SDU-forskere: Danske fjorde har fået varige skader

Ny forskning viser, at de danske fjorde skal have hjælp for at få gang i livet på bunden.

Billedet er taget ved cirka 80 cm dybde i indre Odense Fjord. Der er man ifølge forskerne lige på maksgrænsen for, hvornår der er sollys nok til, at ålegræs kan vokse på grund af uklart vand. For 100 år siden var den grænse måske ved 3-4 meters dybde. (Foto: Thomas Bruun Valdemarsen/SDU © SDU)

De danske fjorde har fået varige skader af de store mængder næringsstoffer, som gennem mange år blev ledt ud i fjordene fra landbrug, industri og byer.

Næsten 30 år efter den første vandmiljøplan blev vedtaget, er vandmiljøet stadig ikke vendt tilbage til dens oprindelige tilstand med vandplanter som ålegræs og tang og et rigt liv med smådyr.

Det konkluderer forskere fra Syddansk Universitet, SDU.

Ensformig og gold fjordbund

Mange fjorde fremstår i dag som ensformige - golde - med en fjordbund uden vegetation som for eksempel tang og ålegræs.

Det skyldes, at vandet er uklart og grumset på grund af de store mængder organisk materiale - sediment - som døde alger, der ligger på bunden. Det har ikke betydning for iltsvind og kemien i vandet.

Men vandets bevægelse hvirvler hele tiden det organiske materiale op fra fjordbunden, fordi der ikke er nogen vegetation til at holde på det. Vegetationen virker nemlig som et form for bunddække, der filtrerer vandet og gør det klarere.

Økosystemets byggesten mangler

Når vandet er uklart, når sollyset heller ikke ned på bunden.

- Så byggestenene for et rigt økosystem er ikke til stede. Det vil ikke kunne udbrede sig naturligt, og man vil ikke få en forbedring af habitater for dyreliv, så længe vandet er så uklart, for så vil sollyset ikke nå ned til bunden.

Det forklarer Thomas Bruun Valdemarsen, post.doc. ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet til dr.dk/viden.

Studier af Odense Fjord viser ubredt landsproblem

Forskningen fra Syddansk Universitet bygger på studier af fjordbunden i Odense Fjord og laboratorieforsøg.

Men forskerne konkluderer, at det samme gør sig gældende for fx Roskilde Fjord, Limfjorden og Mariager Fjord.

- Vi ved med hensyn til bundkarakteristika er Odense Fjord på ingen måde unik i forhold til andre fjorde. Derfor tør vi godt sige, at problemet er mere udbredt end i Odense Fjord, siger Thomas Bruun Valdemarsen.

Stadig høj mængde organisk materiale

Det organiske materiale er døde alger, der stammer fra algeopblomstringen på grund af de mange næringsstoffer, som blev udledt i fjordene, før Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985.

Forskerne ved stadig ikke, hvorfor det organiske materiale er så svært nedbrydeligt, at bakterier ikke for længst har ædt det.

Ifølge forskerne skal fjordbundenes indhold af organisk stof ned på mindre end 1 procent for at fjordbundene kan regenerere sig selv. I øjeblikket ligger indholdet i Odense Fjord på mellem 2,5 og 4,4 procent.

Plant ålegræs

Forskerne mener dog, at man måske kan hjælpe økosystemet i gang igen ved at plante ålegræs ud på lavt vand i fjordene, hvor der er lys nok.

Når ålegræsset begynder at trives, vil det langsomt kunne filtrere vandet ved at holde på de døde algerester på bunden, så vandet bliver klart og sollyset kan nå ned.

Samtidig vil ålegræsset kunne brede sig til andre områder.

Forskningsresultaterne fra SDU er netop blevet beskrevet i en artikel i tidsskriftet Marine Ecology Progress Series.

Facebook
Twitter