 milliarder inden 2050. Det kræver god og sund mad og sikker forsyning, som tager hensyn til ressourcemæssige begrænsninger og behovet for at tilpasse sig til klimaforandringer globalt. Herunder at man skal undgå madspild.

Man kan fx se på, hvordan man styrker fødevareforskning inden for nye typer råvarer ikke mindst i lande, hvor det er svært at dyrke tilstrækkelig med afgrøder, og/eller hvor klimaforandringerne giver mulighed for nye typer afgrøder.

2: Bæredygtighed - ressourcer, vand og energi

EU-landene skal tænke meget mere på, hvordan man producerer, forbruger og bruger de biologiske råvarer på en meget mere bæredygtig måde, hvor man udnytter råvarer bedre. Fx kan rengøringen måske foretages på en måde, hvor der bruges mindre vand.

Fødevareforskningen skal tage højde for en række udfordringer, blandt andet fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, men også bæredygtighed. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

3: Smart teknologi og infrastruktur i hele fødekæden.

Forskningen her kan være alt fra udvikling af robotter, der overtager produktionen til smarte indikatorer på mad-emballagen, så man kan se, om maden stadig er god nok at spise, fremfor en deklareret dato for, hvornår holdbarheden af produktet er udløbet.

Ny teknologi kan sommetider give en mere optimal og effektiv produktion. Fødevaresektoren - såvel i landbruget som i fødevareforarbejdningen - er mange steder meget arbejdsintensiv og spild og forbrug af knappe ressourcer er stadig meget højt.

4: Fødevarer og sundhed

Fokus på god ernæring skal gælde alle aldersgrupper i samfundet. Det skal forskningen understøtte.

Fx vokser andelen af ældre mennesker, der stadig har brug for samme mineraler og vitaminer, men samtidig ikke spiser så meget mere.

5: Modstandsdygtighed over for forandringer

Når man taler om mere effektiv og bæredygtig fødevarekæde og at undgå madspil, kræver det også, at markedet, forretningsmodeller, regler og politikker på området er indrettet til det.

Det hele skal gå op. Hvis man fx kigger på affaldsproblematikken, er man også fra myndighedernes side blevet mere fokuseret på datomærkning og holdbarhedsdato.

6: Forbrugerforståelse og fødevarekrav

Fødevareproduktionen skal være klar til at opfylde de krav, som forbrugerne har. Der skal forskningen også i spil.

Det nytter ikke at producere en sund og nærende fødevare, hvis folk ikke vil spise den på grund af smagen, datomærkningen, emballagen og så videre.

Fødevareforskningen skal tage højde for en række udfordringer, blandt andet fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, men også bæredygtighed. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
Facebook
Twitter