Vi er i Grønland, i hjertet af Arktis, 81 grader nord – 933 kilometer til Nordpolen. Det er om dette område, en klog mand en gang sagde: Når du er i Arktis, skal du ikke efterlade dig noget – bortset fra fodspor, du skal ikke tage noget – bortset fra billeder.

Når man møder glaciolog Robert Fausto og ingeniør Martin Veicherts, så tænker man, at den kloge mand skulle have tilføjet:

Men husk at få det hele med på rejsen derop.

De er netop landet på Station Nord i det nordøstlige Grønland, hvor deres opgave er at tilse og vedligeholde de to vejrstationer, GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) har her så højt mod nord.

Vejrstationer, der blandt andet kan fortælle om indlandsisens tilstand.

Men deres udstyr er forsvundet undervejs. Ikke at det er deres skyld, men det er deres problem.

- Det er værktøjskassen, det er de nye batterier, boret, det er alt, konstaterer Martin Veicherts.

Det giver en vis rådvildhed hos dem og står i stor i kontrast til kollegerne, Morten Bjerager og Jussi Hovikoski, der flyver ind, sover en nat, og pakker til den store felttur.

Bagagen er ladet med geværer

Det er telte, feltrationer, værktøj og selvfølgelig de nødvendige geværer, der skal bruges, hvis der viser sig en isbjørn. Helst til at skræmme, men i værste fald til at dræbe. Morten Bjerager har tidligere haft besøg af en isbjørn midt i morgenmaden på tidligere feltarbejde.

- Det giver noget af et adrenalinkick, men vi er trænet til den slags på utallige sikkerhedskurser, og heldigvis var vi ikke så interessante, så bjørnen gik igen, fortæller Morten Bjerager.

De to seniorforskere pakker dog også en slags indhegning, der skal være en snubletråd med overfaldsalarm. Den skal spændes rundt om deres lejr i Kilen, det østligste punkt i Grønland.

- Vi har kendt området i mange år, men nu har gletcherne trukket sig lidt tilbage, og det har blotlagt en ny geologisk formation. Det er spændende at være pionerer på den måde at komme steder, hvor ingen rigtig har forsket før, siger Morten Bjerager.

Muddersten med værdi

Håbet er at finde og indsamle muddersten, som kan være en oliedannende bjergart.

Ikke fordi, de regner med, at der pludselig springer en oliekilde op af jorden, som var de midt i et Anders And-blad, men de er altså på jagt efter bjergarter, der kan være interessante i jagten på nye oliekilder.

Men Morten Bjerager har også en anden drøm.

- Det vildeste ville være at finde resterne af en uddød dinosaur. Det er vi mange, der drømmer om. Man kan da være heldig.

Martin Veicherts og Robert Fausto drømmer om, at deres udstyr skal dukke op.

Og ved noget der nærmest kan betegnes som et logistisk mirakel på dette øde sted, så er bagagen ikke bare fundet, men der er også et fly, der skal i denne retning og kan tage det med.

Nu er de klar til at tage temperaturen på indlandsisen, og rigtig meget tyder på, at den temperatur er højere, og at isen smelter. Glaciolog Robert Fausto illustrerer det med store tal.

Ufattelige mængder vand

- Hvis vi siger, at der er syv milliarder beboere på Jorden, så mister indlandsisen på et år den masse, der svarer til 100 liter vand om dagen til hver eneste af de syv milliarder beboere.

2012 var det helt exceptionelt store afsmeltningsår, og måske kan 2016 komme op i nærheden. Sådan ser det i hvert fald ud i Nordgrønland.

- Vi er ved at ramme det niveau, vi så i 2012 heroppe, men vi har ikke set så meget afsmeltning på vores stationerne sydpå.

Robert Fausto tør ikke konkludere endegyldigt, at en klimakatastrofe er på vej og indlandsisen er ved at forsvinde. Målingerne går godt nok den vej, men der er kun målt i 15 år, og glaciologen vil gerne observere i 15 år mere, inden han giver kategoriske svar.

- Meget indikerer, at det bliver varmere, og at indlandsisen fortsat vil smelte. Det bliver spændende at se i de kommende år, siger han.

Isens massetab i 2016 kendes først ved årsskiftet.

- Men baseret på vores modeller tyder det på et gennemsnitligt massetab eller lidt over i forhold til måleperioden 2003-2015, fortæller Rober Fausto.

En lille portion indlandsis gik også tabt, men gjorde stor gavn. Den kom nemlig i drinksene i baren på Station Nord efter endt ekspedition.

Også Morten Bjerager og Jussi Hovikoski vender hjem fra Kilen. Med i bagagen har de 100 stenprøver, der skal undersøges nærmere for deres evne til at generere olie.

Stor interesse for resultaterne

- Herudover har vi indsamlet nye data, der kan medvirke til forståelsen af, hvordan det arktiske område så ud i Trias-perioden for 255-200 millioner år siden. Vi kan nu rekonstruere fordelingen af land og vand igennem denne periode for det østlige Nordgrønland. Det kan sættes i relation til det, man ved fra Svalbard og Barentshavet, fortæller Morten Bjerager.

Resultaterne er præsenteret på en konference i Norge, og interessen er stor. Men dinosauaren er ikke fundet endnu.

- Der er potentiale for at finde en i området. Jeg håber, vi får mulighed for at vende tilbage!, siger han.