Succesfuldt taglandbrug på Østerbro vil udvide

Mange familier står på venteliste til at få grøntsager dyrket lokalt, så ØsterGro overvejer at samarbejde med landmand.

Livia Urban Swart Haaland (til venstre på billedet) er en af de tre initiativtagere til ØsterGro. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Grøntsagerne står frodigt i rækker oppe på taget af bygningen på Æbeløgade 4 på Østerbro i København. Hønsene klukker i hønsegården bag kompostbunken, to kvinder tapper honning i glas, mens to andre luger i rækker.

Siden begyndelsen af juli har det fællesskabsbaserede landbrug ØsterGro høstet grøntsager, og hver uge har 16 familier kunnet hente en kasse med mellem 6 og 10 forskellige afgrøder og på det seneste også æg og honning.

50 andre familier står på venteliste, og nu overvejer man at samarbejde med en økologisk landmand om produktionen, så flere kan være med.

Jorden manglede næring

Livia Urban Swart Haaland er en af de tre initiativtagere til ØsterGro, og hun er i sving med haveredskaberne denne oktobereftermiddag, hvor der er dækket op til middag om aftenen i huset midt i det 600 m2 store taglandbrug.

DR Viden besøgte taglandbruget i juni lige før den officielle indvielse, hvor alt var sået og plantet og så ud til at gro efter planen.

Kort efter fandt man ud af, at der ikke var nok næring i den letvægtsjord, som var blandet specielt til landbruget.

Tomater i kilovis

- Det fik vi rettet op på ved hjælp af vores økologiske landbrugsrådgiver. Det har været en udfordring, men ellers har det bare sprudlet resten af året, siger Livia Urban Swart Haaland.

Det gælder blandt andet tomatplanterne. Normalt gror tomater rigtig godt i fugtig varme i drivhus, men i Æbeløgade har de stået op af en væg og fået masser af sol.

- Så tomaterne har været solmodne, og i mange uger kunne medlemmerne få næsten et kilo tomater med hjem i alle mulige farver, siger hun.

I dag får familierne porrer, tomater, pastinak, bladbede og kål med hjem foruden et glas honning.

Holdt til skybruddet

Taglandbruget er støttet af blandt andet områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter (klimakvarter), hvor man arbejder med at klimasikre området i forhold til fremtidens regn og oversvømmelser.

Da København den 30.-31. august var ramt af skybrud med store oversvømmelser skulle taglandbrugets klimasikring stå sin prøve.

Der ligger 40 mm drænlag i form af plastikbakker under alle bedene til at opsamle vand, så planterne kan suge vand fra dem. Og hvis der kommer mere vand, skal kloakkerne tage over.

Der blev meget vådt inde i redskabshuset, men bedene holdt til skybruddet.

- Meget af vandet blev holdt tilbage i vores drænlag, der kan holde 18 liter pr m2 tilbage, og drænet kunnet sagtens følge med. Så der har ikke været oversvømmelser. Og jorden har en god struktur, der også holdt til vandet, forklarer Livia Urban Swart Haaland.

  • Der er blevet brugt mange timer på at luge i bedene i ØsterGro, der tæller 600 m2. Til venstre står Livia Urban Swart Haaland, der er én af de tre initiativtagere til det fællesskabsbaserede landbrug. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Man er ved at gøre kassen klar med grøntsager til ØsterGros 16 medlemsfamilier, der skal hente fødevarer til aften. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Hønsehuset er endelig blevet færdigt for en måneds tid siden. Og hønsene er flyttet ind nede i hjørnet af taglandbruget. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Hønsene spiser masser af grønt fra ØsterGros egen produktion og lægger mange æg. Til aften får medlemmerne af ØsterGro æg med hjem. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Der er både tænkt på sundhed, rubusthed og farver, da man valgte grøntsager til ØsterGro. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Hele taget er kloakeret, og der har ikke været problemer med vand på taget. Der er et drænlag under alle bede, og det overskyende vand er rendt i kloakken. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Taglandbruget har delt jorden op i flere forskellige 'marker'. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • Der ligger vandslanger ud over alle markerne. Vandingsanlægget er sat til at vande morgen og sen aften - og tager højde for, hvis det regner. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • ØsterGros bybier har haft en travl sommer. Det er foreløbigt blevet til 100 kilo honning. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • De seneste uger har de 16 medlemsfamilier hos ØsterGro hver uge fået et glas nytappet honning med hjem. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
  • I november lukker man taglandbruget ned for vinteren og sår grøntgødningsplanter som karse, kløver, hestebønner, vinterportulak og feltsalat i bedene. Det skal bruges som gødning og til at dække jorden, så næringsstofferne ikke så let bliver udvasket. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
1 / 11

Samarbejde med landmand?

ØsterGro kigger allerede frem mod næste sæson.

Taglandbruget er et CSA, hvor medlemmerne fra årets begyndelse betaler for at modtage lokalt producerede økologiske fødevarer i sæsonen. I ØsterGro har familierne hver betalt 3000 kroner. Og der står 50 familier på venteliste for at komme med i ØsterGro.

- Vi prøver at få et samarbejde op at køre med en økologisk landmand, så vi i fællesskab måske kan afsætte til 40 medlemmer, siger Livia Urban Swart Haaland.

- Så kan ØsterGro stå for dyrkning af nogle grøntsager, mens landmanden kan tage sig af de andre. Og vi vil kunne give landmanden fodfæste inde i byen, siger hun.

Få jord under neglene og hjælp til

Det vil i givet fald betyde, at medlemmerne også kan hjælpe med på gården, hvis de vil.

I dag er det frivilligt, om man som medlem vil arbejde på taglandbruget. Det har vist sig, at mange børnefamilier gerne har villet have jord under neglene.

Taglandbruget har sæsonen igennem haft mange besøgende, der har hørt om fødevareproduktion og bæredygtighed. Denne dag har nogle gymnasieelever været forbi for at lave tv-optagelser.

Gør klar til vinteren

ØsterGro lukker ned for vinteren i november, hvor man sår grøntgødningsplanter, blandt andet kløver, hestebønner, karse, vinterportulak og feltsalat.

- Det skal bruges som gødning og til at dække jorden. Det er meget vigtigt at få dækket jorden så den ikke ligger åben, for så vil næringsstofferne lettere blive udvasket, siger Livia Urban Swart Haaland.

Hønsene og bybierne skal overvintre på taget.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter