Solens påvirkning af Jordens klima er stadig et mysterium

Dansker er i spidsen for projekt der vil afkode Solens konstante foranderlighed og klimapåvirkning.

Jordens regionale klimapåvirkning fra Solen kommer under lup, når danske Christoffer Karoff sætter sig i spidsen for et tværfagligt forskningsprojekt, der blandt andet skal afdække Solens historie 1000 år tilbage. (Foto: PETER PARKS © Scanpix)

Når Solen sender sine ufattelige mængder af magnetiske energiudladninger af sted mod Jorden med noget nær lysets hastighed, bombarderes vi af solpartikler, der kan påvirke vores digitale kommunikation på og omkring vores planet. Men Solen udsender også en kraftig ultraviolet stråling, der ville grille os alle sammen til ukendelighed, hvis ikke ozonlaget opfangede 99 procent af den. Men måske påvirkes vi alligevel mere af Solens UV stråling end vi gør os klart. Det vil et dansk ledet forskningsprojekt forsøge at kaste lys over de kommende år.

Vil skrive Solens historie over 1000 år

I spidsen står Post.doc og solforsker Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, der sammen med andre solforskere, geologer og klimaforskere vil undersøge hvordan Solen påvirker klimaet på kloden.

- Det vi vil prøve er, at skrive Solens historie over 1000 år og se hvordan UV strålingen har ændret sig, fortæller Christoffer Karoff til DR Viden. – Det vil vi sætte ind i klimamodellerne, for at fortælle hvordan det regionale klima har ændret sig, forklarer han.

Er der sammenhæng mellem lav solaktivitet og køligere klima?

En generel regel for Solens cyklus er, at den gennemgår en stigning og et efterfølgende fald i sin aktivitet over 11 år. Jo flere solpletter der dannes på Solens overflade, desto mere energi dannes der i dens magnetfelter. Og forskerne har særligt øjnene stift rettet mod en periode mellem 1645 og 1715 – det såkaldte Maunder Minimum – hvor Solen nærmest var uden solpletter og dermed usædvanlig passiv i sine udladninger. Det falder delvist sammen med den periode vi betegner som den lille istid, hvor somrene var køligere og mere regnfulde end ellers, og hvor vintrene bed mere.

Isboringer og træers årringe skal gøre forskerne klogere på Solen

Sammenhængen er dog ikke påvist, men ved hjælp af den tværfaglige tilgang i projektet, vil man sammenholde de kendte data om Solen med træers årringe og isboringer for at blive klogere på hvordan den skinnede i perioden, forklarer Christoffer Karoff.

- Vi har ingen ide om hvor meget UV-stråling Solen udsendte under Maunder Minimum, siger han.

Man ved til gengæld, at der er stor forskel i Solens UV bombardement, alt efter hvor i sin 11-års cyklus den befinder sig. Her svinger udladningerne med omkring 40 procent.

Vi ved at stratosfæren opvarmes af UV strålingen, men hvordan den påvirker jetstrømmene over Jorden og dermed har betydning for Jordens klimasystemer er mere uklart.

Men når vi har lav solaktivitet, er der øget tilbøjelighed til at der bliver byttet om på vejrsystemerne, forklarer Christoffer Karoff. Hvor vi fx i Storbritannien og Danmark oftest får vinden fra vest, peger mange studier på at vi ved lav solaktivitet låses fast i en tilstand med kold luft fra nordøst, mens man på Grønland oplever det modsatte, med lunt vejr til følge.

Vil nærstudere sollignende stjerne

For at blive klogere på hvordan Solen reelt opførte sig under Maunder Minimum, vil forskerholdet finde og nærstudere en stjerne som i disse år opfører sig på samme facon, som Solen gjorde i sin særligt inaktive periode. Og tidspunktet er det helt rigtige i forhold til at finde sådan en stjerne, forklarer Christoffer Karoff, der er heldig at have bunker af stjerneforskning fra rumteleskopet Kepler, der i seks år har søgt efter jordlignende planeter i Mælkevejen. Det kan altså hjælpe med til at give svar på hvorfor Solens 11-års cyklus i perioder bliver brudt.

Står vi foran et nyt Maunder Minimum?

I 2008 og 2009 faldt aktiviteten på Solen til det laveste i hundrede år og mens Solen lige nu er på sit højeste aktivitetsniveau i sin 11-årige cyklus, peger flere modeller på at vi kan være på vej ind i et nyt Maunder Minimum om 6-7 år. - Det skal dog tages med et kilo salt, siger Christoffer Karoff, der understreger at Solens samlede energiudladninger i denne cyklus er over gennemsnittet. Forskergruppens arbejde, der er støttet af Villum Fonden, forventes at være bragt til ende i slutningen af 2018.

Fredag formiddag er der delvis solformørkelse i Danmark, mens den er total over Færøerne og Svalbard. DR følger solformørkelsen direkte på dr.dk og DR2 - og du kan selv bidrage med hashtagget #DRsolformørkelse

Facebook
Twitter