Selv teknologi-optimister frygter fremtidens klima-kaos

Det kræver øjeblikkelig og beslutsom indsats hvis vi vil begrænse de katastrofale klimaforandringer, lyder advarslen.

På den ene side har vi udviklingen af nye og billigere klimavenlige teknologier, på den anden side har vi vores næsten umættelige behov for energi og strøm. Det er mildest talt en farlig balance, siger selv normalt teknologi-optimistiske forskere. (Foto: JASON LEE © Scanpix)

-Vi oplever et kapløb mellem klimaforandringerne og vores forsøg på at begrænse katastrofens omfang. Og lige nu er vi ved at tabe.

Sådan siger Ramez Naam, der blandt andet arbejder som energispecialist på fremtidsuniversitetet Singularity University, og som besøgte København i efteråret.

Singularity University er normalt kendetegnet ved at både ansatte og studerende er temmelig optimistiske på teknologiens vegne, men Ramez Naam er på grænsen til desperation.

- Det globale samfund gør simpelthen ikke nok for at begrænse den globale opvarmning, selvom teknologierne er meget tæt på at gøre det muligt, siger han.

Balance mellem energiproduktion og klimaforandringer

Energi og produktionen af strøm er helt central for vores liv og hverdag, siger Ramez Naam. Det er livsnødvendigt for os at have adgang til især elektricitet, og der er stadig langt over 1 milliard mennesker på kloden, som ikke har strøm.

Der bliver arbejdet på sagen, men samtidig fører produktionen af elektricitet kolossale udfordringer med sig.

Man behøver næppe understrege hvor fundamentale problemerne er - og så alligevel. Det lader til at det bare er helt enormt svært for os at tage fat på at løse problemerne, eller bare forsøge at minimere katastrofens omfang.

Vi lader som om alt er ok

- Der kan efterhånden ikke være tvivl om, at vi står på kanten til kaos, men alligevel kører de fleste videre som intet var hændt, og det kan altså gå rigtig galt, siger Ramez Naam:

- Selvom vi formodentlig undgår de mest dystopiske forudsigelser med en global opvarmning på 5-6 grader Celsius, så er 2-3 grader også nok til at medføre massive klimaforandringer, understreger han.

Ødelæggelserne rammer overalt på kloden, og demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at vores samfund ikke er tilpasset den nye vejr-verdensorden.

Data og analyse viser hvor klimaforandringerne rammer økonomien

Ramez Naams dystre profetier får medhold fra det såkaldte Global Policy Lab på Berkeley-universitetet i Californien, som især kigger på de samfundsmæssige konsekvenser af forandringerne i vores klima.

Harddisken på P1 mødte laboratoriets leder, Solomon Hsiang, til EmTech-konferencen i Boston i oktober.

Analyserne fra Global Policy Lab viser blandt andet en meget direkte sammenhæng mellem global opvarmning og faldende produktivitet.

- Det ikke godt for produktiviteten, hvis vejret er for koldt, men hvis temperaturen stiger for meget går det endnu mere ud over vores evne til at udvikle og producere, siger Solomon Hsiang.

Klimaforandringerne kræver global indsats

Og selv hvis vi nu forestiller os, at vi danskere i et varmere klima i fremtiden for alvor kommer op i gear og udvikler og producerer på livet løs, så vil klimaforandringerne ramme anderledes hårdt i dele af verden som allerede er "for varme."

Det vil føre til øget migration, blandt andet til Danmark, og vil påvirke økonomien i samfundet betragteligt.

Global Policy Lab har regnet sig frem til, at der ifølge deres data vil være et fald i den globale produktivitet på op imod 23 procent ved slutningen af dette århundrede med den nuværende udvikling af den globale opvarmning, sammenlignet med en verden hvor den kunne fjernes helt.

Prisen på CO2 skal dække omkostningerne for vores klima

Solomon Hsiang er dog ganske klar over, at udsigten til at kunne nulstille den globale opvarmning fuldstændig er temmelig hypotetisk.

Han mener derfor også at det er afgørende nødvendigt, at vi begynder at sætte en reel pris på omkostningerne ved udledning af CO2.

Det er bare ikke så nemt som det lyder.

- Problemet er, at det i hverdagen er alt for svært at se en direkte sammenhæng mellem udledningen af CO2 og de miljømæssige eller helbredsmæssige konsekvenser, siger Solomon Hsiang.

CO2-udledning svarer til at køre fodgængere ned - bare på længere sigt

Det ville jo være anderledes, hvis fx ens bilkørsel resulterede i dødsfald og ulykker hver eneste gang man trillede ud på vejene.

- Så ville man lynhurtigt blive stoppet, hvis man ikke var ansvarlig nok til at stoppe bilen af sig selv, siger Solomon Hsiang.

Men dagens priser fx på olie eller materialer afspejler ikke på samme måde de afledte konsekvenser af brugen, og derfor kan alternative energiløsninger virke urimeligt dyre og uøkonomiske.

Solomon Hsiang mener, at hvis man indregner de reelle omkostninger inklusive klimaforandringerne, så ville de alternative energier hurtigt blive konkurrencedygtige.

Nye og ikke mindst billigere energikilder skal hjælpe

Der bliver dog også bliver arbejdet på at udvikle nye vedvarende energikilder og strømbesparende teknologier, og på at sænke priserne på eksisterende løsninger.

Det fortæller Ramez Naam fra Singularity University:

- Vi prøver, men det er altså et kapløb mellem CO2-udledninger og teknologi.

Kendte teknologier bliver hele tiden bedre, og der kommer nye spændende muligheder til, og Ramez Naam mener faktisk, at på trods af de dystre udsigter, så er det basalt set et spørgsmål om vilje.

Det er ved at være sidste chance, men hvis vi vil, og hvis vi bliver enige om at gøre det sammen og betale prisen, så kan vi faktisk holde os under grænserne for udledning og temperaturstigning, siger han.

Sol og vind kan nu konkurrere på prisen

Der er ikke tegn på, at vi får udviklet kold fusion eller andre mere eller mindre mirakuløst revolutionerende teknikker lige foreløbig, så Ramez Naam har fokus på kendte vedvarende energikilder som sol og - nu han er på besøg i det han kalder "Verdens Vindhovedstad Danmark" - på blæsevejr.

Der er sket en dramatisk udvikling, siger Ramez Naam - med store prisfald på vindenergi og øget produktion siden 80'erne, og det er oven i købet tal, der blegner sammenlignet med solenergiens vækst og kæmpemæssige prisfald, siger Ramez Naam.

I al snakken om sol og vind er der dog et ømt punkt som handler om lagringen af elektricitet - solen skinner jo ikke om natten, og vores strømbehov stiger og falder ikke med vindhastighederne.

Vi skal også kunne gemme energien til om natten

Ramez Naam erkender, at energilagringen ikke har taget samme voldsomme effektivitetsudvikling eller prisfald som både vind og sol.

Der mangler stadig en femdobling eller deromkring, men han tror og håber, at det nok skal komme.

Myndighederne kan dog også spille en mere aktiv rolle, ved at skubbe på udviklingen af nye, innovative løsninger på de fælles klimaudfordringer, mener Ramez Naam.

Og, som han gentager, så er vi på grænsen til at have den nødvendige teknologi - men det kræver at det globale samfund beslutter sig for at handle konsekvent, beslutsomt og i fællesskab, hvis vi skal have en chance for at overleve...

-Vi er næsten ved at have økonomisk rentabel og miljørigtig 'zero carbon tech', så spørgsmålet er nu, om vi vil indføre det hurtigt eller langsomt?