Skibstrafik i Arktis kan blive trussel for fiskeriet

Klimaforandringer og dermed mere skibstrafik, vil øge risikoen for indførsel af invasive arter i Arktis.

(© Scanpix)

I takt med at klimaet bliver lunere, vil de arktiske havområder åbne sig mere op og give mulighed for langt mere skibstrafik end vi kender det i dag. Umiddelbart praktisk, men det indeholder også en række udfordringer.

Blandt dem en risiko for, at de arktiske økosystemer får tilført nye dyre- og plantearter, som kan forstyrre eller ændre balancen i havet.

Jo varmere de arktiske farvande bliver, des nemmere vil mange fremmede dyrearter få, for at etablere sig.

Det fortæller seniorforsker Mary Wisz fra Aarhus Universitet, der har medvirket i en undersøgelse af hvilke havdyr, skibstrafikken medbringer til den nordnorske øgruppe Svalbard, øst for Grønland.

Fremmede krabber kan blive meget dominerende

Undersøgelsen, der er ledet at Chris Ware fra universitetet i Tromsø, er den første af sin art og sætter tal på risikoen for, at nye arter kan etablere sig i arktiske farvande. Enten som blinde passagerer på skibenes skrog eller i deres ballastvand. Ifølge undersøgelsen vil skibstrafikken i år 2100 slæbe mere end 6 gange så mange arter til Arktis, end i dag.

Blandt dem er kongekrabben, der klarer sig rigtig godt i det arktiske, fortæller Chris Ware til dr.dk/viden.

- Den er et eksempel på et dyr, der kan ændre balancen mellem de nuværende arter, da den vil blive meget dominerende i det sarte miljø, forklarer han.

Andre udfordrere til de arktiske økosystemer er visse strandkrabbe, søpunge og den japanske skeletreje.

En tidlig advarsel

Og det kan få vidtrækkende konsekvenser op gennem fødekæden, uddyber Mary Wisz og peger på risikoen for at påvirke fødegrundlaget for fiskeegnede arter, som torsk og helleflynder:

- Hvis økosystemerne ændrer sig i ukendte retninger, kunne det få betyde konsekvenser for det kommercielle fiskeri, siger hun, og understreger at det vil kræve yderligere forskning at slå den sammenhæng endeligt fast.

- Det her er en slags første advarsel om, hvad der kan ske, hvis vi ikke tænker os om, forklarer hun.

Der er endnu ikke eksempler på, at de blinde passagerer er i stand til at yngle i de arktiske farvande, men undersøgelsen peger på, at det kan ændre sig i takt med, at klimaet bliver varmere. En udvikling som forskerne vil holde øje med i deres kommende undersøgelser.

Seniorforsker Mary Wisz udenfor Aarhus Universitets afdeling for bioscience. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
Facebook
Twitter