I 1980'erne opdagede forskere, at ozon-laget, der beskytter os mod solens stråler, hvert år bliver nedbrudt - særligt over Antarktis.

"Hullet", som det blev døbt, er der stadig.

Men nye målinger viser, at det i år er mindre, end det har været siden 1988. Forskerne advarer dog mod at glæde sig for tidligt: Der er tale om en naturlig variation - ikke at hullet er ved at lukke helt.

Ozon-laget beskytter os mod ultraviolet stråling og fungerer som en slags solcreme for hele Jorden.

Mindre på grund af varm luft

Det amerikanske rumagentur NASA og klimamyndigheden NOAA meddelte i går, at nedbrydningen af ozonlaget var mindre i 2017 end det altså har været i mange år.

- Ozon-hullet over Antarktis var exceptionelt svagt i år, sagde chefforsker ved NASAs Goddard Space Flight Center i en pressemeddelelse.

- Men det var, hvad vi forventede i forhold til vejrsituationen i stratosfæren over Antarktis.

Hullet i ozonlaget er blevet mindre på grund af et ustabilt og varmt vejr over Antarktis i 2017. Allerede sidste år betød et varmere klima også, at ozon-hullet skrumpede.

Ozonhuller har nemlig bedst betingelser under koldt, stabilt vejr, hvor de såkaldte polarstratosfæriske skyer dannes.

Opdaget i 1985

Ozon-hullet over Antarktis var i år på sit højeste i begyndelsen af september.

Ozonlaget nedbrydes i den sydlige halvkugles sensommer, når solens stråler reagerer med stoffet ozon og kemikalier, som vi mennesker har sluppet ud.

Den udvikling blev først opdaget i 1985, og kun to år efter blev den såkaldte Montreal-protokol vedtaget, der forbød CFC-gasser og en række andre gasser. som indeholdt stofferne klor og brom.

CFC-gasserne blev især brugt som kølemiddel i for eksempel køleskabe og som drivgas i diverse sprayflasker - fx hårspray.

Nedbrydningen er langsomt i bedring. Både på grund af naturlige processer - men sandsynligvis også på grund af forbuddet.

Da hullet over Arktis var på sit største i år 2000, bredte det sig over 29 millioner kvadratkilometer. I dag dækker det et område på over 20 millioner kvadratkilometer.

Der kan også opstå huller i ozonlaget andre steder. Blandt andet over Arktis, men her er vejret varmere og mere ustabilt, og derfor er hullerne mindre.